ROOM 4.1 LIVE AFUK REMISEN KBH. V.

 

★★★★

FANME SÆRT!
FANME SJOVT!

 

Totalt forbløffende og underholdende omgang totalteater.

Room 4.1 er egentlig en serie af minut-videoer, der er blevet kult på social media. Nu opføres og gen-indspilles videoerne LIVE i en totalt forbløffende og underholdende omgang totalteater som viser, hvad moderne scenekunst kan. Det er fanme sært – og fanme sjovt!

Du træder ind på et filmsæt i en udknaldet remisehal i Enghave, hvor en hyperaktiv filminstruktør i spidsen for et fuldt hold af assistenter, skuespillere, make-up artister og teknikere er ved at gøre klar til optagelse.

Rammerne er low budget, det tekniske udstyr er discountet i bund og virker ikke altid og der fornemmes fra start en del brok blandt de medvirkende.

Som tilskuer er du ikke meget bedre stillet. Stolerækker er der ikke noget af, du går lidt rundt på sættet, finder dig et sted at stå, eller napper en af de klapstole, der flyder rundt omkring, og sætter dig somewhere med din drink og tænker what the f….

Forvirringen breder sig, instruktørassistenten bjæffer ordrer til publikum, spillere klager, instruktøren glatter ud og kravler op og ned af stiger indtil vi omsider er klar til optagelse oooog….action!

Omdrejningspunktet for videoerne er en mand ved navn Vincent, der har fået nok af livet.

Skuffelser, vrede og frustrationer har sat sig som en ulidelig smerte i Vincents pegefinger. Han er buret inde på den lukkede i en hospitalslignende celle i spartansk indretning med en seng, en håndvask på væggen og et par tarvelige institutionslamper i loftet med dæmonisk sitrende lysstofrør.

Her bliver han i en serie gakkede scener tilset på skift af et broget galleri af læger plejere, ludere og madonnaer, der på hver deres måde søger at udfri ham fra den weltschmertz, han lider af.

Hvad der i grunden foregår, er vanskeligt at fastslå. En handling i normal narrativ forstand er svær at resumere, for selvfølgelig er det sådan, at lagene flyder sammen og spejler sig i hinanden – den plagede Vincent overfor autoriteterne – og den pressede, men entusiastiske instruktør overfor et nølende cast. Meningen med livet eller manglen på samme? Bum bum tjae tjoe, det kan du selv tygge lidt på mellem optagelserne.

Forestillingens strålende juvel er selve kulissen af hospitalscellen, som er indrettet i en slags kæmpe cigarkasse ophængt i et gigantisk musehjul, der kan dreje 360 grader rundt. Ja, hele vejen rundt, også på hovedet. Møblerne er fastspændt i dekorationen, så når rummet drejes, forbliver alt, hvor det er, undtagen de medvirkende, der nu ser ud til at bevæge sig hinsides al tyngdekraft.

Jeg har aldrig set noget lignende, dvs. det har jeg faktisk og det har du også, hvis du har set Stanley Kubricks Rumrejsen År 2001 og husker scenen, hvor Pan Am stewardessen på den lille måneshuttle går rundt på væggene, vistnok oven i købet med en bakke drinks. 

Illusionen skyldes at du automatisk antager, at kameraet står på gulvet ved siden af kulissen i de filmede videoer, men i virkeligheden følger kameraet med dekorationen rundt.

Udført LIVE giver det en helt vanvittig effekt. Kamerabilledet er blæst op på storskærm, og når dit blik farer fra skærmen til det faktiske filmset, fuckr det big time med din hjerne, som det må hedde i disse hippe omgivelser.

Fuckr-med-din-hjerne tricket med bevægelig kulisse og fikseret kamera kan også udføres på anden vis – og bliver det. Med cellerummets vægge løftet 10 cm over gulvet på skjulte hjul, kan der etableres et tableau, hvor gulvet bliver levende, mens resten af indretningen står stille – tilsæt fed musik og supercool dance moves samt masser af blod og bandager – så er du på sporet af, hvad du har i vente.

Der er knald på gags og effekter hele vejen igennem, indtil det munder ud i en lemminge-agtig slutning a la sindssygeanstalt med transportbånd, der vistnok antyder at vi alle sammen skal samme vej.

Uanset hvordan du fortolker historien og den pointe den måtte bringe, så er det execution af galskaben, der spiller hovedrollen på denne overraskelse af en teateraften, der afvikles kontant og effektivt på under 2 timer inkl. pause. ROOM LIVE spiller blot 10 gange for 150 publikummer ad gangen. Spørgsmålet er ikke om det er værd at se, spørgsmålet er om du er hurtig nok til at få billet.

Bag løjerne står Kristján Ingimarsson Company (KIC) som du måske kender fra forestillingen BLAM, der bl.a. spillede ad to omgange på Republique. Jeg så den begge gange og var flad af grin hver gang. BLAM har turneret verden over og vundet et hav af priser og kan beskrives som en slags office-parkour, hvor nogle kontorkollegers uskyldige drillerier udarter sig hæmningsløst og går fuldkommen bersærk.

Også i ROOM 4.1 snakker vi fysisk teater for fuld drøn, og det er simpelthen helt vildt – og helt vildt sjovt – hvad der foregår. God fornøjelse.

SPIS HIPT PÅ AFUK

Street food agtige anretninger – hipt, hurtigt og billigt.

ROOM spiller i remisen hos AFUK , der står for Akademiet For Utæmmet Kreativitet og som holder til i de slidte industribygninger med kreative undervisningstilbud, skaterbaner og et hipt køkken, der serverer street food agtige anretninger – hipt, hurtigt og billigt.

F.eks. små fritterede blæksprutter med cremet dip, silkeskåret oksekød med en slags peberrods-mayo og toast samt en udmærket risotto med svampe, der kan indtages inden forestillingen i de loppemarkeds agtige omgivelser.

Det hele er pudsigt og vældig levende og kun mildt angstprovokerende, hvis man er mere konformt anlagt. Velbekomme.