ZIRKUS NEMO • CHARLOTTENLUND

★★★★☆☆

Foto: Steen Brogaard

ANMELDELSE ZIRKUS NEMO: FUCK, DET ER SJOVT!

Smadremanden har siddet fastklemt i en vandrutsjebane fem en halv time i Speedo’s og haft en ud-af-kroppen oplevelse, der har forandret hans livssyn. Nu dirigerer han hele teltet i en følsom kanon for kor på første linie af ’Nu flyver fuglene igen’ sammen med sin lillesøster. Og hold så lige kæft derude!

Målermanden fortæller gribende om sin barndom, hvor det viser sig, at hans tapre far lavede illegale målinger under krigen, efter at han

i 1936 fik FN til at vedtage reglen, om, at det er det nederste tal, der gælder, når man skal aflæse et målebånd.

Farens første målershow i 1961 i Dannebrogshallen ved Sønderborg, trak i øvrigt 2000 publikummer og blev en kæmpe …. fiasko…. for hallen var slet ikke bygget dengang.

Bager Jørgen afslører hemmeligheden bag tryllenummeret med det trekantede chokoladewienerbrød, da tyskerne i salen alligevel ikke fatter en skid af, hvad han siger. 

Men han er allerede dødtræt af Charlottenlund, hvor de er så fine på den, at den tykke, hvide sukkerglasur på spandauerne er erstattet af et fisefornemt drys vaniljepulver. Kodyl københavner-bashing, som Inger Støjberg ikke kunne have gjort bedre.

Stemningen letter heldigvis straks efter, da spandauerne går danse-amok til tonerne af Rock Around The Clock, som bageren har med på kassettebånd.

Halå, Hvad sker der?

Zirkus Nemo har ramt Charlottenlund med ’Ud I Universet’, et spritnyt topgearet-zirkus for voksne-show hvor Søren Østergaards gakkede persongalleri er gået i kredsløb. En uimodståelig, skæv kombi af crazy comedy og førsteklsasses artister, der får dig til at tabe underkæben – efter du har grinet den af led.

Søren Østergaard har et guddommeligt, komisk talent, der blomstrer i hans vanvittige karakterer, som har det til fælles, at de snakker fanden et øre af med deres rablende monologer.

Målermandens forbløffende livshistorie mod showets slutning, tager prisen som forestillingens bedste nummer. Det er helt sort og hylende skægt.

Et begejstret publikum på de fyldte rækker, køber 100 procent ind i Zirkus Nemos sære blandingsprodukt, der på en særlig, kærlig måde kombinererer crazy komik og fine artistnumre, ofte  med glimt i øjet og humoristisk undertone.

Blæst omkuld bliver man af den forrygende, tjekkiske tempojonglør Mario Berousek, kendt i jonglørkredse som en af verdens hurtigste, og indehaver af flere rekorder i Guinness Rekordbog.

Forrygende er også de toptrimmede, cubanske pole-akrobater Leosvel og Diosmani, der får salen til at juble og kvinder til at længes i deres tætsiddende, jeans-cut glimmertights.

Guest star Tommy Kenter springer ud som en mere end habil jazzpianist, og fåt teltet til at swinge i sit charmerende piano-nummer, men er ellers mere tilbagetrukket end forventet, i sin rolle som sentimentalt anlagt zirkus-tjener med et fint tryllenummer på samvittigheden.

Man havde måske nok sat næsen op efter, at Rudy S. Kleutzner have lagt vejen forbi med lidt kaviar er hva’ vi har – Vi ER trods alt  i 2920 Charl.

Optræk til et gyldent øjeblik opstår i en sketch, hvor han og Østegaard som hypnotisøren Jønne bytter hjerner. Desværre folder ideen sig ikke helt ud, om end man fornemmer et prægtigt potentiale i ideen.

Det rutinerede Husorkester ligner dét, der altid har akkompagneret Nemo løjerne, men musikerne er ifølge Zirkusdirektøren blevet så gamle, og spiller så langsomt, at de ved et show for nylig, først var færdige et kvarter efter, at alle andre var gået hjem!

Jeg morede mig kosteligt hele aftenen ved denne kändisbesøgte københavnerpremiere. Skal man være kritisk, var niveauet måske en smule ujævnt og flere numre forekom uafrundede og abrupt afsluttede. Men fuck, det er sjovt, når toppunkterne rammes.

Gensynet med Zirkus Nemos stærkt underholdende, godt timede og dybt originale univers udløser fire store stjerner fra Det Sku’ Du Se. 

IKKE HELT KANON PÅ FORTETS RESTAURANT

Leder du efter en god opvarmning til Zirkus Nemo, er restauranten på Charlottenlund Fort et nærliggende bud. Fra terrassen er der udsigt både til teltet lige henne på Strandprken og Øresunds blå bølger. Meget dansk og meget sommer.

Menukortet er ikke ueffent, med en interessant tasting-menu, man kan plukke fra og sammensætte efter smag og behag.

Derudover tilbydes nogle småretter, hvor anbefalingen ligger på at vælge 3-4 styks. Det viste sig at være alt rigeligt.

Sammen med et glas af husets Riesling (Trimbach) fik jeg en glimrende Ceviche af røget hellefisk, smukt arrangeret med kinaradise, der lovede godt for resten.

Opfølgeren var en lille portion yderst velsmagende tatar med syltet tomat og trøffelmayo.

En skål moulles lod vente over en halv time på sig, og var galt afmarcheret i en flødesovs, der manglede alting, og havde passet meget bedre til frikadeller med grønkål.

En helt ordinær skål salat med grillet tun virkede bare kylet sammen af grove stykker (udmærket) tun  kvarte æg, kogte kartofter, bønner og hjertesalat. Ikke en dråbe dressing. Sundt men sært.

Servicen er frisk og behagelig, atmosfæren rar og udsigten fra fortet, med kanonerne i baghaven, er fantastisk. Bare vælg lidt bedre end jeg gjorde.

De to sidste serveringer trak helhedsindtrykket ned, og levede ikke op til hjemmesidens beskrivelse af stedet som en gourmetrestaurant, der i øvrigt er søster til Den Lille Fede i Boltens Gård. Prisen på ca. 800 kr fandt jeg i overkanten.