LA BOHÈME PÅ ØSTRE GASVÆRK
★★★★★
LA BOHÈME ER EN SIKKER SEJR PÅ ØSTRE GASVÆRK
Stjerneinstruktør og kommende operafestival-chef Amy Lane indtager København med en skarptskåret La Bohème, der går lige i solar plexus og kan gå hen og blive en gamechanger i bestræbelserne på at få mere opera ud til flere.
Foto af: Miklos Szabo
Faktisk er det den afgående operafestivalchef Peter Lodahls skyld alt sammen.
Som leder af Copenhagen Opera Festival, lykkedes det Lodahl at realisere ideen om at spille opera i Gasværkets unikke rammer. Nærmere bestemt Puccinis knusende operahit La Bohème i en rå brostensudgave, der matcher den rå arkitektur og det enestående rum. Det hele muliggjort gennem indgåelse af en række kompromisser på scenografi og orkester, der ganske overrumplende ikke føles som snærende kompromisser, men snarere som frie, kreative og helt originale greb.
Lad os bare starte med orkesteret. Puccinis score til La Bohème er et brus af tårepersende orkestermusik, der ikke kan få nok af smægtende strygere og melodramatiske horn. Godt så!
Nu er det så, Lohdahl fortæller, at han altid har fornemmet en jazzet undertone i musikken… – så hvad med at flytte handlingen op i en 1920’er udgave af Paris og skære kæmpeorkestret med til en jazzy size på blot 8 musikere med piano, kontrabas, klarinet, akkordeon og strygere!
Lyder det helt forkert? Nej, kom og hør selv. For det lyder helt rigtigt. Det siger selvfølgelig ikke så lidt om Puccinis fænomenale musik, at den klarer konverteringen fra så stort til så småt uden at miste sin umiskendelige hit quality. Super stærkt leveret af orkesterarrangør Leif Greibe og kapelmester Ulrich Stærk.
Handlingen kender du selvfølgelig, så jeg spoiler næppe noget. Vores tre bohèmer, skønne, ludfattige kunstnere, bor i en iskold parisertaglejlighed, hvor forfatterspiren Rodolfo, sunget med stor klasse og gylden klang af Peter Lodahl selv, møder den yndige sypige Mimi, leveret ømt og dejligt af den smukke, russiske sopran Yana Kleyn.
Allerede ved deres første møde røber Mimi den snigende tuberkulose, der skal tage livet af hende. Men først efter at kærlighedskarrusellen har kørt en hel omgang og vi har mødt stormende forelskelse, hjerternes fest, jalousien, bruddet, genforeningen – alas – for sent – og det hele er så vidunderligt banalt og menneskeligt og spiller så bredt på følelsesregisteret, at man synes, man kender det hele i forvejen.
Det er jo derfor, alle er enige i, at det er sådan en fantastisk opera. I reklamebranchen kalder vi det målgruppe identifikation, og dén har Puccini jo luret for længst …
Scenografien her i Gasværket er en klasse for sig. Der er plads til flere scener og tableauer, der kan være i spil hver for sig og sammen, og som giver denne brostensudgave af La Bohème en helt særlig livlighed og modernitet. Café Momus, der danner ramme om en del af handlingen, er i denne opsætning ikke en chick belle epoque restaurant, men en festlig bule med druk, dans og damer, hvor Musetta – en af de andre bohèmers skrappe frille – giver den fuld gas på bardisken.
Historien er effektiv, tæt klippet og til at hitte rundt i. Slutscenen er præcis så sørgelig og rørende, som den skal være. Mascara’en løber, og kærestehænder knuges overalt i salen.
Det hele er overstået på lidt over to timer inkl. pause – totalt lækker-sørgeligt – som Hella Joof hele tiden sagde i Bullerfnis, hvis du kan huske dén børne tv-serie. Og ja, jeg tillader denne diskurs fordi denne La Bohème er top velegnet til mindre rutinerede opera-gængere. Som f.eks. større børn, teenagere, eller bare genvordige voksne. Afsted med jer!
La Bohème på Østre Gasværk er en sikker sejr til britiske instruktør og konceptmager Amy Lane, der med denne pocket-version af en operaklassiker har skabt en gamechanger inden for operaformidling, der lover godt for hendes kommende opgave som chef for Copenhagen Opera Festival.
INGEN LA BOHÈME UDEN BISTRO BOHEME
Du ved garanteret allerede at Bistro Boheme er et af byens bedste spisesteder. Det gælder den fremragende mad, såvel som atmosfære og service, der vel næppe fås bedre i byen.
Per Thøstesen, der netop er fyldt 50, er allerede lidt af en legende i dansk restaurationsliv. Uddannet og køkkenchef hos selveste Paul Bocuse i Lyon og københavnsk celeb-chef allerede fra Café Ketchup-tiden i Pilestræde i 90’erne. For nogle år siden kåret af kollegerne som Kokkenes kok, som er en anerkendelse, ikke blot for den faglige topklasse, men også for at være det festlige og generøse menneske, han er.
Som indehaver af Bistro Boheme står han i spidsen for en restaurant der aldrig skuffer, hvis du er ude efter en herlig aften i byen. Selvfølgelig er du nødt til at bestille rørt krabbe, der er et must på menuen. Tournedos’en, Thøstesens spejlæg (druknet i trøfler) og de fritterede østers er også kendte Thøstesen hits. Køkkenet er bistromad taget helt op til øverste etage.
Dette er skrevet dagen efter det danske fodboldlandshold med 1-1 i Dublin sikrede sig kvalifikation til EM slutrunden på hjemmebane i parken i 2020. Bemærkede du Per på tv sammen med holdet på banen og fansene bag målet i kæmpejubel efter kampen? Det var Per i sort træningstøj og knaldrøde sneakers!
Hvad laver han dér, tænker du måske? Jo, Per var allerede fast kok for fodboldlandsholdet under Morten Olsen og har været med på holdet til alle VM og EM slutrunderne. Sammen med Hareide har Per og holdet ikke tabt – det er så 34 kampe i træk – helt vildt. Jeg har flere gange spurgt, hvad han putter i maden, men Per svarer undvigende hver gang.
Bistro Boheme bor på Esplanaden og det kan næsten ikke passe bedre, på vej fra byen til Østre Gasværk eller hjem igen. Velbekomme!
