Vælg en side

BONNIE & CLYDE PÅ BETTY NANSEN

 

★★★★★

 

BONNIE & CLYDE ER REN DYNAMIT PÅ BETTY NANSEN

 


Bragende gennembrud for Astrid Elbo i stærkt Betty Nansen dance & music teater om taber-legenderne Bonnie & Clyde.

 

Astrid Elbo løber med det hele i Signe Fabricius’ fortolkning af historien om Bonnie & Clyde. Den kun 25 årige danser Astrid Elbo, kendt af mange som solist i den Kgl. Ballet, leverer på denne premiereaften en fysisk pågåenhed i såvel dramatisk attack som i skælvende kærlighed – en præstation, der med noir-forfatteren Raymond Chandler’s ord ville kunne få en biskop til at slå en rude ind.

I Bonnie & Clyde står hun i spidsen for en dansetrup på 8 forrygende dansere, der inkluderer Ulrik Birkkjær, Veronica Bracaccini, Stephanie Nguyeni, Suad Demirovic, Robert Malmborg og Mads Gronemann i en hybrid roadmovieforestilling af dans og musik tilsat en slags fortællerspor, der holder styr på kronologien og giver struktur i løjerne – godt greb – tak for dét!

Det hele udspiller sig i en pågående, spektakulær scenografi af Ida Grarup tilsat et powermættet soundtrack af pumpende, aktuelle beats, der koger adrenalinet op – og klassiske rekviems, der flår dit hjerte ud.

Alt i alt et eksplosivt clash af genrer, dristigt nytænkende og forbryderisk vellykket – så man ønsker, den knap halvanden time lange (korte) forestilling havde varet lidt længere. Hvor tit er det lige, man siger dét?

Astrid Elbo’s performance fik mig til at tænke på, hvordan Ida Prætorius slog benene væk under publikum, da hun dansede Lolita på Bellevue for nogle år siden. Man følte dengang, som i aften, at man var vidne til et gennembrud. Bravo, Astrid Elbo!

Skal vi lige samle den behørigt op. Hvordan var det nu lige med de her Bonnie Parker og Clyde Barrow, der huserede med deres hangarounds i depressionens USA?

I virkeligheden var de blot et par forelskede unge fra sydstaternes slum, der drømte om at slippe ud af fattigdommen og få et liv i en tid, hvor det ikke handlede om meget andet end at overleve.

På trods af 22 mord og et orgie af vold og røverier lykkedes det dem at indtage rollen som en slags frihedskæmpere, der mødte en brutal død i en alder af 23 og 24 år i et vaskeægte showdown da FBI-agenter efter en dramatisk menneskejagt fik dem lokket i baghold, og pumpede 130 rounds fra deres maskinpistoler gennem parrets stjålne Ford V8 og dermed satte punktum for historien.

Et punktum så blodigt at det netop skabte begyndelsen på legenden. Godt hjulpet af Bonnies sans for iscenesættelse af deres dødsrute gennem digte og opstillede photoshoots med våben, smart tøj og sceniske poseringer.

Hvis du fremkalder dem fra din erindring som glamourøse rebeller og gentleman-bankrøvere, der med højt musical-humør kunne tage fusen på ordensmagten i årevis, tager du imidlertid fejl.

Som bankrøvere var Bonnie & Clyde lallende amatører, og mange af deres røverier foregik på støvede highway tankstationer og lusede drugstores med et udbytte på ned til 5-10 dollars pr. hit. Navnene Bonnie & Clyde klinger nok ikonisk, men Røv & Nøgler er faktisk mere rammende.

Ikoniseringen skyldes ikke mindst den ekstreme fattigdom i USA’s sydlige landdistrikter i 1920-30’erne, som fik mange til at give fuckfingeren til magthaverne, bankerne, – og især til politiet.

Mange kunne genkende hadet til systemet, der holdt dem nede, og kvitterede med en slags beundring af det unge forbryderpar, der var realitystjerner, før begrebet var opfundet.

Endnu før FBI-agenterne var fremme Bonnie & Clydes sønderskudte bil med deres stadig dampende lig, var souvenir-jægere på pletten – én prøvede at klippe Clydes øre af, en anden forsøgte at sikre sig hans trigger-finger ved hjælp af en foldekniv.

Andre havde held til at slippe afsted med et par lokker af Bonnies hår og stumper af hendes blodige tøj. Hun er i øvrigt begravet (alene) i Dallas med inskriptionen gone, but not forgotten. Det tør siges!

Bonnies & Clydes aktualitet er godt set af instruktør og teaterchef Elisa Kragerup. Parallellen til vores tid er nem at drage, når man ser på det overtryk af aggression, som fattigdom og udsigtsløshed opbygger i så mange brændpunkter i verden i dag.

Når dét er sagt, er Bonnie & Clyde på ingen måde et insisterende manifest med en plagsom politisk pointe. Det er super underholdende, moderne musikteater for fuld skrue, som du bare skal skynde dig ind at se.

POLLY – BEDSTE NYE RESTAURANT LÆNGE

På anbefaling fra en lokal kender lagde jeg vejen forbi Polly inden Bonnie & Clyde. – navnet forekom helt rigtigt i sammenhængen.

Polly er et ret nyt spisested, der ligger på Gl. Kongevej i gåafstand fra Betty Nansen.
WOW, det er godt nok en af de bedste, nye restauranter jeg har besøgt længe!

Indretningen og hele stemningen er designer-lækker på sådan en underspillet måde, der gør det ekstraordinært uden at være extravaganza.

Modtagelsen og betjeningen er på tæerne, kyndig og imødekommende. Priserne er små, resten er stort.

Jeg lagde ud med et par østers, jeg husker som Perle Blanche, i en hot, asiatisk inspireret sauce som en pivfrisk starter. Det lyder simpelt, men der var ét eller andet ved det hele, som antydede at noget særligt var under opsejling. Således opmuntret spiste jeg uden at skamme mig nævneværdigt, mere end godt af min ledsagers ceviche af sandart, der var orange/citrusmarineret og serveret på det allersmukkeste.

Herefter fik mine knivmuslinger i en helt usædvanligt velsmagende karrysauce med mandler og grønne oliven, havfruerne til at synge.

Sammen med et glas ypperlig nordspansk hvidvin, der havde både krop og finesse, fortsatte jeg til søs.

Torsk toppet med en mousse af kammusling på et leje af spinat og kantareller var fisk til perfektion og fik mig til at love mig selv at komme tilbage snarest muligt, da klokken alt for hurtigt nærmede sig premieretid og afgang til Betty – hvor jeg som beskrevet ovenfor fik endnu en storslået oplevelse. Sikken en aften!

Polly har en 7 retters tasting menu til kun 395 kr. som jeg helt sikkert skal have næste gang. De har også en søster-restaurant i indre by ved navn Frank, og jeg kan lige så godt indrømme, at jeg allerede HAR været der – og det var lige så godt! Det kan du læse om i en af mine næste anmeldelser
Stay tuned….