Vælg en side

KIRSEBÆRHAVEN PÅ NØRREBRO TEATER

 

★★★★

 

BITTERSØD GRINER OG STÆRKT ENSEMBLESPIL I KIRSEBÆRHAVEN

 

Det går ad h til på første klasse i Kirsebærhaven på Nørrebro Teater, hvor et veloplagt hold af tidens populære skuespillere giver den fuld gas i et tragikomisk farvel til en epoke, hvor det hele var meget nemmere.

 

Indrøm det bare – du ved, hvordan det er… Så længe der er bobler på køl og dækning på kreditkortet mærker man jo ikke rigtig at krisen kradser.

Problemerne reduceres til overfladeskvulp i champagneglasset og skidtpyt med det – der er jo mere hvor det kommer fra.

Lige ind til luksusfælden klapper.

Den russiske forfatter Tjekhov skriver gerne om kærlighed og andre håbløse illusioner. Man morer sig og sønderrives på samme tid.

Også i Kirsebærhaven, hvor familieejendommen med den smukke kirsebærhave trues af tvangsauktion.

Løsningen kunne være at udstykke hele molevitten til sommerhusgrunde, mens tid er. Det helt igennem fornuftige forslag fremsættes af en møgirriterende, kæk bondeknold, der som den eneste i stykkets dekadente persongalleri, har virkelighedsfornemmelse nok, til at se realiteterne i øjnene – og vejen ud af krisen.

I stedet for at handle, drukner familien, der er vant til det søde liv, deres bekymringer i rigelige mængder af champagne, affærer og tidsfordriv, mens de klamrer sig til minderne om verden af i går.

End ikke, da de står klar til afgang med deres rullekufferter i sidste scene, virker det, som om virkeligheden rigtig er gået op for dem, mens en epoke af ubesværet overklassevelstand og privilegier på autopilot går ned som Titanic.

Ud over Kirsebærhaven (1904) er Tjekhov kendt for skuespillene Mågen og Tre Søstre, også skrevet omkring 1900, hvor de repræsenterer et moderne gennembrud i skuespillet, der fokuserer mere på den karakterdrevne, end den plotdrevne udvikling.

Tjekhov fandt bl.a. inspiration hos Ibsen, og så aner du måske allerede, at vi er i afdelingen for socialkritisk samtidsdramatik.

Det lyder måske lidt tungt, men det modsatte er tilfældet i Nørrebro Teaters letløbende, enkle, og effektive opsætning af denne skuespilklassiker, der især fornøjer ved sit veloplagte ensemblespil.

Det går over stok og sten, næsten klippet som en sitcom, hvor de involverede karakterer i det ene møde efter det andet, dribler behændigt ud og ind mellem hinanden i en labyrint af komiske optrin spundet af cool cash og kærlighed.

Opsætningen er ’naked’, nøgent teaterrum med de føromtalte rullekufferter som de mest iøjnefaldende rekvisitter.

Less is more kan fremhæve essensen ved at fjerne pynten og skære ind til benet. Risikoen som scenisk greb er at resultatet fremstår lidt uambitiøst. Man kan i hvert fald ikke påstå, at Kirsebærhaven ikke er til at se for bare træer, for der er ikke et eneste træ på scenen.

Kickstarten efter pausen, hvor spillerne går på scenen i en vild og vanvittig gruppedans i deres uniforme, grå suits, er et af højdepunkterne og fik mig til at tænke på filmen Der Untergang og de sidste amok-fester dybt nede i Hitlers førerbunker i Berlin, hvor champagnen flyder mens en verden synker i grus oven på.

Tjekhov havde måske allerede gættet, at den russiske revolution ville komme og gøre Kirsebærhavens gamechanger-tema en hel del mere nærværende, end den russiske adel kom til at bryde sig om.

Helt dybt i nede i teatersjælen slår Kirsebærhaven måske ikke rødder.

– men det er en go’, bittersød griner med masser af sjovt skuespil over hele linien – ikke mindst fra Mikael Birkkjær, Sarah Boberg og en rent ud sagt skidesjov Tina Gylling Mortensen. Go’ fornøjelse.

HONNØR FOR KAPTAJNEN!

4 glimrende retter for kun 295 kr. det lader sig faktisk gøre hos Kaptajnen, og er mere end pengene værd.

På hjørnet af søerne ved Fredens Bro 5-7 minutter på cykel fra Nørrebro Teater, finder du restaurant Kaptajnen, super hyggeligt indrettet på et hjørne, der tidligere husede en bodega af den allermest brune slags.

Nu et super hyggeligt, uformelt spisested, hvor det sønderslidte buzzword ’i øjenhøjde’ for en gangs skyld er mere end en moderigtig kliché der anvendes gavmildt i imagereklamer – især fra virksomheder, der kæmper tappert for at genskabe et værdifællesskab med deres kunder.

På Kaptajnen oplevede jeg faktisk for første gang, at tjeneren satte sig ved bordet på en taburet og præsenterede menukortet i ægte øjenhøjde fremfor den sædvanlige, opretstående briefing, der alene i kraft af højdeforskellen kan virke som et tilbud man ikke kan afslå, eller måske ligefrem som en trussel!

(I sådanne tilfælde vil jeg altid foreslå en øjeblikkelig gintonic til tage toppen af snigende angst. Det er bare et godt råd.)

Hos Kaptajnen lagde jeg helt afslappet ud med et glas af husets glimrende bobler, før en smuk tallerken med stenbiderrogn, kartofler og en slags mormordressing fløj ind på Mågestel, hvilket i sig selv var en lækker, indspist detalje, når man nu er på vej til Tjekhov! Ja… ham med Mågen!

Næste omgang var en crunhy ’tatar’ af bagt rødbede med malt og æggecreme, der var både original og virkelig velsmagende. Det BBQ grillede stykke oksebryst var absolut mini size men max. velsmagende i en god, kraftig skysauce, og desserten med æble i forskellige versioner med is og kardemomme var frisk, lækker, usnobbet og lige i øjet.

Stemning, atmosfære, mad og vin er i top – priserne er i bund – og så er det ikke engang løgn. 

Honnør for Kaptajnen!