ELKTRA • HUSETS TEATER
★★★★☆☆
Foto: Emilia Therese
ANMELDELSE ELEKTRA: STÆRKT TEATER I BLODIG HYPER-ÆSTETIK
Blodet flyder i en overraskende, hyperæstetisk iscenesættelse af Elektra, hvor Asta August og Lotte Andersen overbeviser med flotte præstationer i et take på tragedien, der lykkes et godt stykke med at gøre den antikke myte nærværende.
På Husets intime teaterscene ved Kødbyen er man ikke bange for at tage stærke midler i brug, for at sætte strøm til den 2400 år gamle fortælling om kvinden, der er besat af tanken om at dræbe sin mor, for at hævne sin fars død.
Hvis du ikke er helt stiv i græsk tragedie, kommer der en LYN-ELEKTRA her:
Elektra’s far er vendt sejrrigt hjem fra slag i Troja. Forinden har han på gudernes opfordring slagtet og ofret Elektra’s lillesøster for at sikre krigslykken.
På den baggrund finder Elektras mor det rimeligt at myrde faderen efter hjemkomsten. At hun sideløbende har taget en elsker, bidrager sammen med andre sideplots til at komplicere sagerne.
Elektra er Fars pige og har fra nu af kun én ting i hovedet, nemlig at dræbe moderen, som dræbte faderen, som dræbte søsteren. Hendes enøjede, offensive hengivenhed overfor faderen er i dag diagnosticeret og kendes som Elektra-syndromet.
Sofokles’ tragedie kredser om dette hævnmotiv, der for evigt går i ring og bider sig selv i halen. Du behøver bare tjekke nyhederne for at se, hvordan kædereaktioner af hævn synes at gentage sig i det uendelige.
Anja Behrens (Ordet, Den Kaukasiske Kridtcirkel, København) har komprimeret historien og zoomet ind på det dysfunktionelle mor/datter forhold, der måske er lidt lettere at spejle sig i, selv om familiekonflikten nok eskalerer mere her, end man er vant til.
Resultatet er en blodig cirkel af frisat frustration, der smælder over scenen i et originalt stagedesign med scenografi af Christian Albrechtsen. Stærkt teater, men også en barsk omgang på 1 time 20 min. uden pause.
Spektakulær er Kinbaku-ophængningen af faderens blodindsmurte legeme (pikant japansk bondage baseret på tæt opbinding med velduftende reb i smukke knuder og mønstre).
Knugende helt ind til benet er det, da Elektra syr sin fisse sammen (ja, det stod der) for på en eller anden måde at afsværge alt andet livsindhold end hævnen.
Det er ikke nogen hyggeaften og ikke nogen familieforestilling, men det er teater, der vil noget, og som vedligeholder hypet omkring Husets FURIE trilogi, der startede med Fædra (2022) og afsluttes min med Kassandra + en samlet marathon-fremvisning af alle tre stykker i 2024.
Det Sku’ Du Se giver 4 stjerner til Elektra for en sjælden teateroplevelse, dygtige skuespillere og modet til at skabe teater til eftertanke.
GORILLA – MAD OG AMBIENCE MED AITTITUDE
Der er stadig tryk på hos Gorilla i Kødbyen, der var med til at definere hele områdets feeling af laid back storbyboheme i stram dresscode.
Denne anonyme onsdag aften med rykind af Copenhagen Fashion Week med tilhørende arketyper inden for designer- og supermodel-biz.
Det store fremmøde lod ikke til at belaste madoplevelsen, men sendte hurtigt stemningen i vejret i det rå lokale med den fede vibe. Et afslappet, uformelt interiørdesign, tilsyneladende så henkastet, men lur mig….
Jeg shoppede lidt rundt i menukortet og var heldig med mine valg.
Saltet kammusling i syrnet fløde med purløg og radiser var frisk og holdt god balance mellem skarpt og blødt.
Tatar med friteret løg, rygeost, oregano var tæt i konsistensen og lidt tung i det, men absolut velsmagende.
Allerbedst var Caramelle, en original anretning af pastapuder udformet som karameller med rejer, gulerod og hummer glace. Smuk orange på tallerkenen og virkelig velsmagende, en laber signaturret, du skalle tage ud og nyde.
Havtaske med rosenkålsskud var et flot stykke fitness-fisk, måske lidt anonym i smagen, men udmærket og enkel i en underspillet sauce nage, der klædte min hvide bourgogne.
Jeg var på vej i teatret til græsk tragedie og bøjede den ned i den ellers festlige stemning, men kommer snart igen med henblik på at give den lidt mere gas på vin, cocktails og festligt selskab. Gorillaen har attitude på både mad og ambience, og inviterer så afgjort til gensyn.
