ET JULEEVENTYR PÅ NØRREBRO TEATER

 

★★★★★

 

SÅ GODT KAN TEATER VÆRE

 

Dickens’ juleklassiker i en hylende skæg kraftudfoldelse på Nørrebro Teater er ganske enkelt byens bedste billet lige nu.

Mette mindre - detskuduse anmeldelse

Foto: Büro Jantzen

Mette Horn er i storform som den sure, pengegriske Scrooge, der hader alt ved jul, men kommer på bedre tanker efter en serie konfrontationer med ømtålelige flashbacks og -forwards fra samspilsramte juletider.

Komikeren Mette Horn folder sig ud i al sin herligste, nederdrægtige ondskab og smittende anger, i et festfyrværkeri af syrlige drops sat på rappe replikker af den engelske multi-comedian Patrick Barlow, baseret på Charles Dickens klassikeren A Christmas Carol.

Ønsker du at få perspektiveringen af Dickens’ sociale indignation – og dermed baggrunden for dette stykke samfundskritik rullet i marcipan og nougat – sat på plads, kan du læse min anmeldelse af Oliver som er andet af Dickens’ signaturhits.

Som Scrooge vrisser ved udsigten til en familiær juleinvitation…Dem og deres usle, patetiske julelege…. Må de drukne i deres risengrød og dø med en kristtjørn stukket gennem hjertet!

Som lidt af en julehader myself er jeg helt flad af grin, men således også ekstra ramt på sentimentaliteten, da den onde Scrooge, (som bl.a. Joakim von And er modelleret over) lægger sin xmasfobi på pejsehylden, og omfavner julen for al den næstekærlighed, man lige havde havde glemt, er livets mandelgave.

Pointen er sød som julesirup men befriende nutidigt afleveret i en hammersjov forestilling.

Scrooge er bakket op på det allerbedste af et hyper veloplagt cast, der spiller med en timing og en energi, der blæser salen bagover på denne re-premiereaften, hvor Viktor Tjernelds succesopsætning fra sidste sæson heldigvis får en tur til i manegen.

Den dansk/svenske dramatiker Viktor Tjerneld har netop forkælet os med Spejlmanden på Mungo Park, som jeg håber du har fået set, ellers tjek den seksstjernede anmeldelse her. Og hold i øvrigt godt øje med den herre.

Et Juleeventyr på Nørrebro Teater er slet og ret eventyrlig sjovt, og selv om det er forklædt som familieforestilling, er jeg sikker på at de voksne får mindst lige så meget, om ikke MERE for pengene, end det yngre publikum. Jeg var selv pænt overrasket over dette faktum, da familieforestilling oftest betyder, at alle over 8 får en lang aften.

Hold nu fest, hvor er det godt og veloplagt teater, SÅ meget bedre end endnu en Netflix-streaming i joggingbuks og flere forbandede brunkagekrummer overalt i sofaen.

Lila Nobel brager totalt igennem som noget af det sjoveste, man har set på en scene i årevis.

En knusdejlig rokoko queen med en ustoppelig mimik, der fastholder blikket, hvor end hun befinder sig i den enkle, men alligevel overskudsramte drejescene-scenografi af Franciska Zahle, der tillige står for de skønne, fabulerende kostumer. Man vil ikke gå glip af ét sekund af Nobels sprudlende, komiske talent.

Sophie Marie Jeppesen, Andreas Jebro og Peter Zandersen deler de resterende aktier i det toptrimmede ensemblespil, der brillerer med velsmurt tempo og højoktan energi.

Super herlig teateroplevelse og byens bedste billet lige nu.

 

God fornøjelse!

ITALIENSK FOR BEGYNDERE – SÅDAN SKAL DET SMAGE

Enkle ingredienser og gode råvarer i intelligente kombinationer. Sådan er italiensk mad, når den er bedst. Og det er den på Il Corvino

Il Corvino er et relativt nyt italiensk spisested i Ravnsborggade. Gæt selv, hvilken fugl corvino er det italienske ord for.

Restauranten ligger 100 meters penge fra Nørrebro Teater, og er endnu et oplagt valg til teater-dinner i det hippe nabolag med cool barer, trendy spisesteder og dragende tingel-tangel-antikshops.

Stilen er Nørrebronx Style Trattoria/Enoteca, altså en uformel omgang god mad og vin til komfortable priser.

Stemningen er livlig denne torsdag aften efter en herlig teatertur, og jeg vælger et udvalg af forretter så jeg kan komme rundt i Ravnens repetoire. Her er gang i gryderne , fut i serveringerne og højt humør i hele lokalet. Dejligt.

Allerede ved første servering bliver jeg helt glad, fordi jeg får en lille tallerken, der indkapsler det italienske madkoncept ganske præcist. Det er egentlig ikke noget, og så er det alligevel en hel masse.

På tallerkenen ligger nogle sprøde blade radiccio salat, smukke, røde og bitre – lidt bitter er man vel altid – tricket er, at bladene er arrangeret på et leje af rødbedecreme, der har en vældig sødme og matcher bitterheden på en måde, så man tænker, hvad skete der lige dér. Helt igennem enkelt og helt igennem velsmagende.

Herefter fulgte Arancini – små bolde af fritteret risotto med gedeost, Crostini di Fegatini – toasts med postej af kyllingelever med fritterede kapers – samt lidt blæksprutte med cannelini.

I glasset fik jeg først en rigtig god Pinot Grigio, og derefter en rund men lidt anonym blandingssag fra Piemonte. Begge dele dog klart distanceret af det glas sjældent velsmagende Marsala, jeg kom til at bestille til min kaffe.

Og som på uafværgelig anbefaling affødte en bestilling af Ravnens Panna Cotta med Piemonte-nødder og saltet karamel, der var så god og syndig, at jeg har måttet tage ekstra sessions hos min fitnesscoach.

Jonas, jeg mistænker dig 100% for at stå i ledtog med dele af brokvarterernes restaurationsliv.

Ravnen er flyvende. Velbekomme.