SPEJLMANDEN PÅ MUNGO PARK

 

★★★★★★

 

SPEJLMANDEN – SUCCESSEN FORTSÆTTER

 

Mungo Park gør det igen. Spejlmanden er endnu en omgang forrygende frontal-teater, der ud over at underholde kosteligt fra start til slut også formår at levere en pointe, så man er lidt klogere da man gik, end da man kom.

Spejlmanden på Mungo Park - anmeldese af detskuduse

Foto: Mikkel Russel

Spejlmanden er historien om den unge, tyske Der Spiegel-journalist Claas Relotius, der fortalte historierne næsten, som de var. Og høstede priser og international stjernestatus i årevis, indtil det blev afsløret, at han have pyntet mere end rigeligt på sine gribende reportager – og skandalen rullede.

Jeg vil ikke skabe billeder i folks hjerner, jeg vil skabe billeder i folks hjerter, lød det fra Relotius, der måske bare havde valgt en forkert scene til at spille det spil, reklamebranchen, (som jeg selv er rundet af), har gjort siden sin fødsel.

Nemlig at dramatisere fakta til det yderste og måske også lige dét nøk ekstra, der kan gå i hjertekulen på publikum og fremkalde en følelsesmæssig relation til et brand, et produkt eller et synspunkt.

Når virksomhederne i dag står på nakken af hinanden for at eksponere deres dyder inden for CSR (Corporate Social Responibility) er det selvfølgelig for at tale til dit hjerte, og skabe en følelsesmæssig relation, som led i en salgsoptimering – ellers kunne man jo bare aflevere pengene og støtte hvalerne, regnbueflaget eller den bæredygtige udvikling anonymt. Nej, vel?

Fiktion er kraftfuldt, konstaterer Relotius, virkeligheden er ofte grå, og farver giver nu engang mere opmærksomhed. Hvor meget pynter du selv på de mobilfotos, du lægger op på Facebook, for at gøre græsset lidt grønnere, de nybagte boller lidt mere gyldne og solnedgangen lidt mere PANG?

Herregud, lidt mere kontrast, lidt mere farve, lidt mere skarphed, det er billedet, jo ikke blevet en løgn af, eller hvad?

Spejlmanden burde være tvangspensum for enhver gymnasieelev, fordi den udfordrer vores opfattelse af hvor grænsen egentlig går mellem fakta og fiktion.

I princippet er svaret ligetil, men i praksis er kanterne ikke helt så skarpe. I en tid med et endeløst, ukontrolleret newsfeed på sociale medier er spørgsmålet mere relevant end nogen sinde. Fake news har aldrig rejst så hurtigt som i dag – og med et impact så slagkraftigt, at det kan få præsidenter valgt og regeringer væltet.

Spejlmanden er skrevet og instrueret af den dansk/svenske dramatiker Viktor Tjerneld, der er en flittig herre, der har en finger med i spillet i mange forestillinger som f.eks. OW Bunker på teater Nordkraft og Et Juleventyr på Nørrebro Teater.

De tre skuespillere Sara Fanta Traore, Nana Morks og Zaki Nobel Mehabil hopper ind og ud af rollerne i en enkel og effektiv scenografi af glas og røg, tilsat et hæsblæsende lyd- og lysdesign.

Det hele er top underholdende fra start til slut, frem for alt brandsjovt skrevet og spillet med gnistrende power – lige på og hårdt så man bliver helt glad af det – og HEY REUMERT, så er det vist Nana Morks tur næste gang!

Handlingens rygrad udgøres af tre dramatiseringer af den nu vanærede journalist Relotius’ signatur-reportager.

Dødsenglen Gladys, der med egne lig i lasten rejser fra den ene henrettelse i USA til den anden, for at hjælpe retfærdigheden på vej. Den syriske teenager, der med en næsvis graffiti antænder lunten til Syriens borgerkrig. Og selvtægts-patruljen ved den amerikansk-mexicanske grænse, der opsnapper illegale gatecrashers og ekspederer dem retur til den elendighed, de kom fra.

Synkront og gradvist overskyggende overtages historien af den store afsløring, da en kollega fatter mistanke og begynder at eftertjekke Relotius’ gribende historier, som han ellers har holdt kørende i syv år uden spørgsmålstegn.

Det viser sig, at Gladys aldrig har eksisteret, og at ingen journalister har haft adgang til de henrettelser, Relotius så malende har rapporteret fra. Og så ruller snebolden. Hvor meget mere er løgn, hvor meget er pynt – og gør det noget, hvis det sælger nogle magasiner og i øvrigt er med til at skabe sympati for de marginaliserede skæbner, artiklerne så behændigt og empatisk kommer under huden på.

Findes der én sandhed eller er der flere? Think about that George, som man siger.

Historien – altså den om den løgnagtige journalist fra Der Spiegel (Spejlet) er sand – og forestillingen om Spejlmanden præsenterer tilmed en ægte sensation i form af et skypet interview med synderen selv og mere vil jeg ikke spoile det, for den forestilling SKAL du bare se. Tag din teenager med, hvis du har en.

Det er nutidsteater, når det er allerbedst. God fornøjelse.

 

HAR DU PRØVET DET SKU’ DU SE QUIZZEN

Du læser dette, fordi du læser kulturanmeldelser. Så ved du mere om opera og teater, end du tror.

Få (måske) en succesoplevelse i Det Sku’ Du Se-Quizzen.
Tag fem minutters pause med lidt uforpligtende opera, teater, skuespil, musicals og gode spisesteder.

Du finder quizzen her

 

Her er tre  smagsprøver.

DE HOVEDLØSE var titlen på teater Mungo Park’s store succes i Anna Malzers forrygende debut-forestiling.

Hvem handlede stykket om?

Donald Trump og Hillary Clinton? De Gule Veste? 

IDOMENEO  er en af de lidt mindre kendte operaer af en af de helt store mestre.

Hvem er komponisten?

Verdi? Mozart?

DET STORE STILEHÆFTE lagde anmelderne ned på Husets Teater.

Hvilken af de to medvirkende stjerneskuespillere er også teatrets direktør?

Olaf Johannessen? Jens Albinus?

Fortsæt her…. www.quiz.detskuduse.dk