TERNINGEKVINDEN TEATER MOMENTUM OG S/H

 

★★★★

 

TERNINGEKVINDEN SOM CORNY TEATERSPORT

 

Stig på et eksprestog ud af hverdagens trummerum. Terningekvinden er corny, sjov teatersport, pakket ind i en stor præmis, som den lidt vaklende lykkes med at omfavne.

En teknisk krævende, labert afviklet multimedie-forestilling, der er ny hver aften. Terningerne styrer.

Terningekvinden - detskuduse anmeldelse

Foto: Daniel Buchwald

 Få romaner kan ændre dit liv – denne vil!

Med dette uppercut af en punchline slog Terningemanden sig ind i 70’erne som codyl kultroman, båret frem af sin sært pirrende, eksistentialistiske udfordring.

Hvad sker der, hvis man lader tilfældige terningekast at afgøre vigtige livsvalg? Hvor langt ud i hampen tør du lade tilfældet råde? Er det til syvende og sidst ikke alligevel tilfældigheder, der bestemmer vores liv? Skal jeg voldtage min middagsgæst hvis jeg slår en 4’er? Kvitte jobbet og få et liv med heste, hvis det bliver en 2’er?

Romanen søsatte lidt af en livsstilsrevolution for letpåvirkelige vanedyr med appetit på et mere spændende liv.

Nogle talte ligefrem om bogen som en guide til det ultimative autoritetsopgør. (Den blev endda bandlyst i flere lande.)

Et los i bagdelen til forestillingen om at leve op til de vedtagne normer og forventninger – et eksprestog ud af hverdagens trummerum.

TERNINGEKVINDEN spiller videre på romanens dragende melodi. En samproduktion mellem Teatrene Momentum og S/H – med premiere på Momentum i Odense og fortsættelse på S/H i København efter nytår.

Den debuterende dramatiker William Lippert har skrevet en fortælling om at bryde ud af hamsterhjulet. Forestillingen er delt i to: En manuskript-styret del, baseret på Lipperts tekst – og så en stort set improviseret del, hvor tilfældet råder og teatersporten fløjtes op.

Idé og koncept er udtænkt af altid udfordrende Christian Lollike, mens Sigrid Johannesen har iscenesat løjerne som en teknisk krævende men sikkert afviklet multimedie-forestilling, der er ny hver aften. Terningerne styrer.

Lucia har det hele og lidt til. Mand, barn, lækker lejlighed, cool psykolog-karriere. What’s not to like, hvis det ikke lige var fordi hun er ved at kaste op over at genbruge det samme liv dag efter dag.

Scenen er lovende sat i form af en non-stop roterende drejescene med castet, sikkert anført af Malin Rømer Brolin-Tani – bakket op af Johannes Lilleøre, Joachim Bach Rosendahl og Amalie Drud Abildgaard i kendte hverdagstableauer – i evig rotation og gentagelse.

Det hele snildt filmet på mobilkameraer og live castet til storskærm over scenen. Fedt tænkt, blæret udført og flot billedmixet i realtime.

Morgenknald i soveværelset, cornflakes i designerkøkkenet, kolleger, klienter og karriere på klinikken, småborgerlig parmiddag med for meget rødvin, morgenknald i soveværelset….

Altsammen iklædt store, påtagede smil, der stivner mere og mere til et skøøønt easy listening soundtrack, med harmonier bløde som nougat med mildt crunch af lykkepiller.

Nok bliver nok, da en af Lucias klienter kastrerer sig selv og udløser overvejelsen om, hvorvidt klienten rent faktisk er ansvarsfuldt normal og vi andre blot passive tilskuere til vores eget røvsyge liv.

Her er det, Lucia med terningens hjælp slipper tilfældet løs for at bryde ud af hamsterhjulet – ihvert fald i en slags overført betydning for at illustrere pointen.

Skuespillerne bliver sendt ud i nabolaget som en slags frisatte Lucia-kloner under konstant selvfilmning på mobilkameraerne, der transmitterer tilbage til storskærmen – live fra Odense centrum.

Måbende forbipasserende bliver en del af forestillingen, mens Lucia fra scenen styrer udviklingen i dialog med publikum.

Hvilken terningebefaling skal udleves?

Du skal flytte til Kina, lyder en opfordring fra publikum, som Lucia via sit headset videregiver til aktøren på gaden, der nu må gribe fat i den første, den bedste gå-gade-vandrer og improvisere sin fortolkning af ønsket.

Undskyld – ved du hvor jeg kan finde nogle flyttekasser? Har du evt. nogle derhjemme? Jeg står og skal flytte til Kina….kom nu…

Klip til næste Lucia-klon. Gå ind på en bar, bestil en Margarita og vær en tudefærdig hospitalsklovn. Klip. Overtal nogen til at stjæle mel til dig i supermarkedet. Klip. Få et liv med heste…

Du er nu tilskuer til en gedigen omgang teatersport forklædt som gadeteater og pakket ind i en stor pointe, som den dog kun lidt vaklende lykkes med at omfavne, da det hele rundes af tilbage på scenen.

Grebet er originalt, resultatet naturligvis komplet uforudsigeligt – og måske mere corny end egentlig sjovt.

Tilsat lidt mere weekendstemning på gadeplan, vil det helt sikkert udvikle sig til en festforestilling, når spillerne har fået endnu bedre greb om impro-teknikken og Terningekvinden rykker til Kødbyen.


DEKADENT LYSTHUS-VIBE I ORANGERIET

Orangeriet ved Kgs. Have er i de kolde måneder en lidt overset perle i Indre by – i fin pre-teater afstand til de Kongelige scener.

Det var her, førsteudgaven af Rasmus Kofoeds Geranium tog de første skridt mod Michelin-stjernerne. I dag styres løjerne af den ligeledes højt præmierede konkurrencekok Jasper Kure.

Det smukke lokale med de store sprossede vinduer og et kæmpe lysindfald giver en dekadent lysthus-vibe, der lægger op til narrestreger, og er en nydelse i sig selv.

Frokosten byder ud over virkelig godt smørrebrød i moderne, men ikke alt for moderne stil, på den herligste udsigt ud over Kgs. Have, lige nu i det sidste af efterårets gyldne farvepragt. Jeg har nydt frokosten flere gange og kan anbefale den i høje toner også uden at synge.

Aftenkortet byder på stribevis af fristelser. Man kunne sagtens have gået søvejen med flotte, faste Gillardeau østers, kogt hummer, rødtunge og den slags skrupforkælet livsnydelse.

Med min ledsagers hjælp faldt valget denne aften dog på at udforske Orangeriets Aftenmenu, hvorfra der bl.a kunne plukkes disse serveringer.

Gravad laks med varme krydderier, æble-selleri mayonnaise, tør rævesauce og løgurter.

Saltet torsk bagt med smør, gule beder, urter og skummende torskebisque

Stegte jordskokker med Skagenskinke, jordskokcreme, sød citronskal og timian.

Juleparfait med pistacie, marcipan og chokolade, frisk appelsin og lun eggnog, som er en slags fransk/amerikansk juledrik af æggesnaps-typen.

Skal man absolut være sippet, var den ledsagende vinmenu lige på den ordinære side, men man kunne jo bare selv have truffet mere ambitiøse valg fra det omfangsrige vinkort.

Torsken med gule beder i en usædvanlig god bisque, delte førstepræmien sammen med helhedsindtrykket af en virkelig flot, gastronomisk oplevelse i kyndige hænder og smukke omgivelser.

Velbekomme.