HOBBITTEN | DET KGL. I DYREHAVEN

 

★★★★★

 

ANMELDELSE:
HOBBITTEN SPEKTAKULÆRT EVENTYRSHOW MED TÅRNHØJ WOW-FACTOR

 

Foto: Miklos Szabo

Den får ikke for lidt ude i Dyrehaven, når Tolkiens fabulerende univers med hobbitten Bilbo Sækker i spidsen for en generøs håndfuld af krigere, troldmænd, tumpede uhyrer og blandede bæster gi’r den gas, så det piver og hviner i Ulvedalene.

Successen er sikret med et prægtigt set-up af potent scenedesign, blæret teknik, et hav af medvirkende og frem for alt et imponerende opbud af eventyrlige teaterdukker, nogle så store, at der skal flere mand ad gangen til at operere dem. Hver og én kreeret med opfindsom humor, legesyge og finurlig fantasi, så man bare må overgive sig til årets længe ventede megaopsætning under åben himmel.

Kasper Holten & Co. leverer et spektakulært, familievenligt eventyrshow, der underholder fra først til sidst, og som ambitiøst, lager-than-life dukketeater– udstyrsstykke, leder tankene i retning af Broadway’s musical-udgave af Løvernes Konge, med sine forunderlige dukker, ført af synlige skuespillere.

Centralt i den imponerende scenografi, der fermt mikser Ulvedalenes egen, bølgende skønhed med aldeles snedigt udtænkte tilføjelser, står  den multifunktionelle bakke, hvor en mageligt anlagt kage-elsker ved navn Bilbo Sækker hygger sig i sit hobbithul (læs: dig og mig foran flimmerkassen mens verden står i brand udenfor), til han på troldmand Gandalfs kald mere eller mindre frivilligt må drage ud på eventyr for at generobre Det Ensomme Bjerg og skatten fra den frygtelige drage Smaug.

En rejse, der forudsigeligt og opbyggeligt ender med at vise Bilbo og alle os andre, at vi kan meget mere, end vi tror, blot vi kaster os ud i det.

Som traditionen byder for Det Kgl.’s store outdoor-hits fra denne skuffe (Ivanhoe, Kong Arthur, De Tre Musketerer, Robin Hood), forbløffes og forkæles vi med galopperende heste, storstilet kamp-koreografi, masser af special effects og spruttende pyroteknik.

Vi får sågar en kæmpe-drone i luften, hvilket  jeg vist aldrig har set indgå i en teaterforestilling før.

Hobbit-bakkens forvandling til drage gennem intelligent lyssætning er topflot teater og noget af et kunststykke, du skal glæde dig til at opleve.

Det’ fanme uhyggeligt, du!

Glem alt om følsomt kammerspil og lange monologer.

Fortællingen afvikles for fuld drøn for 2000 publikummer i stort format med store armbevægelser i et dramatisk lysdesign og flot lyd, hvor hvert af historiens 10 kapitler har deres eget wow-moment.

Jeanett Albæk (Brøgger, Sort Samvittighed) har skabt et lydunivers, der topper magien med begavede signaturmotiver for forestillingens karakterer, og som efter nærlæsning af programnoterne kunne være fedt at få udgivet selvstændigt for finlytning af sin detaljerigdom.

Mine egne favoritter denne aften i støvregn, der filmede godt i modlyset og pakkede forestillingen ind i et ekstra lag troldoms-stemning og mystik – var stunt-scenen med kæmpeedderkoppernes klamme kravlen i et gigantisk spindelvæv, samt Gollums tremandsbetjente dukkespil i vandhullet. Herligt!

Signe Egholm Olsen er er skøn som hobbitten Bilbo, som hun dygtigt tilfører sjæl, sødme og den helt rigtige, naive varme.

Jens Jørn Spottag viser nye sider af talentet med et rutineret greb om den forviste dværgkonge Thorin Egeskjold.

Som rytter med hjemmebane netop i Dyrehaven giver jeg 5 gulerødder både til Troldmand Gandalfs flotte hest (med en fin Kasper Leisner i sadlen) uden at glemme de mange, ret nuttede shetlandsponyer.

Er det en ubalanceret, inkompetent anmeldelse, hvis man ikke brokker sig over noget?

Man kan jo altid starte med at brokke sig over vejret, der denne aften ikke tillod den madkurvs- og sommeraften-romantik, man forestiller sig, når billetterne anskaffes.

Dernæst skal man acceptere som et vilkår for denne slags stadionrock-teater, at det momentvis kan blive lidt ufokuseret, når så megen action afvikles over så bred en (bakke)kam.

At alting altid er for småt, er en indbygget udfordring, som både kostumedesigner Ida Marie Ellekilde og scenograf Kim Witzel dog dygtigt og talentfuldt har konfronteret.

Hvis du i det hele taget har det lidt stramt med Tolkien-universet og alt det elver-hejs med deres fikumdik-navne og højpandede besværgelser, er det bare ærgerligt, sonnyboy.

Hobbitten er et eventyrligt flot familieshow, der fortjener 5 stjerner, godt vejr og fulde tilskuertribuner.

RESTAUTANT KRONBORG – MENS VI VENTER PÅ SOMMER

Når du skal I Ulvedalene og Se Hobbitten, er det selvfølgelig nærliggende at spise udendørs i Dyrehaven.

Peter Lieb er en klassiker ca. 10 min. slentren fra Dyrehavens røde indgangsport nær Klampenborg station, men maden er helt sikkert flere hestelængder bedre hos Piil & Co, 5 minutter  længere fremme.

Restauranten er for nyligt overtaget af Rasmus Bo Bojesen, der er kendt for sit høje niveau og allerede har fået flotte anmeldelser for sit smørrebrød derude.

Nu har vejret op til premieren på Hobbitten desværre været så skidt, at selv om man også kan spise indenfor på Piil & Co., har jeg valgt at udsætte besøget til en solskinsdag, hvor man ligesom kan få fuld outdoor-valuta for pengene. Det vil yde større retfærdighed for såvel Piil & Co, Bojesen og læserne af Det Sku’ Du Se.

Mens vi venter på sommer, finder du næppe noget bedre læ end på Restaurant Kronborg hjemme i indre by, hvor jeg i stedet fik varmen med smukke laksedeller og grov remoulade, samt en virkelig god sæson-sild med ramsløg-creme og en fornuftig asparges-brændevin fra Schumacher.

Velbekomme.