TATOVERING PÅ MUNGO PARK

 

★★★★

 

TATOVERING
PIVFRISK TEATER, DER GØR NAS

 

Tatovering er en ny, pivfrisk omgang kvalitetsteater fra Mungo Park og Anna Malzer, dansk teaters drama-darling number one lige nu.

Tatovering er en slags one woman show med to kvinder – en kvinde i 20’erne og hendes teenager-alter ego – sammen på scenen i en slags monolog for to – og for fuld udblæsning!

Det handler om en fars fravær, en datters savn – og en ung kvindes opvækst i et multikulturelt forstadsmiljø a la Vestegnen – et splintret spejl af fragmenterede minder og uafklarede følelser, udstillet sårbart og selvsikkert på samme tid.

Faderen, der primært har været til stede gennem sit fravær, ligger for døden med kræft – og på tærsklen af hans endeligt melder eftertanken, spørgsmålene og den dårlige samvittighed sig hos datteren i et selvforstærkende, roterende tankemylder.

Det er dette kalejdoskopiske coming of age kammerspil, vi bevidner i den lille time, hvor de to skuespillere Nana Morks og Sara Fanta Treore blæser både publikum og anmeldere bagover på Mungo Park.

Hvad er det lige der sker? Det er noget med MÅDEN, altså. Anna Malzers måde. Et pivfrisk take på ord, iscenesættelse , tempo, scenografi, musikalske kulisser og tematik.

Som om vi ikke allerede var advaret. Den unge teaterdiretør Anna Malzer (27) stjal teaterscenen da Mungo Park for ganske nylig rullede ud med De Hovedløse om Frankrigs Gule veste, som tog fem stjerner hos denne anmelder.

Måske har du fulgt DR2 doku’en Dramadronning om Anna Malzers takeover på Mungo Park.

Ellers gør det – Det er fedt kultur-tv i håndholdt reality-format, og det er spændende at følge den top energiske og særdeles sympatiske Anna Malzer, der ikke er lider under at være erfaringsramt, som jeg netop har hørt, var et effektivt skældsord under ungdomsoprøret i ’68.

Som nystartet teaterdirektør – Danmarks hidtil yngste – med høje mål og store forventninger ikke mindst til sig selv – render Anna Malzer med stor entusiasme panden mod den ene mur efter den anden – for hvem siger det er muren, der holder! Ind til videre er der både kommet blå mærker og stor kunst ud af det – dét godt tv, som man siger.

Tatovering er skrevet af hende selv i et slags semi-selvbiografisk arbejdsraseri – og hvilket manus!

Skarpt, skægt, nærværende, cool og rørende på samme tid. Teater, der helt sikkert er rettet mod et ungt publikum, men som både underholder og gør nas på alle rækker, ikke mindst de fædrene.

Iscenesættelse og produktionsdesign er ungt, enkelt og med orn’lig smadder på lys og pumpende beats.

Skønt og herligt, som i den naivt uskyldige, metaforiske illustration af blomstrende ungpigebryster.

Hårdt og pågående, som da det unge alter ego krænger et kondom over sin mikrofon og giver den et blowjob, så salen taber underkæben, nogle i forbløffelse, andre i misundelse.

Dialogen/monologen varetages på skift og undertiden i skænderi mellem de to aldres ståsted og fortællemæssige vinkel. Godt tænkt. Godt eksekveret. Stærkt spillet. Sådan skal dén skæres i 2020.

Anna Malzers måde er en ny, spændende måde som vi glæder os til at se mere af. Også denne Mungo Park-forestilling tager på turne, bl.a. til Republique på Østerbro, hvor du skal glæde dig til at se den!

KRIMINELT VELSMAGENDE

 

Mungo Park ligger som bekendt i Allerød, små 20 minutter med S-toget fra Nørreport.

Det er jo til at have med at gøre, det samme er menuen i teatrets café, der tilbyder et glimrende, lille før-forestillingen-måltid – helt fint uden noget fims og til en billig penge.

Jeg fik en rigtig udmærket, varm og velsmagende indisk Dhal, den tykke, velsmagende suppe af forskellige bælgfrugter, der sammen med noget virkelig godt brød etablerer en stram og tidssvarende, vegetarisk stil.

Den efterfølgende blåbærtærte med friske bær og høvlet, hvid chokolade, var kriminelt velsmagende.

Jeg tænker, at det tilhørende flødeskum vil forekomme den nye teaterdirektør så småborgerligt gammeldags, at jeg skyndte mig at spise det, før der kom nogen og fjernede det.

PS

Gik DU også lige og troede, at Mungo Park er et grønt område i i Allerød, der lægger navn til byens teater? Båååt!

Mungo Park er navnet på en skotsk læge og opdagelsesrejsende, der gjorde sig i at udforske Afrika, hvor han i øvrigt mødte druknedøden i Niger floden, efter at have overlevet sygdom, overfald og fængsling.

Jeg har godt bemærket at MP-insidere lægger trykket på Park og ikke Mungo, og det er fordi det skal forstås som et efternavn. Det kaldes dannelse og det husker vi lige fremadrettet ikke?

Hans bog Rejser i Afrika (1797) udkom i en dansk nyoversættelse i 1980 og kan nok skaffes antikvarisk. Ja, det er bare et hint, hvis du vil op til Allerød og score ekstrapoints hos nabobordet, men du spiser.

 

Kan du høre det? Mungo Parks mission er jo en uendelig opdagelsesrejse i sindets uudforskede hjørner…. er der mere Dhal?’