THE BODYGUARD – THE MUSICAL VEJLE MUSIKTEATER

 

★★★★

 

THE BODYGUARD – TRÆFSIKKER PARTYMUSICAL FOR FULD DRØN

 

Hvis du kommer for at kloge dig på finkultur, så bliv hjemme. The Bodyguard – The Musical er et toptrimmet underholdningsprodukt, en velsmurt showmaskine, som med stortalentet Andrea Lykke Oehlenschlæger i centrum som dødstruet popstar, garanterer en fest af en forestilling med en sand hitparade i stjernegodt selskab.

The bodyguard -  - detskuduse anmeldelse

Foto: Miklos Szabo

– Hvorfor har du sådan et åndssvagt job, spørger superstjernen Rachel Marron sin bodyguard. Fordi jeg ikke kan synge, svarer Frank farmer tørt og bruger ellers tiden på at se übercool ud i kropsnær habit med smalt slips og skudklar gun i skulderhylsteret

Synge, dét kan til gengæld stortalentet Andrea Lykke Oehlenschlæger og dét i en grad, så man taber underkæben af beundring over, hvordan den unge sangerinde udfylder Whitney Houstons glansrolle fra 1992-filmen, der blev genfødt som musical efter sangerindens næsten rituelle superstar-død af druk og Xanax – og siden er blevet set af hundredetusinder over hele verden.

Nu kan den opleves i Danmark, først på turne og fra januar i Tivoli.

Hvis du kommer for at kloge dig på finkultur, så bliv hjemme. The Bodyguard – The Musical er et toptrimmet underholdningsprodukt, en velsmurt showmaskine, der i dén grad står og falder med sine solister. Og med Andrea Lykke Oehlenschlæger som dødstruet popstar, er man rent ud sagt i stjernegodt selskab.

WOW for en stemmepragt i den spinkle popstjernekrop, uimodståelig i topgejlede guld & glimmer kostumer. Med stort vokalt overskud på toppen og flot bund i mezzoen.

Andrea’s fraseringer matcher nærmest præcist de kendte Whitney hits, både dem fra filmen og en perlerække af andre Houston træffere, som behændigt er indarbejdet i musicalen og gør det hele til en jukebox-musical, man bliver i det herligste festhumør af.

Forestillingen er klædt på til narrestreger i en fejende flot videosceografi på glidende megaskærme, der sejler lydefrit over scenegulvet med super flot animationsgrafik, der spænder fra opulent lysshow af Las Vegas typen til noget, der tanger poetisk æstetik i scenen fra The Mayan natklub, der danner rammen om endnu et af de store sangnumre.

Alt super effektivt koreograferet og top spændstigt leveret af et sjældent energisk dancecrew af veltrimmede muskelhunde. Der er fuld valuta for pengene på de forreste rækker om man så må sige. En af de kvindelige dansere havde en sixpack så knivskarp, at den var tydelig selv i en løstsiddende t-shirt. Der skal immervæk noget til…

Plottet kender du nok fra filmen – superstjernen Rachel modtager dødstrusler og må modvilligt acceptere et sikkerhedsløft i form af den fåmælte bodyguard Frank Farmer, i filmen spillet af Kevin Costner, der også var filmens producent og i øvrigt først satsede på Madonna til rollen som sangstjernen.

De to er snart som hund og kat i et forhold, der ender i stjernens seng med de sædvanlige, forudsigelige komplikationer, inden Rachel stiller op til Oscar-uddelingen, hvor Farmer må tage en kugle for hende.

En vigtig tråd i handlingen er forholdet mellem den forkælede diva og hendes søster Nicki, der hele tiden bliver overmatchet og har flere aktier i trusselsscenariet, end det sømmer sig for en pæn familie.

Filmen er en romantisk thriller, der nok blev kritiseret for sine en-dimensionelle karakterer og lidt overspillede gys. Men som var det perfekte lokomotiv for soundtracket, der i dag er verdens mest solgte med over 42 mio. eksemplarer. (Jeg er selv på min tredje eller fjerde cd, da de har det med at bortkomme i festligt lag.)

Nå ja, og så indtjente filmen altså lige en halv millard – dollars!

Denne musicalforestilling holder sig nogenlunde til filmforlægget på godt og ondt, men er frem for alt et prisme, hvorigennem en hitparade af Whitney Houston hits kan opleves i en forrygende veloplagt og velproduceret party-udgave, så du slet ikke kan sidde stille i sædet.

Signatur-sangen Run To You udarter til en overraskende flot duet mellem Rachel og søster Nicki, der i skikkelse af Lea Thiim Harder leverer endnu en vokalpræstation på topniveau.

Godspel nummeret All The Man That I Need lige efter pausen er en ubetinget, musikalsk nydelse – og megahittet I have Nothing (If I Don’t Have You) blev afleveret så medrivende, at tårerne trillede lystigt på rækken af hårdkogte anmeldere, hvor jeg sad og prøvede at dæmpe mit eget tårevædede knæfald for denne powerballade over dem alle.

Og da det hele er overstået med den ikoniske Dolly Parton komposition I Will Always Love You i en pragtudgave, kommer hele castet inkl. det velspillende band på scenen og fyrer en håndfuld Whitney-hits af i en kæmpe dansefinale så hele salen er på benene.

God fornøjelse – go and join the party!

A TERRE – AMBITIØST MADTEATER BAG GL. SCENE

Lige bag Det Kgl. Teater Gl. Scene på Kgs. Nytorv, ved siden af Alexander Kølpin’s hypede hotel Sanders i Tordenskjoldsgade, ligger et forholdsvist nyt, michelin-rost spisested med høje ambitioner og originalt fransk køkken med et twist.

A Terre tilbyder b.la. en 7 retters tasting menu, der kommer flot rundt i ambitionerne, og præsenterer smuk køkkenkunst med stor velsmag i en serie originale småretter på højt niveau.

Indretningen er minimalistisk-lækker, og betjeningen helt på mærkerne – du føres sikkert rundt i de dekorative kreationer fra køkkenet, der er fulde af velsmag og med et stærkt, personligt præg, der gør A Terre til et spændende bekendtskab i det højere gastronomiske luftlag.

Yves Le Lay har sit helt eget greb om køkkenet og jonglerer med de gastronomiske sammensætninger. Vinmenuen er både original (havde helt glemt hvor godt Madeira kan smage) – og rigelig.

Scenen er sat til en perfekt teaterdinner, når du vil gøre lidt ekstra ud af det. Velbekomme.