WAITRESS PÅ DET NY TEATER
★★★★
ANMELDELSE: WAITRESS – TÆRTE, HJERTE OG SMERTE MED LIDT FOR FÅ KALORIER.
Maria Lucia topper en festlig, gedigent underholdende, men også lidt kaloriefattig feelgood musical på Det Ny Teater
Med sikkert greb om håndværket serverer Waitress feelgood for alle pengene i Det Ny Teaters opsætning af denne mellemklasse Broadway/Westend musical, der byder på masser af tærte, hjerte og smerte uden rigtig nerve – hvis man nu absolut vil dryppe lidt eddikesurt i sukkerlagen.
Men gi’ nu bare Dostojevskij, Ibsen og Thomas Mann en friaften!
Læn dig tilbage og nyd showet, for underholdningen fejler ikke noget, hvis du er kommet for at more dig – ikke for at kloge dig.
Løjerne er anført af en knusdejlig, veloplagt og som altid velsyngende Maria Lucia Rosenberg Heiberg i rollen som servitrice og tærtebager Jenny, der i grunden bare ønsker sig et rart liv og en god fremtid for den baby, hun bærer, og som er historiens motor. Når alle brikkerne nu bare at falde på plads, før den baby kommer?
Jenny er sjovt og dygtigt flankeret i Joe’s Pie Diner i klassisk US stil a la Grease – af servitricerne Dawn og Becky – i skikkelse af Monica Isa Andersen og Sara Gadborg
Førstnævnte som introvert, clumsy brillepige lige indtil håret bliver slået ud og drifterne frisat – for SÅ!
Sidstnævnte som strid, men elskelig rejekælling af typen der er trådt direkte ud af Rottehullet fra Huset på Christianshavn – og som selvfølgelig ender med at med at hooke up med Diner’ens kok, der er lige så grov i kæften som hun selv.
Streetsmarte jokes pimper dialogen a la…. deres ægteskab er unormalt – Konen er lesbisk, de har ikke haft sex i 15 år. Halå, siden hvornår har 15 års ægteskab uden sex været unormalt?
Rollen som Jennys mand og kodyl skiderik i deres kærlighedsløse ægteskab, varetages sikkert og nederdrægtigt i tilhørende nordlædervest af Jesper Paasch. Sjovt, som rigtig dumme svin altid gør sig godt på en scene.
Alle arketyperne er således på plads, sammen med ejeren af Joe’s Diner, der indfinder sig dagligt i restauranten, forklædt som Dick Kaysø – hvor han giver den som utåleligt brokkeøre, indtil han viser sig at være dødssyg og god nok på bunden.
Fut i fejemøget kommer der, da den ellers ’pletfri’ Jenny knalder sin læge under et graviditetstjek – ups – og Diner’en får besøg af en kæk, hejsa-hopsa-springende, svingende nørd, lystigt leveret af Sebastian Harris, der vinder Dawn’s servitricehjerte og retter autopiloten ind mod finalens bunkebryllup.
Flere underholdende mellemregninger komplicerer sagerne og pynter historien undervejs – men ret meget dybere stikker det altså ikke.
Ok, der er noget med en tærte på blåbær og bacon som stadig udfordrer min forestillingsevne men ellers….. Ja, så forekommer stykket på en sær måde lidt outdated, selv om filmen, det hele bygger på, blot er fra 2007 og Broadway udgaven fra 2016.
Det hele er heldigvis pakket ind i kompetent, grammy-nomineret poprock, skarpt leveret af et super fedt rockkapel under ledelse af Jesper Frank Christensen, der fyrer den af på det herligste, ikke mindst i numrene hvor Thomas Maintz giver den fuld æde på guitaren, så man bli’r helt glad i rocklåget!
Waitress er velsmurt musical classic, humoristisk og strømlinet iscenesat, flot scenograferet i neon og skøjtende sætstykker – kort og godt professionelt serveret. Nyd dette stykke tærte, hjerte og smerte for det gedigne stykke underholdning, dét er.
Og lad det så være, at det ikke er en musical, der er hentet fra genrens aller øverste hylde.
HANZO – ØSTEN UDEN SÅ MEGET MYSTIK
Hanzō ligger på Værnedamsvej lige i ’farezonen’ ved siden af Falernum og alle de andre fristende steder. Super velvalgt hvis man ikke er kommet for at give den fuld gas i timevis, men lige for at mødes til lidt happere og et par glas, f.eks. hvis man er på vej i teatret.
Hanzō byder på highlights fra Østen iscenesat i en uhøjtidelig stil af gadekøkken.
Jeg valgte tre små retter, der ankom hver især i en enkel, køn anretning. Gyoza, der er en slags japansk dumpling i papirtynd dej med svinekød, med purløg og soya. Super lækre, friske rolls i vietnamesisk stil, samt nogle fishcakes på torsk og rød karry, der går for at være stamkundernes favorit.
Det hele helt afmystificeret og lige ud ad landevejen sammen med iskoldt øl, der klædte min setting i solskinsvejret udenfor i sofaerne med cozy puder og tæpper.
Topfin og veloplagt betjening denne søndag eftermiddag før premieren på Det Ny.
Hanzō er en del af Madklubben og med helt rimelige priser. Tja, hvor svært behøver det lige være. God fornøjelse.
