SOMMER I TYROL | FOLKETEATRET

★★★★★

ANMELDELSE: SOMMER I TYROL:
HELT FLAD AF GRIN I TYROL

Folketeatret gør comeback med en ustyrlig omgang alpekomik, der blæser salen bagover.

Løjerne på Hotel Den Hvide Hest i Tyrols bjerge udarter så galopperende vanvittigt, som ellers kun hos John Cleese på badehotellet Fawlty Towers.

Man er flad af grin stort set fra start til slut. Og når sågar at blive nærmest rørt af alle de bjergtagende evergreens, der ledsager denne super veloplagte, musikalske crazy comedy, som i dén grad har fået nyt liv.

Pelle Emil Hebsgaard i den centrale rolle som Leopold, er i topklasse, i selskab med et veloplagt cast, der giver den alt dét slapstick, den kan trække – og det er ikke så lidt!

De fleste kender nok Sommer i Tyrol fra 1964-filmudgaven, der kører i en slags loop på flow-tv med Dirch Passer som charmetrolden og overtjeneren Leopold fra hotel Den Hvide Hest, der må så grueligt meget igennem, før han kan få sin elskede.

Filmen blev skudt i i kitschede omgivelser lige uden for Salzburg (på 35 mm Eastmancolor selvfølgelig) med en buket af datidens stjerner som Ove Sprogøe, Susse Wold, Lone Hertz m.fl. og er en juvel fra danske filmskat i populærklassen.

Instruktør Erik Balling (Olsen Banden, Matador, Huset på Christianshavn, Midt Om Natten…..) ku’ bare det gyllle!

Det kneb i øvrigt med at finde statister til optagelserne, da et amerikansk filmhold var ved at optage musical filmhittet Sound of Music lige i nærheden. Vi er mange, som mener, der er skønt i Salzburg!

Den herboende, schweiziske, Instruktør Rolf Heim, der har vundet flere Reumertpriser, har bearbejdet historien, der oprindeligt er en tysk operette, med en kærlig hilsen til komedie-serien Halløj på badehotellet og et skævt blik på den danske filmversion.

Resultatet er hylende skægt. Det skummer som den herligste weissbier af positiv energi og jeg har været i tophumør lige siden jeg forlod premieren med et opstemt publikum, der kom for at få motioneret lattermuskerne og ikke gik skuffede derfra.

Kort fortalt handler det om to undertøjsfabrikanter med den samme designidé, der vikles ind i en ordentlig omgang romantisk komedie-slapstick-roderi omkring værelse 4 på Alpehotellet Den Hvide Hest.

Hotellet ledes af den Hornbæk-agtige powerkvinde Josepha, som den sympatiske Ja ja ja nu kommer jeg – overtjener Leopold har forelsket sig i, men som ikke umiddelbart gengælder interessen.

Hendes opmærksomhed er optaget af en formodet flirt fra fabrikant Sülzheimer, der dog hurtigt retter drifterne mod den unge knaldperle Clara, som er datter af den anden fabrikant. Here we go…

Inden han får lagt Clara ned, brillerer Troels Malling som Sülzheimer i to af forestillingens bedste scener bl.a. med en fælt morsom herrestrip i ørehængeren  ’Man kan vel ikke gøre for at man har charme.

Senere, i en pragtfuld sauna-scene, får den et nøk til i forførende bossa-style – i akkompagnement fra det klezmer-agtige orkester, der spiller med i løjerne undervejs med charmerende arrangementer af filmens evergreens, som det viser sig, at man kender næsten allesammen.

Midt i al hurlumhejet rygtes det, at selveste kejser Frans Josef agter at aflægge et besøg, og hvem ved? Måske er Franz Josef, dirrende skægt gestaltet af Søren Hauch-Fausbøll, blevet en træt, men livsklog kejser, der forstår at give Josepha det råd, der får hende til at vælge rigtigt i kærlighed til sidst…..

Det helt store bifald trækker Pelle Emil Hebsgaard som Leopold i en Reumert-værdig tour de force-sekvens omkring pausen, hvor han har drukket sig stangvissen af kærlighedssorger og vrøvler punchlines af kendt kærlighedspoesi fra den moderne, danske pop-sangskat sammen i et vildt alkoholiseret medley, som ingen af de tilstedeværende vil glemme lige foreløbig. HOLD da fest, hvor var det sjovt!!

Sig’ du ka’ li mig… nu jeg ked af hvad jeg sae’…hvaså hvaså hvaså hvaså vil nogn sikkert spør…. Såd’n nog’n som os….etc etc……

Døre flyver op og i mens spillerne i en tempofyldt koreografi styrter ind og ud af den spartanske scenografi og giver publikum en herlig aften i skraldlatterens tegn.

SOMMER I TYROL på Folketeatret er en forestilling, der er kommet for at underholde og lykkes 120 procent med det. Bravo!

FISHMARKET FÅR DIG PÅ KROGEN

Fishmarket ved Kgs Nytorv er en af Indre By’s bedste fiskerestauranter og har benyttet corona-pausen til en smuk opdatering af det historiske lokale.

Den kompetente ejer står tillige for Pastis og Cantina, som også begge serverer klassisk, bistro-præget mad på et højt kvalitetsniveau.

Den gode stemning er inklusive i de fornuftige priser. Intet under, at der kan være pres på bordbestillingen, så book i god tid, specielt i weekenden.

Jeg fik 6 virkelig gode Gillardeau østers, friske, faste og nøddeagtige i en smuk servering på is og med alt det klassiske tilbehør plus lidt revet agurk og soja hvis man skulle få lyst til at sende en Gillardeau eller to mod øst.

Et rigtig godt glas Chablis, helt stram og rank gik perfekt til både østers og til min næste lille ret, som var en uhyre delikat anretning af rå kammusling med radiser, dild, grøn olie (avocado?) og kærnemælk.
Let, frisk, chickt anrettet og bare lækkert, må jeg sige!

Lidt mere mad var der i min sidste servering, kulmule i en urte-crust med stegte, hvide asparges og syltede pighatte, der gav en spændende syre til den hvide ret.
Helt igennem velsmagende og veltillavet.

Jeg blev så glad at jeg måtte have et glas af stedets rigtig gode Sauternes til min Cortado. Rent slik.

Indrømmet. Jeg er for længst bidt på krogen hos Fishmarket og kommer snart igen.