EBBERØD BANK 2.0| SKUESPILHUSET

★★★

ANMELDELSE:
EBBERØD BANK 2.0 FORVOKSET SKOLEKOMEDIE

Ebberød Bank 2.0 er en flot indpakket, forvokset skolekomedie med muntre prygl til finansverdenen i Skuespilhusets radio-kändis-udgave

Penge lyver ikke, de lugter kun lidt, sang C.V. Jørgensen dengang i 80’erne.

I dag er udsagnet vendt på hovedet. Penge lugter sjældent, eftersom de hovedsageligt optræder velfriseret digitalt som rytmiske cifre i din e-boks.
Til gengæld lyver de en hel del.

Kan du sige Stein Bagger og huske hans forbløffende løgn-over-løgn leasing-karrusel, Danske Banks snavsede hvidvaskninger, Lehman Brothers’ kodyle overbelånings-kollaps der udløste finanskrisen –  eller blot på den korte bane de surrealistiske 12,5 mia. kr. der er blevet franarret statskassen i sagen om den udspekulerede dobbeltrefusion af udbytteskat.

Den økonomiske virkelighed er fuld af cirkusnumre og luftkasteller. Banditter i habitter er blevet zieitgeist – that calls for a comedy!

Den dynamiske satire-duo fra Radio24syv’s Den Korte Radioavis Rasmus Bruun og Frederik Cilius (AKA det fiktive medieikon Kirsten Birgit) har parret varm luft og cool cash i en nyskrevet komedie, inspireret af den gamle Ebberød Bank film fra 1943 med datidens store stjerne Oswald Helmuth.

Instruktør og dramatiker Heinrich Christensen synes at have luret opskriften på, hvordan man scorer et teaterhit.

Resultatet er overraskende stolpe-ud.

Den ligger ellers lige til højrebenet.

En virkelig flot scenografi begået af Gjermund Andresen sætter overliggeren højt fra start.

Hurtigt er vi inde i en Brecht-agtig tonalitet med klezmer-præget musik og forhutlede småborgere, der snøres af ’systemet’.

Da vi når finalen, er pengeskabet tomt og har hele tiden været det.

Radio-duoen spiller ellers energisk for et godt resultat som scenekunstnere, fodret med gode indspil fra fløjene fra især Christine Gjerulff som den kyniske skræddersøster, hjemvendt fra udlandet med masser af dollars på lommen.

Ups, næsten værdiløse, brasilianske dollars altså… men det skider vi iværksættere på!

Gode oplæg leveres også af Andreas Jebro som klam bank-snog, der får bidt sig selv i halen….

Hemmeligt, forevigt forelsket, som jeg er i Maude fra Matador, falder jeg pladask for Stine Schrøder Jensen som Peter Skrædders kone i uimodståelig hairstyle, stewardesseblå spadseredragt og pilleæske-hat med fasanfjer, hvis kærlighed gror i takt med saldoen.

Rasmus Bruun er i fin kampform og sympatisk som den gode, pengeløse skrædder Peter Vipperup, der mere eller mindre uforskyldt søles ind i hele affæren.

Mens Frederik Cilius i sin rolle som en slags konceptualiserende overdommer (man kalder det også raisonneur), er tæt på det utålelige i sin arrogante stil, funny freestyle kostume og uendelige håndtering af ’sjove’ musikinstrumenter.

Holdopstillingen lover godt på papiret, men spillet er utrænet, timingen uskarp og komediens pointer halter. Både dem på scenen, man skal le ad, og de lidt mere subtile, man kan tage til efterretning og græde over.

Kort efter pausen flader det ud i naiv kapitalismekritik, usjov, sjov og trælse banaliter på skolekomedie-niveau der ikke matcher Det Kgl. Teaters standard.

RESTAURANT MØNTERGADE – DIN NYE DINNER-DARLING

Restaurant Møntergade startede som bekendt med at bo i Palægade og hedde restaurant Palægade, hvor den hurtigt blev en anmelderrost og elsket frokost-darling.

Så gik det hele op i røg på grund af hele dén historie med nogle efterladte klude linolie, som selvantændte, med den konsekvens, at forsikringen ikke dækkede. (Hvornår har du for resten sidst læst dét med småt i din indboforsikring?) 

Restauranten blev erklæret konkurs, og det endte i en bud-krig mellem tidligere ejere og medarbejdere, som resulterede i, at stedets dygtige team åbnede på ny i Møntergade i det historiske, røde bindingsværkshus på hjørnet, hvor Røde Claus, (som i dag står bag fremragende Salon i Bredgade) ellers holdt til med både kunst og madkunst.

Efter kort tid overtog man Bo & Lisbeth Jacobsens navnkundige Restaurationen på modsatte hjørne, men beholdt samtidig det henrivende, dekorative røde hjørne til brug for private selskaber og arrangementer. Der bakkes op på Restaurationen-hjørnet og tilberedes i køkkenet på det røde hjørne.

Går det for stærkt for dig? Det bliver værre.

Den berømmede klassisk med et twist-frokost fra Palægade lever i bedste velgående på den nye adresse i Møntergade. 

Men for at gøre forvirringen total er den gamle restaurant Palægade nu genopstået som fugl Fønix i Palægade og har allerede har fået flotte anmelder-ord med på vejen.

Jeg glæder mig til snart at skrive fra Palægade i Palægade i forbindelse med en teaterforestilling.  

Men nu handler det altså først om Møntergade i Møntergade, som er ved at udvikle sig fra frokostfavorit til også at være en skattet dinner-darling.

Og SÅ trænger vi vist også til at få noget at spise.

Kortet i Møntergade er dansk/fransk og oldschool på den gode måde, ved at der ikke er udtænkt et eller andet reklamesmart koncept a la Nordic Noir, til bords med fandens Oldemor eller ’ting, vi har fundet på stranden’.

Klassiske restaurationsretter som lammeryg med forårsløg, stegt hummerhale, rødtunge med spinat og musling/ærtefrikasse og boeuf onglet med marv og grønne asparges, der kalder på godt håndværk og gode råvarer. Du får begge dele i rigt mål.

Jeg havde vinmund og spottede hurtigt Gevrey Chambertin på glas, hvorfor jeg valgte en ’mørk’ forret med kalvebrisler, confiterede andekråser og sprængt kalvetunge. En virkelig velsmagende anretning, der blev serveret med auberginekompot og syltede artiskokker.

Til hovedret fik jeg en flot, stegt hummerhale og ’kyllingeøsters’ med hvide asparges, syltede perleløg og en flødecremet hummersky, der præcist indrammede begreberne skyld og skam.

Et stort glas Macon bragte selvbebrejdelsen lidt på afstand – inden den kom trillende retur i form af ostevognen med et uafviseligt udvalg af danske og franske lækkerier.

Restaurant Møntergade er ren nydelse i en komfortabel setting i det klassisk indrettede lokale, der har fået en smuk spisebar i den ene ende og ny, dæmpet deko, der sikrer en konversations-egnet, blidt summende akustik. 

See you, Darling!