AMERICAN IDIOT | ØSTRE GASVÆRK
★★★★
Foto: Heltemus 2017/Huset Mydtskov
ANMELDELSE AMERICAN IDIOT: PLETFRI ROCK-SAMVITTIGHED
Det svenske rock/pop fænomen Viktor Norén er outstanding i rollen som Johnny i rockbandet Green Day’s punkrockmusical American Idiot, der netop har haft repremiere på Østre Gasværk. Et højoktan coming of age drama, ridset på en mur af rasende, kompromisløs guitarrock og vrængende attituder.
Spade er der nok af, og man kunne måske ønske sig, at den gravede lidt dybere. Rigtig bevægende bliver det aldrig, men hvad der savnes i dybden har forestillingen til gengæld på overfladen.
Vrede og kærlighed i Bush-æraens desillusionerede tid med 9/11 og Irak-krig smelter sammen i forestillingens ikoniske, visuelle ikon, et rødt hjerte forklædt som håndgranat. Så er vi ligesom i gang!
Måske har du glemt eller overset, hvor potent et rockband, Green Day er. De er stadig i gang og pt. live i USA med deres HELLA MEGA TOUR, som der ser ud til at være ornli’ hammer på!
Faktisk kommer de til Forum i København 7. juni 2022 – en overvejelse værd for rockfans. Læs mere her https://greenday.com/
Green Day’s konceptalbum American Idiot fra 2004 kredser om en desillusioneret ’Jesus fra forstæderne’, der forlader sin røvsyge hjemby.
Albummet lod sig omskrive til en musical med så meget spade, at den med pletfri rock-samvittighed kan kalde sig en rockopera.
Fortællingen, der favnes af megahittet Boulevard of Broken Dreams, (et slick produceret punk-rock radiohit i Oasis-style,) er en coming of age historie om tre vrede, amerikanske unge fra forstadsland, der kaster borgerdyrets lænker og søger lykken i storbyen. Dvs. én af dem når ikke meget længere end til sofaen, hvor han bruger resten af stykket på at være skideligeglad med sin gravide kæreste.
I vrængende punkerstil, Dr. Martens støvler, klan-tern og med strittende fuckfingre, finder de to, der slap væk, imidlertid noget, der ligner det modsatte af mælk og honning.
Først herefter kan turen gå hjemad igen. Med ar på krop og sjæl, men også lidt klogere, for forstads-tomheden rungede måske ikke så hult endda. Rodløsheden havde faktisk et tilhørssted – den vidste det bare ikke endnu.
Historien er flad som en pandekage og vel aldrig rigtig gribende, selv om nogle har prøvet at peppe sagerne lidt op, ved at kalde American Idiot for en slags Grease klædt i hårde stoffer.
Der ikke sparet på fræsende guitarer og spektakulære optrin i en super tight, kraftfuld afvikling, der med sin rå betonklods-scenografi i tunge jernkæder er som skabt til Østre Gasværk.
Velkommen til 90 minutters rå, uforfalsket rock, annonceres det fra start, og den får altså fuld æde fra et kompetent rockkapel med så mange spader at jeg opgav at tælle. Jeg skal gi’ dig Wall of sound, Phil Spector!
Stærkest i erindringen står Viktor Noréns figur i samspillet med Julie Steincke, ikke mindst i den medrivende scene, hvor de junker sig ind i en Wagner’sk Liebestod på heroin.
Grafisk tilfredsstillelse fås også i paradenummeret, hvor en af gutterne melder sig til hæren for senere at blive skudt til plukfisk i Irak og returnere som krøbling.
Dramaturgisk benytter forestillingen sig flere gange af en slags on-stage-krydsklipning, hvor flere handlinger foregår samtidig og accentuerer hinanden.
Godt tænkt, behændigt udført og energisk eksekveret af et hårdt arbejdende vokal/dance ensemble.
Forestillingen illustrerer på den ene side, hvor svært det er, at fortælle en god historie med mange psykologiske lag.
På den anden side er der go’ punk i at skippe alle de åndssvage mellemregninger og bare fyre den af for fuld hammer lige i synet på tilskuerne.
Det er nemlig dét, du får, i dette hårdtpumpede stykke underholdning, der spiller til 21. august. God fornøjelse!
LUPA: GRØNT KØKKEN MED BID
På italiensk betyder lupa hun-ulv. På Østerbro betyder det moderne, lokal, grøn bistro, tæt på Østre Gasværk, med fokus på ærlig, plantebaseret bistromad, der overrasker med superæstetik og originale serveringer med masser af velsmag og bid.
Jeg nød en håndfuld små, lækre anretninger, startende med en salat på friske ærter, ærteskud, grillet fersken og mandel riccotta.
Næste servering stod på majs i en næsten genial combo med kanelcreme, som jeg ikke anede klædte majs så godt!
Lupa’s Blå Østershatte præsenteres som hjemmedyrket i en kælder i 2400 KBH Nordlædervest, men skød efter min mening lidt ved siden af i sin alt for tunge panering inkl. hovsa-ketchupklat. Der er dog alligevel points for den originale idé.
Aubergine med skum af øl-most og crumble fra nybagt frokostbrød lød nok lidt mere spændende, end det rent faktisk smagte,hvis man nu skal være ærlig, uden at der dog var en finger at sætte på serveringen. Let og lækkert. Bare sådan.
Til gengæld måtte jeg knibe en lille glædeståre til desserten som var mascarponecreme med jordbær og peber. Snøft.
Det hele var så åndfuldt, at jeg valgte at drikke fermenteret the til serveringerne, for ikke at ødelægge den gode, grønne stemning.
Det endte omkring rørende 500 kroner og var en rigtig god oplevelse, som absolut kan anbefales.
