ANMELDELSE LAZARUS: NONSENS PÅ STYLTER

Med tanke på David Bowies ikonstatus som et af rockshistoriens mest artzy og intellektuelle indslag, under det såre, at han har bedrevet denne omgang halvstuderede musical-nonsens.

Instruktør Heinrich Christensen, der senest har haft stor succes med Sound Of Music på Malmø Opera, har fået en fænomenal omgang sludder og vrøvl at arbejde med, men slipper rigtig flot fra det, godt hjulpet af en scenografi, der tager pusten fra dig i kæmpeflot orkestrerede scener med masser af flyvende sætstykker, vilde kostumer og kraftfuldt rock’n’roll light.

En tilbagevendende hæve-sænke dekoration af gigantiske spejlstave, kantet af sitrende LED-lys, løfter sammen med et kompetent, men også lidt volumen-svagt rockkapel, denne musical til en visuel wow-oplevelse, man nok bare skal undlade at kigge alt for godt efter i sømmene.

På overfladen handler Lazarus om det herboende, absolut menneskelige rumvæsen John Newton, som er strandet på jorden, i en lejlighed fuld af bad vibes og alkohol.

Bowie holdt af at spejle sig selv i billedet som alien – også manifesteret i en stribe af hans alter ego’er fra Ziggy Stardust til ’The Thin White Duke, ham, som kaster pile i elskendes øjne…

Yes, Station To Station albummet er mit Bowie highlight sammen med Let’s Dance-æraen, hvis vi lige skal parkere dén vinkel. Så det er ikke fordi jeg er Bowie-fornægter. Bowie holder 100, og derfor er det så skuffende, at denne forestilling ikke rigtig rammer skiven.

På de indre linjer er Lazarus en kompleks historie on at møde det store endeligt.

John Newton, loyalt gestaltet af Lars Høybye, beslutter sig i et klarsyn mellem alle sprutflaskerne for at bygge en rumraket og rejse hjem til den familie, han har efterladt et sted i universet.

I den vage fortælling flankeres han af to kvinder. Én som gradvist transformerer til at ligne hans et sted i universet, efterladte, blåhårede elskede. En anden, spøgelsesagtig i ligklæder, fanget hvileløst et sted mellem livet og døden.

Isa Marie Henningsen og Sofie Topp-Duus leverer godt spil og flotte vokale præstationer.

Stærkest i erindringen står nok Kristian Rossen som en djævelsk god Valentine. Tre teenagepiger med Joker-udtværet læbestift og gigantiske rottehaler er alle pengene værd, med Malin Rømer Brolin-Tani i spidsen.

Mød Lazarus som en jukebox-musical af den klassiske slags, hvor en tynd historie kæder en perlerække af Bowie hits sammen i et MTV-agtigt glamrock-univers.

Tekstforfatter Enda Walsh besynger samarbejdet med Bowie i høje toner i programnoterne. De intellektuelle højder genkendes ikke i det færdige resultat.

Der er dog ikke nødvendigvis noget galt med fan-musicals, og der var masser af fans i salen ved denne københavner premiere, som var lipsync med de fleste af numrene som f.eks. Life on Mars, Absolute Beginners, Changes, og ikke mindst det afsluttende Heroes, der rundede finalen af med et flot eksekveret sceneshow.

De internationale kritikere var ikke nådige ved urpremieren i 2015, året inden Bowie med albummert Blackstar sagde farvel til denne verden.

The Times kaldte Lazarus for en gang prætentiøst pladder og nonsens på stylter. Jeg har lånt overskriften derfra.

GODT GENSYN MED AAMANNS REPLIK

Aamanns kendte frokostbrand er rykket ind i Skuespilhuset med en teater-egnet udgave af deres innovative madkoncept under navnet Aamanns Replik.

Jeg spiste her første gang i forbindelse med Den indbildt Syge, der scorede fem stjerner. Læs anmeldelsen af det helt skønne skuespil og de gode skuespillere her https://detskuduse.dk/2021/10/05/den-indbildt-syge-skuespilhuset/

Til Lazarus premieren havde jeg atter forhåndsbestilt den særlige teatermenu med et udvalg af små lækkerier.

Maden er enkel, veltillavet og smukt serveret i smagfuld keramik – en uformel blanding af appetitlige retter, anrettet til deling ‘family style’ og med byens måske bedste udsigt.

Jeg fik bl.a gulerodssuppe med linser og crisp, en virkelig god varmrøget laks og en superb tatar. Alt er top veltillavet og originalt sammensat af årstidens gode sager.

Hvis begrebet value for money overhovedet skal give mening, så er det her.

Spisekortet har mange, særdeles fristende muligheder, frokost/aften/smørrebrød/a la carte. Jeg tænker de må prøves alle sammen

Setting’en i Skuespilshusets smukke foyer med den spektakulære lyssætning er prikken over i’et.

Velbekomme.

LAZARUS • SKUESPILHUSET