DON JUAN • OPERAEN
★★★★★☆
Foto: Camilla Winther
ANMELDELSE DON JUAN: EN GENISTREG
Det er rent ud sagt herligt at opleve Mozart’s Don Juan – krænker-operaen over dem alle – i en version, der ikke er så skrupfornærmet, som mange af de operaer og teaterstykker, der i disse år ’opdateres’ med #Me Too vinkel og politisk korrekthed til kvalmepunktet.
Operaen på Holmen står modigt til søs med en Don Juan, der er ikke er kommet for at kloge sig, men for at underholde, og lykkes med det, i lige så stor stil, som det lykkes titelrollen at nedlægge damerne på stribe – med de berømte 1003 señoritas i Spanien, som Don’s europæiske rekord.
Mille-tre, som tjener Leporello brødbetynget må bekræfte overfor endnu en rasende, forført og forladt kvinde i Don Juans parfumerede kølvand.
Palle Knudsen er overskudsramt og fuldgod som Don Juan i blåt dobbeltradet med selvtillid, charme og sexet tenor. Men det er Morten Staugaard som rødhåret Leporello, der løber med de fleste af klapsalverne for sin gestaltning af den plagede tjener, der til fulde forløser rollens humoristiske potentiale.
Forestillingens scenografiske totalkoncept er noget af en genistreg fra operachef og iscenesætter John Fulljames’ side. Handlingen er flyttet på luksushotel, hvilket viser sig at være en gave, der bliver ved med at give i Dick Birds labre scenografi.
Ikke alene udruster det denne 1787-klassiker med et frisk, internationalt og tidssvarende look. Og en ny grund til at se den.
Grebet virker også så indlysende og naturligt, at man skulle tro DJ rent faktisk var skrevet til at foregå i rammerne på et moderne, 5-stjernet designerhotel.
Med strømlinede skranker, springvand i lobbyen og hele cirkusset af gæster og selskaber ind og ud, døre op og i, elevatorer op og ned, mens lagen-gymnastikken udfolder sig gedulgt mellem forførelser, forklædninger og frydefulde forviklinger.
Faktisk har jeg lige været i Prag på anmeldertur – (stay tuned) og kigget ind ad vinduerne på det, der engang var Hotel Den Hvide Og Den Gyldne Enhjørning, hvor både Mozart og Beethoven yndede at bo (godt nok med 15 års mellemrum. Bygningen står i dag tom. Men ideen om en DJ hotel-location kunne sagtens være opstået dengang – og havde været lige i øjet!
Historien fortæller tilmed, at Mozart rent faktisk mødte den rigtige Casanova her i Prag, hvilket skulle have været en del af inspirationen til operaen om Don Juan. Jeg læste Casanovas erindringer for nogle år siden, det er godt nok en vild og spændende historie. Halå, Netflix!
Mozart var i øvrigt selv en skurk, for selv han om han var gift med Constanze, overnattede han ofte hos en af sopranerne ved Prag-operaen, som havde en villa i praktisk nærhed af teatret….. Det var som bekendt hér, Don Juan havde sin triumferende urpremiere, dirigeret af Mozart selv.
Klip tilbage til København… Clara Cecilie Thomsen og Elisabeth Jansson er denne aften velsyngende og helt skønne som Donna Anna og Donna Elvira med masser af liv, både i kludene og i klangen.
Helt pragtfuld er stortalentet Elrid Gorset som den skrupdejlige tøjte Zerlina, der end ikke hér, ved sit eget bryllup, kan modstå Don Juans forførende smiger. Hun er selv forbandet svær at modstå, vil jeg lige indskyde til Don’s forsvar.
Det Kongelige Kapel, dirigeret af Julia Jones, giver den ikke helt smæk nok fra start efter min smag, men spiller sig op og kommer efter det. Musikken er under alle omstændigheder pragtfuld med sin umiskendelige, Mozart’ske lethed, transparens, de legende melodilinjer og flere ørehængere undervejs.
Don Juan er 3’eren i den supertrio, Mozart og tekstforfatter Del Ponte skabte med Figaros Bryllup, Cosi Fan Tutte og altså DJ. Alle tre er komiske operaer med en masse munter hurlumhej, crazy forviklinger og en afpasset gøren grin med konventionerne.
Man kan nemt fortvivles over DJ’s mildt sagt politisk ukorrekte præmis, der udstiller kvinden som et forsvarsløst tag-selv bord uden vilje eller forstand.
Faktisk er det så langt ude, at nogle af kvinderne fremstilles som om, at de selv har lyst til at være en del af uartighederne. Hva’ gir du! Totalt urealistisk!
Du kan vælge fornærmelsen, eller du kan vælge bare at overgive dig til løjerne i denne klassiker, der er opført end 500 gange på Det Kongelige.
Forlig dig med, at Don Juan blot gør, som vi alle ville gøre, hvis vi ellers kunne slippe afsted med det. Nemlig tage godt for os af retterne på livets buffet.
Måske er det derfor, dette i grunden bedagede lystspil stadig har noget at sige os, ud over at divertere som komisk operahit.
Vær kun rolig, Don får sin velfortjente straf og ender i helvede, som han plejer. Men faktisk er det lidt synd, da de fleste operaanalytikere er enige om, at han ikke er ondt anlagt. Han er bare født som ustoppelig livsnyder. Hajer er heller ikke onde, de er bare enormt sultne!
Don Juan 2022 er en top underholdende og mesterligt iscenesat aften i Operaen. Grib chancen og forkæl dig selv og din elskede. Du risikerer, at safterne stiger.
NÆRVÆR – DIN NYE FAVORIT PÅ HOLMEN
Holmen bugner af fremragende spisesteder. Nu er der kommet en ny dreng i klassen, som du lige så godt kan lære navnet på med det samme: Nærvær.
Restauranten ligger præcis mellem Barr og Boathouse omkring Krøyers plads. Interiøret er international designerstil og man sidder komfortabelt i gode stole med rar akustik og havneudsigt. Som at føre 3-0 ved halvleg.
Nærvær dyrker det stadigt mere populære koncept, at alle retter på kortet har forret-størrelse. Jeg kan godt lide det koncept, fordi det muliggør at man kan smage mere, uden at miste kontrollen med mængderne.
Der anbefales 3-4 retter pr. person, afhængig af appetitten.
Ud over snacks og det søde, byder kortet på 5 retter. Jeg gjorde valget let for min ledsager (sådan er jeg) og valgte nok lidt Don Juan-kækt alle 5 retter til deling. Det viste sig heldigvis at være et glimrende valg.
Først kom en tallerken carpaccio af torsk med røget mayo og østers-vinaigrette, total insta-lækkert anrettet under skiver af ræddike, en slags kæmperadisse.
Næste tallerken var et flot stykke helleflynder under et helt tyndt lag crunch, serveret i knaldgrøn muslingesauce med ualmindelig lækker, konfiteret porre on the side. Wow!
Så var det tatar-tid, der hér på Nærvær serveres som finskårne tern af dansk Jersey med madagaskarpeber og sylt.
En Trøffelrisotto med brede strimler af zucchini var den bedste risotto, jeg mindes at have smagt. Intet mindre.
Moulard andebrystet med palmekål huskes dog nok bedst for sin labre garni af en slags mos af piquillo peber og oliven sauce.
Vi nød Grüner Veltliner til helt overskuelig pris og tog opløftet i Operaen i fælles lovning om snarligt genbesøg på Nærvær. Det var fanme godt!
Velbekomme.
