ANMELDELSE CHARLIE OG CHOKOLADE-FABRIKKEN: SKØN CHOKOLADE-WEIRDO MED KNAS

Østre Gasværks ambitiøse opsætning af Roald Dahls syrede eventyr om Charlie og Chokoladefabrikken fremstår excentrisk indbydende, på én gang både baggårds-trashy og skønt velproduceret i et fedt match med det bjergtagende, industrielle scenerum. Men der er noget knas i chokoladen…

Castet er i top, scenografien opfindsom, overrumplende, poetisk og teknisk blæret eksekveret. Orkesteret er kompetent, velspillende og lige i masken på publikum i en glasklart sprød og nuancefyldt lydproduktion.

Castet er håndplukket og veloplagt med en rigtig god Carsten Svendsen i spidsen som den kantede, kejtede Willy Wonka.

Den unge knægt Charlie Bucket blev ved denne forestilling spillet af en rent ud sagt imponerende Bertram Jarkilde, som skal ha’ en kæmpe highfive herfra for sin præstation – fanme flot leveret af så ung en spiller!

Der er rigtig meget godt at sige – og så går man alligevel fra dette chokoladeshow med en lidt sær smag i munden.

På en eller anden måde er Charlie og chokoladefabrikken bare ikke helt velfungerende som musical.

Musikken savner ørehængere, og historien placerer sig grundlæggende mellem to stole i sit lidt for voksne børneunivers – eller skal vi sige lidt for barnlige voksenunivers.

Gu’ er det er flot, og jeg kan personligt godt lide, det også er politisk ukorrekt – med den her afstraffelse af selviske møgunger og kærlige stigmatisering af pølsetyskere, rædsomme russere og tåbelige tyggegummi-amerikanere. Vi griner med dem, ikke ad dem, så det må man godt. Desuden er helten i historien ikke spor flink. Jo, måske lidt til sidst. Men det er noget rod, mand.

De fleste kender nok Johnny Depp’s diabolske filmudgave af den mildt sagt bizarre chokolade-weirdo Willy Wonka, som åbner sin fabrik for fem heldige unger, der inviteres på en once in a lifetime rundvisning i den med stor mystik omgærdede chokoladefabriks surreelle indre.

Once in a lifetime skal i denne sammenhæng tages helt bogstaveligt.

Helt ufarligt er det nemlig ikke, idet Wonka bryder sig meget lidt om uopdragne, selvoptagede børn. Og det er ikke alle de lykkelige vindere af guldbilletten til virksomhedsbesøget, der slipper helskindet fra turen i Wonka’s chokolade-overtrukne skærsild.

Min 8-årige ledsager, der netop honorerede forestillingens minimumsalder-anbefaling , var en kende nervøs, da den forkælede møgdatter af en russisk oligark blev revet i to stykker og kylet i en skraldecontainer!

-Det er ikke i virkeligheden, vel? -Nej nej, måtte jeg berolige – de skal også spille i morgen, så…

Forestillingens første del følger de fem udvalgtes vej til Guldbilletten, herunder bekendtskabet med Charlie’s ludfattige familie, der må leve af madspild fra nabolagets affaldspande. Wonka-chokolade er ikke på budgettet – og at den elskelige Charlie får fingre i en Golden ticket er selvsagt mere held end forstand og ikke rigtig spændende.

Efter pausen går det til gengæld løs i fabrikken med det ene gakkede tableau efter det andet, med de besynderlige Oompa Loompa’s som rejsekammerater sammen med special effects i store mængder. Sjovt, syret, og også lidt uhyggeligt især sekvensen med de kæmpestore egern og deres ondskabsfuldt lysende øjne. Lean back and enjoy the show.

Den overraskende, men lykkelige slutning rummer elementer af lyrisk teatermagi – og afrunder et ujævnt men også underholdende teaterbesøg, da det viser sig at Wonka hele tiden har haft en skjult dagsorden – nemlig at finde den rette arvtager til fabrikken for selv at kunne trække sig tilbage til de evige chokolademarker…

En ambitiøs eksekvering af denne Choko-Fantasy, der dog ikke helt klarer omstillingen fra film til teater.

ÆRLIG PØLSESNAK PÅ ØSTERBRO

Restaurant Sct. Jaques omkring midt på Østerbrogade er en favorit for kendere og beliggende i passende nærhed af både Østre Gasværk og Republique.

Jeg var så heldig, at restauranten havde sat en Alsace-klassiker på menuen op til mit besøg på chokoladefabrikken. Chocrute med hele svineriet.

Surkål, kartofler, sennep, røgede pølser,flæsk og svinekæber. Ærlig pølsesnak uden dårlige undskyldninger og søforklaringer. Bare hit med det!

Ledsaget af rigelige mængder velskænket fadøl selvfølgelig. I min optik bliver det nærmest ikke bedre. Og du må gerne kalde mig skabs-pølsetysker.

Andre vil løbe skrigende bort eller måske vælge de flotte kammuslinger eller tataren, som blev serveret på den anden side af bordet for kvindeligt selskab med henholdsvis kalorie- og svine-forskrækkelse.

Jeg må på det kraftigste advare mod at afslutte måltidet med besøg i den restaurant-beslægtede delikatesseforretning skråt over pladsen.

Er man blot en smule i stødet, kommer man uværgeligt til at gå komplet deli-amok i Daniels Letz’ røgede takeaway laks, foie gras, lækre oste og vine.

Velbekomme.

CHARLIE OG CHOKOLADEFABRIKKEN • ØSTRE GASVÆRK