ANMELDELSE VALKYRIEN: PRÆGTIGT RIDT MED WAGNER

Sublimt orkesterspil, fremragende sangere og en spektakulær scenografi forkæler publikum ved Operaens designer-lækre nyopsættelse af Wagners ikoniske storværk. En helaftensoplevelse på ypperste niveau, der mætter alle sanser.

Det går mildt sagt skidt for overguden Wotan/Odin, der hersker gennem et net af strategiske samarbejder med venner og fjender. Her i Valkyrien, som er anden ’sæson’ af Wagners Ring, betegner han sig selv som fanget i egne lænker, og u-friest af alle.

Rhinguldets forbandelse trækker sine spor, efter at Wotan undlod at tilbagelevere Ringen til Rhindøtrene, men i stedet brugte den til at betale byggegæld til de kæmper, der opførte Valhalla til ham.

Et historisk faktum med vis indbygget modernitet, der har inspireret operachef John Fulljames til den aldeles vellykkede idé at transformere overguden til en slags universets arkitekt i i tjekket tegnestueinteriør.

Koden er hvid neon, hi-tech tegneborde, Eames stol i crom og cognacfarvet okselæder med henkastet ulveskind. (Labert lille hint for indviede Wagnerianere).

Wotan selv er klædt i skarp minimalistisk, japansk coolstyle med samuraiknold, som en helt moderne, Steve Jobs agtig, excentrisk stortænker. Et intelligent greb, der holder hele vejen hjem.

Det samme gør den polske baryton, Thomasz Konieczny i rollen som Wotan, der både leveres med overbevisende styrke – og overraskende inderlighed.

Ikke mindst i den lange, men medrivende slutscene, hvor Wagner er tæt på at ramme Puccini-pedalen og åbne tårekanalerne for fri trafik.

Scenerne skifter mellem tegnestuens hi-tech og en kæmpe, mobil trappedekoration i lyst træ, der på snedig vis både udgør slagmark, klippetop med brændende ild og ussel hytte for den white-trashede Hunding – knaldgodt gestaltet af en skummelt velsyngende Morten Staugaard.

Elegant elevatores (elevator nu som verbum – nyt ord) mellem gudernes og menneskenes verden i en blæret lyssætning af Tom Scutts spektakulære scenografi.

Lad os afrunde herresiden med stor ros til heltetenoren Bryan Register, der imponerer med stor kraft og flot spil i rollen som Siegmund, der diverterer med fuldbyrdet blodskam efter at have genfundet sin tabte tvillingesøster. Der er gang i det plot, siger jeg bare!

Der ud over er der dømt Girl Power for alle pengene.

Stærke kvinder og store præstationer står i kø. Ann Petersen som Sieglinde, øm, skrøbelig og inderligt god.

Hanne Fischer, perfekt castet og sublim i rollen som Wotans snedigt-bitchy hustru, der driver Wagners svar på Godfather ud, hvor han ikke kan bunde.

Og sidst men ikke mindst et forrygende gennembrud for Trine Møller som Brünnhilde. Wow!

Rent ud sagt en kongelig oplevelse sammen med et kapel i absolut topform, under ledelse af Thomas Søndergård, der lod Wagners dybt intelligente musik buldre, bølge og betage fra den tætpakkede orkestergrav.

Valkyrien er et på alle måder mættende, opdateret, Wagner’sk helaftens-hit på over 5 timer inkl. to pauser. Og så rigeligt sine fem stjerner værd.

NÆRVÆR – DIN NYE FAVORIT PÅ HOLMEN

Holmen bugner af fremragende spisesteder. Nu er der kommet en ny dreng i klassen, som du lige så godt kan lære navnet på med det samme: Nærvær.

Restauranten ligger præcis mellem Barr og Boathouse omkring Krøyers plads. Interiøret er international designerstil og man sidder komfortabelt i gode stole med rar akustik og havneudsigt. Som at føre 3-0 ved halvleg.

Nærvær dyrker det stadigt mere populære koncept, at alle retter på kortet har forret-størrelse. Jeg kan godt lide det koncept, fordi det muliggør at man kan smage mere, uden at miste kontrollen med mængderne.

Der anbefales 3-4 retter pr. person, afhængig af appetitten.

Ud over snacks og det søde, byder kortet på 5 retter. Jeg gjorde valget let for min ledsager (sådan er jeg) og valgte alle 5 retter til deling. Det viste sig heldigvis at være et glimrende valg.

Først kom en tallerken carpaccio af torsk med røget mayo og østers-vinaigrette, total insta-lækkert anrettet under skiver af ræddike, en slags kæmperadisse.

Næste tallerken var et flot stykke helleflynder under et helt tyndt lag crunch, serveret i knaldgrøn muslingesauce med ualmindelig lækker, konfiteret porre on the side. Wow!

Så var det tatar-tid, der hér på Nærvær serveres som finskårne tern af dansk Jersey med madagaskarpeber og sylt.

En Trøffelrisotto med brede strimler af zucchini var den bedste risotto, jeg mindes at have smagt. Intet mindre.

Moulard andebrystet med palmekål huskes dog nok bedst for sin labre garni af en slags mos af piquillo peber og oliven sauce.

Vi nød Grüner Veltliner til helt overskuelig pris og tog opløftet i Operaen i fælles lovning om snarligt genbesøg på Nærvær. Det var fanme godt!

Velbekomme.

VALKYRIEN • OPERAEN