DEN FLYVENDE HOLLÆNDER • KOMISCHE OPER
★★★★★☆
Foto: Monica Rittershaus
ANMELDELSE DEN FLYVENDE HOLLÆNDER: WAGNER FLABET, FRÆK OG FESTLIG
Stormende tenor-jubel pisker ned over Johnny Depp – jeg mener Günter Papendell – ved premieren på Den Flyvende Hollænder i Herbert Frisch’s Pirates of the Caribbean-spoof i Berlin.
Der er fem stjerner til en dybt original iscenesættelse af Wagners tidlige eventyropera, der insisterer på at underholde med uhæmmet udfoldelse af alle de flabede greb, Komische Oper har gjort til sit varemærke.
En flyvende hollænder med lange, sexy lokker i pang-orange, forklædt som Jack Sparrow fra den elskede Pirates-Hollywood franchaise, søsætter Wagners kærlighedsdrama som tegneserie opera med skamløse referencer til cartoonishcomedy med masser af fræk og festlig flirt.
Er der mening med galskaben? Det kan velnok diskuteres, men underholdningen er utvivlsom, orkesteret tændt og magtfuldt, solisterne af imponerende kvalitet og korarbejdet ren, uforfalsket topklasse, såvel vokalt som i udøvelsen af deres humoristisk udformede gruppekoreografier.
Hvad enten det gælder Den Flyvende Hollænders besætning af skideuhyggelige zombie-sejlere, eller den velsyngende griske, kaptajn Daland (Jens Larsen) og hans slikkede besætning af hvidklædte matroser, der alle sammen ligner Gene Kelly & Co. fra musicalklassikere som Anchors Awaigh og On the Town – og alle sammen er med i fagforeningen, som man siger.
Helt skønne og befriende off context er sømændenes ventende kvinder med japansk mangahår og lolita-dress i lyseblå kjoler, kyser, pufærmer i bølgende can-can fjer, og store lyserøde sløjfer om livet.
But why? Aner det ikke – men prægtigt er det i Bettina Helmi’s fantasifulde kostumering.
Som bekendt handler hele om denne ulykkelige hollænder, der er dømt til at krydse verdenshavene for evigt, og kun gå i land hvert 7. år i håb om at finde den kærlighed, der kan ophæve forbandelsen.
Fortællingens point of no return opstår, da den kvindelige hovedperson Senta (Daniela Köhler) højstemt erklærer, at hun er bekendt med ægteskabets velsignede pligter og klar til at indgå den forløsende kærlighedsalliance med Hollænderen på 100% irreversible vilkår.
Et statement, der fik en del kvinder omkring mig til at hoppe i sædet, for det er ganske rigtigt hér, Wagner tager hul på den entusiastiske, filosofiske idé om liebestod, som han dyrkede flittigt i senere værker.
Tiden heldigvis er løbet lidt fra den idé, og derfor synes det ikke helt ved siden af, at erstatte outdated patos med komedie af den mere letløbende slags.
Musikkens kvaliteter er der ikke pillet ved, og det er en akademisk nydelse at lytte til Wagners afprøvning af den ledemotiv-teknik, der senere blev en af hans musikalske signaturer.
Berlinerpressen var begejstret og skrev bl.a.: Publikum kunne ikke blot lide denne moderniserede Wagnerklassiker, jublen eksploderede igen og igen i højstemt begejstring.
Hvorfor Günter Papendell måtte affinde sig med nogle få, helt unødvendige buhråb til sin hollænder, kan kun forklares med det berlinske publikums velkendte uhøflighed.
Det Sku’ Du Se ønsker dig god rejse til Berlin. Hollænderen er klart besøget værd.
NYCIRKUS PÅ CHAMÄLEON OG ANDRE BERLIN TIPS
Skal det være noget andet end opera, så tjek Chamäleon i de kendte Hackesche Höfe midt i überhippe Mitte.
Chamäleon spiller nycirkus forestillinger i varietéformat med servering ved småborde i salen og optræden på scenen i et overraskende herligt venue, der minder lidt om Vega.
Jeg oplevede den prisvindende forestilling Out Of Chaos som er en slags performanceteater, udført af en virkelig sympatisk gruppe præcisionsartister, der kalder sig Tyngdekraft Og Andre Myter.
En slags håndstands-akrobatik for viderekomne til stemningsfuld live musik, hvor artisterne bygger forbløffende, menneskelige skulpturer af deres smidige kroppe, hopper, springer og svæver, så det gibber i publikum.
Denne forestilling slår sig op på et pladderfilosofisk narrativ, i retning af at være en reference til fødsel og primal-fysik, der kolliderer med intime, verbale bekendelser og indsigt i, hvordan det føles at stå på scenen i realtid.
Nogle vil finde det konceptuelle fundament heftigt overspillet, men underholdningen fejler ikke noget.
Programmet skifter hele tiden, tjek det ud på nettet og få en sjov aften.
Jeg havde gerne spist på de nye gourmet-darlings Cookies Cream og Otto, men ingen af dem har frokost åbent pt., så jeg nød mine sædvanlige, driftsikre vandhuller.
Bocca di Bacco, (semimondænt italiensk kändistreffpunkt), Borchardt (omtrent det samme blot med fransk fortegn) samt Augustiner ved Gendarmenmarkt (wurst & weissbier som i Bayern.). Gode gensyn uden mere pjat.
Gropius Bau museet har næsten altid gode udstillinger, denne gang et mix ved navn YOYI! der udmærker sig ved en computerdesignet animationsfilm på små 20 min., som med en hvals POW viser en tur fra havets bund op gennem vandet til en forløsende salto og en vejrtrækning. Vises i helt vild kvalitet på en 8 x 20 meter gigantisk LED skærm, så man svømmer fuldkommen hen i det. Fedt.
Det spritnye, kæmpemæssige Humbolt Forum multi-kulturhus på Unter Den Linden præsenterer bl.a. en spændende, knaldflot iscenesat, interaktiv hi-tech udstilling Berlin Global som er på europæisk topniveau inden for genren, og klart besøget værd.
