LA TRAVIATA • LONDON ROYAL OPERA HOUSE

★★★★★☆

FOTO: Tristram Kenton

ANMELDELSE LA TRAVIATA: PRETTY YENDE STJÆLER SHOWET I LONDON

Pretty Yende er en forrygende oplevelse i titelrollen som den faldne kvinde La Traviata i Londons fornemmeste operahus.

Den mørke, sydafrikanske stjernesopran med den varme stemme og en magnetisk udstråling, vælter huset med sine næsten showprægede, ekvilibristiske koloraturer i Verdis mest spillede mesterværk, med en regulær hitparade af opera evergreens.

Gang på gang får Pretty Yende salen til at bryde ud i akut applaus og entusiastiske bravo-råb. Publikum elsker hende fra første tone – og hun elsker sit publikum. 

Ikke en dårlig cocktail denne forårsaften i Covent Garden, hvor ROH (Royal Opera House) sparker gang i genåbningen med en række af opera-genrens mest populære værker i skiftende stjernebesætning.

Faktisk er der hele tre forskellige casts i spil til denne La Traviata, der således både forkæler det kræsne, engelske hovedstadspublikum og synes garderet mod corona-aflysninger, med nem adgang til øvede indhoppere på topniveau.

Symptomatisk måtte den forelskede Alfredo’s nederdrægtige fader, der var programsat med den meget roste, græske baryton Dimitri Platanias, last minute-dubleres af indskifteren Vladimir Stoyanov, der imidlertid viste sig at stå for en aftenens mest overbevisende, vokale præstationer.

Den engelske instruktør Richard Eyre er et af de helt store navne i den internationale opera- og teaterverden, med masser af succes, både på de skrå brædder og som tv- og filminstruktør. Store stillinger og flotte priser har han i bagagen – herunder seks Oliver Awards.

Eyre 1994-debuterede i Londons Royal Opera House med netop La Traviata i denne opsætning, der stadig er så elsket, at den trækker fulde huse. Opsætningen har 28 år på bagen, så stol på at den kan noget. Eyre er i dag 79 år.

Hans take på Verdis måske greatest hit er absolut klassisk, hvilket swinger synkront med det konservative London-publikum, som vores egen Kasper Holten vistnok havde sine udfordringer med, i sin tid som chef for ROH.

Historien er dén om Kameliadamen fra Dumas (Den Yngre’s) roman. Den dødsmærkede pariserkurtisane Violetta forelsker sig i en ung, naiv digterspire, men tvinges til at afsværge kærligheden for ikke at kaste skam over poetens pæne familie.

Det hele presset af dårlig timing i en situation, hvor Alfredo’s søster står for at skulle giftes opad i det sociale hieraki. Far griber ind, og galt går det.

Det er kompliceret, men på en måde også baseret på så tilpas forståelige ræsonnementer hele vejen rundt, at man nemt kan finde sig selv i det følelsesregister, der marinerer den tragiske historie.

Det er jo dén identifikation, der vedbliver med at gøre La Traviata relevant. Også selv om nogle engelske medier har kritiseret forestillingen for at være konform og tage for få chancer.

Da tilgivelsen og genforeningen endelig melder sig, er det selvfølgelig for sent. Violetta udånder med blodig hoste i den store finale, der pisker tårerne frem.

Flot serveret er det tilmed. Førsteaktens festscene er en drøm af elegante kostumer og klassisk pariserinteriør i gyldne farver. Lyssætningen så smuk som hos Caravaggio.

Mørke Pretty Yende i hvid juvelblinkende balkjole er et dragende syn, såvel som en musikalsk oplevelse. Skriv dig navnet bag øret og forspild ikke muligheden for at høre hende, når den opstår.

Andenaktens lysthusscene daler lidt i stagedesign men byder til gengæld på nogle af operaens bedste arier.

Fornemt, følsomt og rørende leveret af Pretty Yende som Violetta, flankeret af den amerikanske, måske noget skarptklingende belcanto-type tenor Stephen Costello som den forelskede, men også ret kiksede Alfredo.

Stærkt i erindringen står den bulgarske Vladimir Stoyanov som Alfredo’s handlekraftige far, der melder sig for at stoppe forholdet og sikre familiens renommé.

Rigtig blæret bliver det i en voldsomt spektakulær 3. akt hvor kulissen som en intelligent fortolkning af tyrefægterarena, omfavner endnu en fest i den parisiske overklasse.

Overdådigt, visuelt operaguf fra scenografen Bob Crowley i en dynamisk og underholdende iscenesættelse, man bare labber i sig.

Slutningens mausoleum-agtige scenografi gør dødsscenen præcis så knugende, som den skal være.

Den unge, italienske Giacomo Sagripanti, der er kaldt en af sin generations mest spændende dirigenter, leder et fornemt velspillende orkester, der vrider det bedste ud af Verdis på én gang festlige og gribende, melankolske partitur.

Det er lige i øjet.

FRISKE LONDON TIPS

Jeg var forberedt på et London, tvunget i knæ af Brexit og udmattet af Corona. Oh Dear, hvor tog jeg fejl.

London er tilbage på  fulde omdrejninger med så meget liv og så mange mennesker overalt, at det næsten er for meget af det gode.

Jeg anbefaler middag på den ikoniske restaurant The Ivy med de blyinfattede harlekins-vinduer på West Street i teaterdistriktet 

Lad nu være med at forveksle originalen med lillesøster Ivy Market Grill i Covent Garden – du behøver ikke være lige så uskarp som jeg.

Ivys menukort bød her omkring påske på uhyre velsmagende irsk lam, som som jeg valgte i samråd med  husets Special gintonic med agurkestrimmel, man bestemt må indlede med, på denne klassiske lokation.

Røget skotsk laks til forret?  Jatak. Lækkert.

Er du billedkunstnerisk anlagt, foreslår jeg et besøg på den fine udstilling af Francis Bacons foruroligende værker på Royal Academy of Art på Piccadilly. 

Motiverne er forvredne, biomorfiske menneske/dyrekroppe i surreelt forvredne positioner, framet af en klaustrofobisk geometri.

Den gennemgående følelse er hjerteskærende, og eksponerer på en eller anden desperat måde, kunstnerens vilde homo-bohemeliv i 50’ernes London. Stærkt. 

Når du har snoldet færdig  på Carnaby Street bør du kigge ind hos det elegante spisested Bob Bob Richard, der har en press for champagne-knap ved hvert bord, som er praktisk talt umulig at holde fingeren fra. Sjovt sted i østers-/kaviar prestigeklassen med vildt interiørdesign.

Portobello Road markedet ved Notting Hill er stadig udmærket, gøglet shopping og ganske sjov afslapning, hvis du har husket at tage dine Xanax med. 

God tur.