DEN SIDSTE OLIE • ØSTERBRO SKØJTEHAL

★★★☆☆☆

Foto: Tom Ingvardsen

ANMELDELSE DEN SIDSTE OLIE: AVANTGARDE OPERA PÅ GLATIS

Den Sidste Olie afsøger operaformatets grænseland med en avantgardistisk forestilling på is i den nybyggede Østerbro Skøjtehal.

Resultatet er en visuelt forrygende performance i Louise Beck’s dybt originale iscenesættelse – der dog ikke kan sig fri for at blive en kende anstrengende i længden.  

Gennem hele forestillingen præsenterer de fire solister, som er allegorier over Magt, Skepsis, Kynisme og Idealer –  en slags ny måde at synge-ynge-ynge- ynge på, hvor de så at sige leverer deres eget ekko-ekko-ekko.

Effekten antyder et storladent islandskab, hvor sanglinier kastes frem og tilbage mellem isbjergene.

Det lyder sært, men giver en vis mening, da fortællingen er en slags agit-opera, der omhandler krænkelsen af den grønlandske befolkning efter den danske kolonisering i 1721 og efterfølgende udbytning af landet – inklusive korrumperingen af den oprindelige, inuitiske fangerkultur.

Uuu-uuu lyder det uhyggeligt fra baggrunden. Er det ulve-ulve-ulve? Nej, det er fremtiden-iden-iden. Den kommer efter mig-ig-ig ig. Man skal lige være i stødet, kan du nok fornemme.

Danskheden får et svirp da dirigenten James Sherlock trækkes ind på en hundeslæde med dirigentpodie og keyboard i et alter-lignende look i en
prægtig  stearinlys illumination, og med Dannebrog stikkende ud agter.

Spændt for hundeslæden er ikke hunde, men noget, man kan tolke som selve den grønlandske sjæl, dygtigt gestaltet af performeren Nana Franciska Schottländer, der ender indsmurt i olie, dinglende fra et reb som symbolet på vores kyniske overgreb.

Kom, lad os skamme os, synes at være den nye, danske nationalsport.

Tematikken er højspændt og den vokale eksekvering på kanten det ufrivilligt morsomme i forestillingens 60 minutter, der afvikles på isen i den mørke hal, tæt på frysepunktet.

Til gengæld er kostumerne pragtfulde, og hele det scenografiske koncept aldeles talentfuldt.

De omkring 100 publikummer er anbragt i to cirkler på illuminerede, semitransparente plastikskamler, som lyser op på isen.

Orkestreret, der håndterer den århusianske komponist Niels Rønsholdt’s spændende score, er anbragt oppe på tilskuertribunen, og leverer en lun klang af træblæsere og blød messing, tilsat elektonika lyddesign og dirigentens arpeggios fra keyboardet, mens han trækkes rundt på isen af den åbenlyst krænkede, slavegjorte kultur.

Samlet set en original blandingsoplevelse  af musik og scenografi,  som den insisterende ekko-sangteknik dog bringer noget på glatis.

GRIMAL: OLDSCHOOL PÅ ISTEDGADE

Grimal er i familie med de velanmeldte restauranter Polly, Frank og Sol, og møder gæsten meden lovende vibe, straks man er indenfor.

Det rå lokale i Enghave-enden af Istedgade er enkelt, men skarpt indrettet med mørke møbler og hvide duge. Klassisk og indbydende.

Grimal gør op med tidens trend af småretter til fordel for oldschool serveringer med udgangspunkt i det franske bistrokøkken.

På vej mod operafestival-event i Kødbyen valgte jeg en nogle ’hurtige’ retter, og fandt snart ud af, at besøget må gentages for yderligere research.

Tre snacks kom på bordet sammen med en glimrende gintonic.

Velkogt artiskok med n’duja smør (en slags smørbar salami), Kyllingeleverparfait med lækre, syltede kirsebær

Samt en dejlig salt happer af Ansjoser på crouton med aioli. Altsammen smukt serveret, appetitligt og veltillavet af enkle råvarer.

Til hovedret valgte jeg bistro-klassiskeren Chou Farci, farseret kål, her super velgjort med svinekæber og linser –  en både smuk og velsmagende servering hele vejen igennem.

Et godt glas fra Siciliens vulkanske jorde gjorde retten selskab. Vinkortet  er i øvrigt både interessant og ret omfattende.

Min ledsager endte efter et pat smagsprøver på et glas udmærket hvid (Pinot Blanc?) til et flot stykke stegt sandart med krabbebisque, bønner, syltede tomater og pastis.

En såre veltilberedt fisk, der skiltes i smukke flager på den helt rigtige måde. What’s not to like?

Grimal er god atmosfære, frisk, kyndig betjening og fornuftige priser – og anbefales absolut.