FIDELIO • DEUTSCHE OPER

★★★☆☆☆

Foto: Bernd Uhlig

ANMELDELSE FIDELIO: BEETHOVEN BUUH’ET UD I BERLIN

En dekonstrueret fængselsgård befolket af tilfangetagne oprørere, uforståeligt maskeret i hvide gipsmasker a la noget fra Påskeøerne, får ret hurtigt berlinerpublikummet til at sidde uroligt i sædet efter Sir Donald Runnicles smukt dirigerede, symfoniske ouverture til Beethovens eneste opera.

Selv ligner den skotske Generalmusikdirektor for Deutsche Oper siden 2009 en popstar a la David Gilmour, hvis blotte udstråling i orkestergraven varsler modernitet og måske ligefrem avantgarde på denne med spænding ventede premiereaften, der desværre aldrig manifesterer sig som meget mere end forvirring.

Fidelio er og bliver generelt et problematisk værk, som trods Beethovens indiskutable, kompositoriske supertalent (og talrige omarbejdelser) aldrig rigtig finder sig til rette i operaformatet.

Dramaets arkitektur har ellers de alle de rigtige linjer, men der er noget ved det hele, som forbliver sært introvert. Selv i en tid, hvor Fidelios tematik omkring undertrykkelse, politisk forfølgelse og brutal magtudfoldelse forekommer påtrængende aktuel.

Beethovens frihedsopera lykkes ikke særlig godt i David Hermanns rodede iscenesættelse trods gode præstationer fra Ingela Brimberg som Leonore og Robert Watson som Florestan.

Tværtimod oplevede jeg en uforskammet brutal publikumsreaktion, da instruktør og sangere blev buuuh’et ud på det kraftigste, efter aftenens opførelse, som i flere tyske medier anklages for at være uambitiøs, tvivlsom i sin eksekvering af de store metaforer, hjælpeløs i sine halvhjertede abstraktionsforsøg – og med sin riv-muren-ned symbolik ligefrem forældet og malplaceret. Av for dén.

Knap så hård en medfart fik John Fulljames udgave af Fidelio på operaen for få år siden. Du kan læse min anmeldelse inkl. diverse ganske interessant baggrundsinfo her. https://detskuduse.dk/2020/10/02/fidelio-i-operaen/

NYCIRKUS PÅ CHAMÄLEON OG ANDRE BERLIN TIPS

Skal det være noget andet end opera, så tjek Chamäleon i de kendte Hackesche Höfe midt i überhippe Mitte.

Chamäleon spiller nycirkus forestillinger i varietéformat med servering ved småborde i salen og optræden på scenen i et overraskende herligt venue, der minder lidt om Vega.

Jeg oplevede den prisvindende forestilling Out Of Chaos som er en slags performanceteater, udført af en virkelig sympatisk gruppe præcisionsartister, der kalder sig Tyngdekraft Og Andre Myter.

En slags håndstands-akrobatik for viderekomne til stemningsfuld live musik, hvor artisterne bygger forbløffende, menneskelige skulpturer af deres smidige kroppe, hopper, springer og svæver, så det gibber i publikum.

Denne forestilling slår sig op på et pladderfilosofisk narrativ, i retning af at være en reference til fødsel og primal-fysik, der kolliderer med intime, verbale bekendelser og indsigt i, hvordan det føles at stå på scenen i realtid.

Nogle vil finde det konceptuelle fundament heftigt overspillet, men underholdningen fejler ikke noget.

Programmet skifter hele tiden, tjek det ud på nettet og få en sjov aften.

Jeg havde gerne spist på de nye gourmet-darlings Cookies Cream og Otto, men ingen af dem har frokost åbent pt., så jeg nød mine sædvanlige, driftsikre vandhuller.

Bocca di Bacco, (semimondænt italiensk kändistreffpunkt), Borchardt (omtrent det samme blot med fransk fortegn) samt Augustiner ved Gendarmenmarkt (wurst & weissbier som i Bayern.). Gode gensyn uden mere pjat.

Gropius Bau museet har næsten altid gode udstillinger, denne gang et mix ved navn YOYI! der udmærker sig ved en computerdesignet animationsfilm på små 20 min., som med en hvals POW viser en tur fra havets bund op gennem vandet til en forløsende salto og en vejrtrækning. Vises i helt vild kvalitet på en 8 x 20 meter gigantisk LED skærm, så man svømmer fuldkommen hen i det. Fedt.

Det spritnye, kæmpemæssige Humbolt Forum multi-kulturhus på Unter Den Linden præsenterer bl.a. en spændende, knaldflot iscenesat, interaktiv hi-tech udstilling Berlin Global som er på europæisk topniveau inden for genren, og klart besøget værd.