DAN TURÉLL & HALFDAN E • HIPPODROMEN
★★★★★☆
Foto: Folketeatret
ANMELDELSE DAN TURÉLL & HALFDAN E LIVE: KODYLT GENSYN MED ONKEL DANNY
Storbypoesi, musik og visuel spunk går op i en højere enhed i koncertforestillingen Dan Turéll & Halfdan E Live, der byder på en femstjernet oplevelse i Nørregade.
Mads Wille er et scoop som Dan Turéll-alter ego, og centrum i en musikalsk-poetisk lækkerbisken, indrammet af fabulerende skøn videoscenografi, der sætter nye farver og følelser på Onkel Danny’s univers.
Dan Turéll’s forfatterskab startede ude i hampen som en dansk aflægger af beatlyrikken, der blomstrede i baghaverne hos Ginsberg, Burroughs og Kerouac. Gennem hashtågerne vil nogle måske skimte titler som Naked Lunch, Howl og America.
Onkel Dannys første digtsamlinger er gennemført udflippede, men det hele begyndte at samle sig, da han som en af de første forfattere herhjemme lavede et brand ud sig selv, med sort neglelak, hvid smoking, blød hat og diamant sherifstjerne. I 1970’erne blev han folkeeje med den herlige, maskinskrevne Vangede Billeder.
Romanen, en art cut-up kalejdoskopisk coming of age-fortælling, spejlede en tid og en generation med sine skæve, empatiske snaphots af mennesker, steder og episoder, altid fuld af undren, humor og ironi – et format, Onkel Danny havde så unik næse for at indramme i jazzet kontekst og cool lingo.
Lidt efter lidt blev Turéll mainstream, godt hjulpet af hans populære klummer i Politiken i byen’ – og selvfølgelig hans krimier med den navnløse detektiv, der var grov pastiche på Raymond Chandler og nordic noir før begrebet blev opfundet.
Nogle af Onkel Danny’s bedste digte findes i trilogien Drive-In-Digte, 3-D Digte og Storby Blues.
Herfra stammer det meste af den storbypoesi, som samarbejdet med komponisten og musikeren Halfdan E, løftede til de ikoniske albums Pas på Pengene (1993) og Glad i Åbningstiden (1996), hvor Dan Turéll anretter sin urban knækprosa på et leje af stemningsmættede, cool jazz lydflader.
Lige nu kan det hele (gen)opleves på Folketeatret/Hippodromen, hvor skuespiller Mads Wille (AKA Grev Dithmar) lægger stemme til digtene og gør det aldeles overbevisende, for ikke at sige rent ud sagt fremragende, i en overraskende skøn koncertforestilling med multitalentet Halfdan E og hans lille band bestående af Søren Siegumfeldt på sax/fløjte og Lars Terkelsen på electronics.
Musikalsk set en lidt sjov størrelse, der kulminerer med en forrygende udgave af Pas På Pengene i en gyngende, reggae-jazzet udgave, drevet frem af Mads Willes halvt reciterende, halvt rappende spoken words, og et hammersejt percussionbeat. Virkeligt fedt!
Et ualmindelig sympatisk og gennemmusikalsk selskab, der diverterer med et show fuld af kreativitet, lidt melankoli, kærlighed til musikken, kunsten og den forunderlige hverdag, Onkel Danny lærte os at se skønheden i.
Spiller det meste af februar og anbefales absolut.
SILBERBAUER HYPET BISTRO PÅ NØRREBRO
Silberbauers Bistro på Jægersborggade er et Nørrebro-cool spisested båret af lokalkolorit og anmelderhype, der betyder stuvende fuldt og tæt pakket en almindelig tirsdag aften.
Fokus er på Provence med enkle, originale bistro-retter i sikre, uhøjtidelige serveringer til absolut rimelige priser.
I lystig dialog med det veloplagte personale endte bestillingen med flere dele-egnede snacks og retter, der kom flot fra start med en tallerken (kolde) blåmuslinger, dampede, åbnet og pyntet med en klat aioli. Det smagte så godt, at vi måtte bestille endnu en tallerken, inden der var gået 2 minutter.
Først herefter tog vi hul på lidt østers af sorten Poesie m.fl, klassisk serveret på is inkl. hjemmelavet tabasco.
Ceviche af lyssej lå i en velafbalanceret syrligsød, marinade af appelsin og var frisk, lige ud ad landevejen – og lige ned i løgnhalsen.
En skive paté af svin (ornehovede!) serveret med en slags råkost-selleri vendt i hvid dressing, var helt klassisk og absolut velsmagende.
Det samme kunne siges om den hvide, fyldige Beaune, der kom i glassene il at starte med, men ikke om den røde naturvins-udgave af Pinot Noir 2015, vi desværre var faldet for, i det bemærkelsesværdigt omfangsrige menukort. Aromasvagt saftevand uden tannin og struktur – der er bare noget med naturvin, jeg stadig ikke har lært at forstå.
Hovedretten var et flot stykke bagt torsk serveret i bønner og spinat, perfekt tilberedt på enkel og klassisk manér, der klædte den hvide Beaune, vi havde fået tilbage i glasset, og som også gik til det lille osteudvalg (blå, ged, Comté) der rundede måltidet ukunstlet og afslappet af.
Silberbauers Bistro huskes for sin gode, livlige stemning, klassiske, veltilberedte servereringer og helt-i orden-hverdagspriser. Stedet har en behagelig uformel og ydmyg undertone og er af begrænset størrelse – måske en anelse til den klaustrofobiske side. Vi sad ved spisebaren, hvilket viste sig at være et godt valg denne travle tirsdag aften.
Velbekomme.
