TOUR DE CHAMBRE • SKUESPILHUSET
★★★☆☆☆
Foto: Camilla Winther
ANMELDELSE TOUR DE CHAMBRE: TYND KOP THE PÅ KOLLEGIET
Dramatiseringen af Tine Høegs sørgmuntre coming of age roman Tour De Chambre løfter sig ikke ud over sin kernemålgruppe. Repremieren ender trods sit delikate trekantsdrama som en tynd kop the på kollegiet.
Forfatterspiren Asta flytter ind på kollegiet hos sin veninde Mai, men forelsker sig i Mai’s kæreste August.
Forholdet bliver aldrig rigtig til noget, kun begæret, skammen og skyldfølelsen er tilbage, da August, bredskuldret, håndbold-lækker medicinstuderende med lange lyse lokker, dør af en medfødt hjertefejl. Under overfladen handler det hele om forelskelsens anatomi og vækkelsen af en kunstner.
10 år senere inviteres kollegievennerne til en mindehøjtidelighed. Gennem glitrende flashbacks og ping’ende smsser genopleves den fælles fortid.
Asta er omsider klar med manuskriptet til sin nye bog, en slags selvterapeutisk bearbejdelse af kollegietiden og sorgen efter August, der opruller forløbet og blotter hemmeligheden. Et venskab står på spil….
Velspillende Fanny Louise Bernth (Mai) og Anna Bruus Christensen (Asta) er polerne i fortællingen, der kredser om, at kærligheden er kompliceret og kan være både rigtig og forkert på samme tid.
Scenografien er et skrabet, turnéegnet fælleskøkken med komfur, køleskab og tomme ølflasker. Forestillingens eyecatcher er et trommesæt midt på scenen, hvorfra muti-kunstneren Siv Kjenstad med kunstnernavnet Øyunn er giver den gas på trommer, keyboards, vokal og teatralsk ambience som liveakkompagnement til instruktør Sigrid Strøm Reibo’s måske lidt for underspillede iscenesættelse.
Et velfungerende, dynamisk greb, og et spændende møde med en original, kreativ gesamt-kunstner, der tillige er en del af skuespiller-castet.
Sjovt er det, når den perfekte kliché af matematik-nørden omsider lykkes med at score Asta efter et kært, kantet rooftop stævnemøde. Fart over feltet er der til festerne, hvor ungdommens ulidelige lethed sprudler i partypailletter, discokugle og teaterrøg.
Når røgen er lettet, står forestillingen noget tyndbenet og vakkelvornt tilbage som det young adult-teater, det i grunden er, men som ikke lykkes med at manifestere sig ud over kernemålgruppen og det element af genkendelsens glæde, som tidligere kollegianere vil kunne spejle sig i.
Tour De Chambre, der spiller på intimscenen Mellemgulvet, er ikke tæt på at give det sug i mellemgulvet, man er forvænt med i Skuespilhuset under skuespilchef Morten Kirkskovs ledelse. Det bliver denne gang ved tre stjerner fra Det Sku’ Du Se.
IL ROSMARINO: ITALIENSK UDEN KANT
Il Rosmarino har indrettet sig i kælderen under det smukke pakhus i Nyhavn 71, hvor man tidligere kunne finde Kiin Kiin’s søsterrestaurant Sea.
Dobbeltrollen som hotelrestaurant og pre-teater-hotspot synes ikke at klæde Rosmarino, der i hvert fald denne aften havde lagt sig i en slags midtsøgende, kulinarisk position, hvorfra man helst ikke vil udfordre eller fornærme nogen.
Fiskesuppen lagde ellers godt fra kaj med varme, kraft og dyb smag af bisque, tilsat skaldyr og stykker af fisk, der dog forekom af medium kvalitet.
Min ledsagers pulpo-forret var en temmelig træt arm med grillet polenta og nduja sauce, der snildt kunne have taget mere af det hele.
En pastaret med lammeragout og pecorino var af frygtindgydende størrelse, der vakte bekymring, allerede da den blev serveret ved nabobordet. Smagen var udmærket, men retten savnede ambitionen om at være meget andet end ok hverdagsmad.
Min Tournedos Rossini var velstegt og fejlfri men komplet ordinær i en sært provinsiel servering med kantine-agtig kartoffelsnitte og godkendt madeirasauce. En sidedish af rødkål gav julestemning i februarkulden.
Med to lidt sløsede Negrionier á 125,- stk. og to glas ordinær Pinot Grigio á 95,- stk. sneg det sig alligevel op over 1300 kr., og det var ikke pengene værd.
