HAIR • ØSTRE GASVÆRK

★★★★☆☆

Foto: Søren Malmose

ANMELDELSE HAIR: FRYDEFULDT FLIP

Et tændt ensemble, der sprutter af ung energi, en euforisk fabulerende videoscenografi, og et besynderligt fravær af konsistent storyline, gør Hair til en frydefuldt flippet, men også noget ujævn oplevelse i Østre Gasværks spektakulære scenerum.

I en slags selvfølgelig forlængelse af sin naive charme som musical-manifest over 68’generationen, lider Hair i dag under en provokerende mangel på megen anden ballast end langhåret ballademagerattitude.

Hair fik borgerskabet til at gispe efter vejret, da den ramte Broadway i 1968, og åbnede musicalscenen for utilpasset modkultur. 

Så vildt var det, at forestillingen flere steder blev mødt med spilleforbud og demonstrationer, ja ligefrem attentater.

Nu, hvor forskrækkelsen har lagt sig, står værket som en musical præget af megen form og mindre indhold, der får de løst koreograferede, omend topfestligt kostumerede hippie tableauer af peace, love & happiness til at forekomme en smule  ensformige og til tider noget retningsløse.

Forestillingen savner velnok dybde og karaktertegning at forelske sig i, men fungerer effektivt som en serie af enkeltstående shownumre, generøst eksekveret i Gasværkets nye Theatre Max-teknologi, der giver den fuld gas på lydoplevelsen, badet i imponerende videoanimationer, trancendencentalt goblende og bølgende ud i det magiske rum.

Historien er en slags autobiografi og tidslomme-doku begået af hippie makkerparret Ragni/ Rado, tilsat musik af Galt MacDermot, der sørgede for de ikoniske ørehængere Aquarius, Let the Sunshine In og Good Morning Starshine, som alle blev nr. 1 hits. 

Hair tilskrives æren af at have grundlagt rockmusical-genren, efter at havde klaret turen fra de alternative scener off-Brodway, til Broadways dazzling hovedstrøg – i sig selv et sjovt paradoks, fortællingens antikapitalistiske pointer taget i betragtning.

I sit dna er Hair en anti-krigs protestmusical der konfronterer 60’ernes konforme borgerskab i almindelighed og USA’s deltagelse i Vietnam krigen i særdeleshed. Det hele portrætterer og indrammer den hippie Tribe kultur, der blomstrede på East Side Manhattan, tilsat en fed fest af euforiserende stoffer og fri sex. Ja, uha uha  – nøgne er de minsandten også ind i mellem!

Meningerne om Hair har altid været delte, men den har i mere end 50 år været flittig  gæst  på musicalscenerne over hele verden, ligesom soundtracket for længst har rundet 3 mio. solgte eksemplarer. 

Filmen af Milos Forman, der udkom i 1979 med en let modereret storyline og alternativ slutning, blev ligeledes en væsentlig, international succes med sit lidt mere retrospektive syn på hippiebevægelsen.

Hair 2023 på Østre Gasværk er instrueret af amerikanske Lynne Formato, der står bag flere danske musicalsucceser. Senest 2019 Reumertvinderen Disney’s TARZAN. Store dele af ensemblet er i øvrigt kendinge fra Fredericia Musicalteater, hvorfra Gasværkets chef Søren Møller også stammer.

Helhedsindtrykket af Hair er en kende ufokuseret og sært fodslæbende trods al den flipperdans, der hvirvler rundt i flagrende gevandter. Først i allersidste scene synes noget for alvor at samle sig omkring hovedpersonerne Claude, Berger og Sheila, da førstnævnte mejes ned i Vietnam og bæres frem som en slags Kristus-offer i forestillingens mest indtagende scene.

For en gangs skyld synes anmelderne at være mere positive end de ret kritiske publikumsreaktioner jeg selv lagde øre til, en uges tid efter premieren.

Måske var det bare en dårlig hårdag for forestillingen, der spiller i København til slut april, for dernæst at rykke til Musikhuset i Århus.

CIRCOLO: SKØNT OG LIVLIGT, HELT ENKELT

Circolo er et ret skønt og livligt spisested på Gl. Kongevej nær Det Ny Teater, hvor fire kokke fra Firenze har sat fokus på Toscana.

Det betyder autentisk bondemad, enkelt, jordnært, uformelt, ukompliceret. 

Circolo har flere søsterrestauranter, hvoraf du måske allerede kender Mangia i Bagerstræde.

Konceptet synes rettet mod et festligt orienteret publikum, der holder af at sidde tæt og spise enkel mad med vennerne, i en atmosfære af liv, travlhed, støj og rå indretning. 

Vi valgte lidt blandet guf til en hurtig pre-teaterdinner, og fik hurtigt en flaske ung (2020) Rosso Di Montalchino på bordet. God smag. God pris. Hvor svært skal det være.

Snart efter kom vores tallerkener med antipasti: Grillet dansk blæksprutte, helt enkelt skiveskåret med citron, samt blandede crostinier (toast) med kyllingelevermousse, lardo og hvide bønner. Hertil en delevenlig, smuk tallerken italiensk charcuterie af lækre, landlige råvarer.

Til hovedret delte vi en hel grillet slethvar, stor flot fisk med rigeligt til to for blot 275 kr. som er billigt for så meget fisk i dag. 

Som tilbehør(contorni) delte vi en omgang sprøde, ristede kartofler og en skål råmarinerede grøntsager, der smagte pragtfuldt i al sin enkelhed.

Restauranten blev fyldt på nul komma fem. Nogen véd noget). Stemningen steg hurtigt i det højloftede lokale, og man ville gerne være blevet lidt længere. Prisen endte lige omkring 1.700,- for to personer inkl. vin, vand og brød.

Superfin betjening og cosy stemning over hele linjen gjorde besøget til en anbefalelsesværdig oplevelse – lige ud ad landevejen.