GREASE • FALKONER
★★★★☆☆
ANMELDELSE GREASE: FEDT, FEDT, FEDT
Grease er en fed tur ned ad Memory Lane med sin enkle coming of age fortælling, pakket ind i cool, pomadeglinsende læderjakke-æstetik, skønne tøser i pastelfarver, neonskilte, seje ensemblenumre og uskyldsren pop-rock’n roll.
Et veloplagt cast med musical-esset Silas Holst i spidsen sørger for en fed fest, som man kun nødtvungent forlader – og dét med et sentimentalt stik i hjertet. Hvor var det hele bare meget mere ligetil og sjovere dengang i 50’erne…
Jeg går ud fra, at du har set filmen til hudløshed, måske oven i købet oplevet musicalen i London eller New York – og i hvert fald indtaget dansegulvet mere end én gang til en båndsløjfe af soundtrackets utallige megahits.
Et historisk soundtrack (1978), som er blandt verdens bedst sælgende albums overhovedet med sine 30 mio. eksemplarer langet over disken.
Vi taler hit-perler på snor, og du misser ikke et eneste af dem i denne veldrejede, aktuelle musical-opsætning, prydet af en rasende flot Neel Rønholt som Sandy, den pæne pige, der viser sig at gemme mere sex under sin artige, sartgule cardigan, og mere krudt bagi, end først antaget.
Læn dig tilbage og nyd Grease (Is The Word), Summer Nights, Grease Lightning, Hopelessly Devoted to You, Sandy og selvfølgelig det helt fremragende signaturnummer You’re the One That I Want, udødeliggjort af John Travolta og Olivia Newton-John, som i øvrigt blot medvirker på 7 af soundtrackets 24 skæringer.
Den oprindelige musicaludgave fra1971 tog lidt hårdere fat om ungdomskulturen og dens udfordringer med sex, bandevold, klassekamp og oprørstanker.
Efter mere end 3.000 opførelser på Broadway blev historien omarbejdet til den herlige filmudgave af multi-musik-entreprenøren Robert Stigwood i en lidt mere velfriseret populærudgave, som opsætningen på Scandic Falkonér (senere Vejle og Holstebro) lægger sig tæt op ad.
Alt i alt er det en forestilling, som det er svært at gå galt i byen med. Jesper Winge Leisner’s One And Only Musicalteater dribler den da også stensikkert i mål, i en velkoreograferet (Silas Holst), velinstrueret (Frede Gulbrandtsen), veliscenesat (Steffen Aarfing) og tempofyldt kliché på forestillingen om 50’er ungdom og highschool romantik. En gammel traver, der holder. sådan er det bare.
Rigtig dyb og gribende musicalkunst bliver det velnok aldrig, dertil er handlingen trods alt for endimensional, med et flækket kondom som dramatisk højdepunkt.
Grease er en næsten disneyficeret omgang poleret underholdning for alle aldre. Faktisk slår det mig, at Grease vist er det eneste stykke, jeg har set de sidste par år, hvor der ikke er nogen, der dør.
Slagsmålet med en rivalisende bande har potentiale til voldsomheder, men bliver ikke til noget, da Danny Zuko (overbevisende leveret med fin humoristisk, selvironisk distance af Silas Holst) afmonterer balladen med bemærkningen Jeg er nødt til at smutte, jeg er midt i et stafetløb, i en af showets morsomste scener.
Sådan er der masser af små detaljer og replikker at grine ad i dette show, der først og fremmest bæres af sine hvirvlende dansenumre og indiskutable, musikalske kvaliteter.
Hverken Holst eller Rønholt får dog denne aften helt ram på deres solonumre Hopelessly Devoted To You/Sandy, hvor bedste vokalindslag leveres af Lea Thim Haarder som den seje Pink Lady Rizzo med den sentimentale There Are Worse Things mod slutningen.
Størst bifald får det prægtige ensemblenummer We Go Together kort inden pausen, før You’re the One That I Want rydder bordet, tager stikket hjem og sætter tingene på plads i finalen, hvor ingen i salen kan sidde stille. Den sidder lige i skabet.
Tak for en fed fest.
JUNE: RIGTIG GODT NYT PÅ FREDERIKSBERG
June er i familie med restauranterne Frank (Kgs. Nytorv og Polly (Gl. Kongevej) som begge tidligere er blevet særdeles rosende anmeldt her på Det Sku’ Du Se.
At June åbnede i den nedlagte stationsbygning på Solbergvej nær Frederiksberg Centeret i oktober 2022 er forbigået min opmærksomhed. Godt for dét, så har man da sparet de penge så længe. For hold da helt op, en god restaurantoplevelse, der kan gå hen og blive vanedannende.
Stedet er uformelt moderne, uprætiøst indrettet i den pudsige, tidligere stationsbygning (Frederiksberg Banen) med mørkt træ og søjler, der bidrager til en rar ambience og udmærket akustik.
Konceptet er vælg 4 retter for 500,- eller en lidt større udgave med 2 snacks + 7 retter for 800,-
Jeg valgte førstnævnte og kommer snart igen efter sidstnævnte.
Nydelsen startede øjeblikkeligt i form af en tallerken Hamachi med pomelo, kumquats og grillet chili.
Den lækreste, syrlige orangesmag foldede sig overrumplende dejligt ud i munden i selskab med fisken og et godt glas Chenin Blanc, som er det nye sort inden for hvid(vin).
Rehydrerede gulerødder, fermenterede karotter, rogn, havtorn & sauce nage var næste serverring, også virkelig veltillavet i et flot orange look, igen fuld af original velsmag.
En slags consommé med bakskuld, koriander, ristet forårsløg og trøffel dampede af den skønneste aroma og var ved at give ballade ved bordet, da min ledsager kun nødtvungent ville dele som ellers aftalt.
Heldigvis kom et ualmindeligt godt glas sydafrikansk rød Cinsault fra Waterkloof ved Stellenbosch på bordet, som hurtigt lukkede munden på diskussionen. Vinkortet er i øvrigt stort og fuld af fristelser. Nu er du advaret.
Tatar på krondyr, æggeblomme, sesam, daikon, x.o. og bøgehatte var endnu en smuk servering, med en interessant vildtsmag på kødet, der tilføjede denne klassiker et labert twist.
Oksekæber, spæde løg, ramsløg og sauce på modnet ost Lukkede måltidet en kende tidligt af teaterhensyn, men var super appetitligt og velsmagende. Faktisk kunne man godt have nået mandarinsorbet’en, som jeg har til gode til næste gang.
June er en kæmpe anbefaling værd, og resten overlader jeg til dig selv. Husk at bestille bord, for der bliver rift om dem, når rygtet spreder sig.
Afsted med dig.