ORFEUS I UNDERVERDENEN • KOMISCHE OPER BERLIN
★★★★★★
Foto: Monika Rittershaus
ANMELDELSE ORFEUS I UNDERVERDENEN: HÆSBLÆSENDE MAGELØS KOSKY OPERETTE BONANZA
Stjerneinstruktøren Barrie Kosky’s midt sagt frivole take på Offenbach-operetten Orfeus I Underverdenen blæste Salzburg Festspillene 2019 bagover ved verdenspremieren, og er i dag repertoireforestilling på Kosky-hjemmebanen Komische Oper i Berlin. Den vidt berømmede forestilling er en fuldkommen hæsblæsende operette bonanza, der i dén grad er gensynet værd, og som ingen bør snyde sig selv for at se.
Forestillingen et udstyrsstykke uden lige, proppet til randen med vanvittige kostumer, løssluppen spilleglæde fra et kæmpemæssigt cast, stærke solister, mageløst timede gags, top festlig musik, sex, humor – ja, underholdende som ind i helvede.
Handlingen er twistet godt og grundigt i forhold til det antikke forlæg, men lad mig alligevel prøve at sætte scenen for dig.
Orfeus’ hustru Eurydike er dødtræt af sin fjollede, evigt violin-fidlende mand og deres lidenskabsløse ægteskab.
Da hun smadrer hans Stradivarius til violinflis mod sengegærdet taber man underkæben ned på brystet, hvor den bliver hængende de næste 2 timer 45 min. inkl pause.
Velvilligt lader Eurydikes sig nu forføre af Pluto, dødsrigets hersker, og følger med til underverdenen, hvor intet er, som du har lært i oldtidskundskab.
Håbet om dekadent, erotisk spænding svinder imidlertid snart, da Pluto viser sig mindre entusiastisk end først antaget. Sagen kompliceres yderligere af, at overguden Jupiter har fået nys om situationen og blander sig i kampen om Eurydikes gunst.
I mellemtiden er Orfeus glæde ved at være sluppet af med hustruen, blevet spoleret af Den Offentlige Mening, der har indfundet sig og høfligt, men bestemt, sender Orfeus afsted til dødsriget for at hente sin kone hjem – hvad ville folk dog ellers tænke!
Fortællerkarakteren John Styx, i lilla smoking, prøver som en slags underverdensbutler at holde styr på sagerne i virvaret, der løbende eskalerer med ankomst af gudevennerne Venus, Cupido, Diana, Mars, Merkur og et væld af andre kugleskøre karakterer med vekslende ærinder i vanvittige kostumer. En liderlig Jupiter i flueoutfit med sød lille glimmer-diller er ubetalelig.
Aldrig har jeg set så mange paillet penisser, dansende elskovssyge bier, homoerotiske djævle i hudfarvede catsuits, det hele toppet i finalens skandaløst betagende chorusline af dansende vulva’er i cancanskørter.
Iscenesættelsens pointe indrammes (måske), da Eurydike mod slutningen tager kontrol med sin egen skæbne og forpurrer opstigningen til hjemmet på Olympen, for i stedet at trække proppen op til en ny, fri og festligere tilværelse sammen med vinguden Bacchus.
Uophørligt drøner festmusikken afsted i den hæsblæsende, franske operettestil, der blev den fransk/tyske komponist Jaques Offenbachs signatur – han skrev ikke mindre end 100 operetter omkring 1850-1870 inkl. den festlige, gakkede opera Hoffmanns eventyr, der ofte kan opleves på europæiske scener.
Fra august 2023 starter en kæmpe renovering af Komische Oper, som derfor midlertidigt flytter sine forestillinger til andre lokationer.
Herunder bl.a. en flyhangar i Tempelhof, Koncerthaus Berlin, Rotes Rathaus og ikke mindst Schillerteater, hvor du kan opleve Kosky’s gennemført underholdende publikumstræffer Orfeus i Underverdenen ved syv opførelser i december. Det er bare om at komme afsted.
Der er ingen vej uden om seks stjerner fra Det Sku’ Du Se. Tjek selv en vild trailer og aktuel spilleplan her.
BERLIN TIPS LIGE NU
Gå ikke glip af den østrigsk/tyske multikunstner Yadegar Asisi’s fabelagtige 360 graders Pergamon Panorama, der bringer den antikke metropol til live i en gigantisk rotunde på Museumsinsel, et mastodontisk værk som du besigtiger fra et 10-15 meter højt trappetårn, mens lyd og billede drejer omkring dig i en komplet overrumplende 1:1 fornemmelse af at være der selv.
Et andet godt kunst tip er Neue Nationalgallerie i Mies Van Der Rohes smukke signaturbygning nær Potsdamer Platz. Udstillingen er bl.a. aktuel med Gerhardt Richter og en række skarpe værker fra 20-30’ernes babylonske Weimar-Tyskland.
Efter teatertid er der som altid åbent til over midnat på Borchardt’s i Mitte, som byder på østers, bobler og netop nu de lækre, hvide asparges, tilsat travl incrowd-ambience af VIP’s og wannabe’s.
