SAUL • OPERAEN

★★★★★★

Foto: Miklos Szabo

ANMELDELSE SAUL: KOSKY TRIUMF I ENESTÅENDE BAROK EKSTRAVAGANZA

Er det for tidligt at kåre Årets Forestilling? Det kan meget vel blive stjerneinstruktøren Barrie Kosky’s produktion af Saul, som er en fuldkommen enestående, musikdramatisk oplevelse.

En forrygende barok-ekstravaganza, der blæser taget af Operaen med overvældende musikalsk pragt, og et stagedesign af ypperste klassse. Et spectacular på et artistisk niveau, som selv i en international optik er sjældent set.   

Kosky ekspederer Händels klassiske mesterværk ind i en fabulerende drømmeverden fuld af galskab, løssluppen fest, bitter lidelse, poesi, humor og intelligent selvironi, hvori prægtige korsatser udfoldes i massive koreografier.

Korsangere, solister og uimodståelige barok-can-can dansere puster liv i i den gammeltestamentlige fortælling om en konges storhed og fald. 

I spidsen for det hele brillerer den britiske baryton Christopher Purves i titelpartiet med vildt overskud såvel vokalt som dramatisk – hvidsminket og kostumeret i lang skødefrakke, der henleder tanken på The Penguin fra Batman-universet, og får en truende undertone af madness til at ulme.

Historien om en mentalt udfordret, israelsk leder, der træffer betænkelige beslutninger, kan ikke undgå at antyde aktuelle paralleller. Men politik og enøjet agitationsteater er heldigvis ikke Barrie Kosky’s dagsorden i denne showprægede opsætning af Saul, der i grunden er et oratorium på linje med Messias og de mindre kendte Hercules og Theodora. 

Händels fortolkning af fortællingen om Saul udforsker magtens problematik, tilsat et hjerteskærende familiedrama, hvor Kong Sauls tre børn må deale med faderens ekstreme temperament, der ikke kender nogen mellemtilstand. 

Operakoret gør det ud for det israelitiske folk, som åbner ballet til en slags udsvævende fest i pragtfulde kostumer og vilde parykker i en scenografisk regie-bonanza af langborde stablet højt med blomster, frugt og eksotisk luksus, som et klassisk stilleben i udsøgt lyssætning. 

Concerto Copenhagen og Lars Ulrik Mortensen i topform slipper musikken løs med et forrygende Halleluja-kor og pumpende rytmik, så man næsten ikke kan sidde stille. Jeg fastholder, at der ikke er langt fra barok til rock! 

Kontratenoren Morten Grove Frandsen er den ydmyge krigshelt David, der rider på en bølge af folkelig succes efter at have nedkæmpet giganten Goliat, og nu synes at have kurs mod tronen. 

En udvikling, der hurtigt øjnes af Saul og driver kongen ud i et fortvivlende krise-management, drevet af paranoid jalousi og angst for at tabe magten. 

Davids parti leveres med flot, fyldig tone og en underspillet seksualitet, der (selvfølgelig) sender ham i et homoerotisk situationship med kongesønnen Jonatan. 

Clara Cecilie Thomsen og Mirjam Mesak sprudler vokalt og er uimodståelige som Sauls plagede døtre. 

Anden akt åbner i et kodylt flammehav af 600 levende lys, der oplyser scenen mens sangere og dansere skubber handlingen mod mørket og den forudsigelige undergang.   

Herunder et hemmeligt møde med en sandsigerske, der er gået under jorden og dukker op med groteske hængepatter, som Saul finder kortvarig tryghed ved. 

En prægtig scene, der ligner et levendegjort Martin Bigum maleri, og er essensen af Kosky’s stil – et helt originalt mix af det emotionelt gribende og det humoristisk afvæbnende. 

Og så må man vist sige, at min kvote af superlativer er opbrugt. 

Det Sku’ Du Se kvitterer med de sjældne seks stjerner til en fabelagtig forestilling, der kun spiller 5 gange, og som du bare  ikke må gå glip af.