IKKE NOGET PIS • SKUESPILHUSET

★★★★☆☆

Foto: Emilia Therese

ANMELDELSE IKKE NOGET PIS: INTENS, FLABET OG VELSMURT HERRETUR

Et dansk Rat Pack af populære, håndplukkede skuespillere leverer et underholdende og tankevækkende show, der placerer sig et frisk sted mellem kabaret, comedy og intenst ensembleskuespil i et flabet og velsmurt, sammenspillet flow.

Det handler om at være mand, og specielt om at være mand, der har passeret sit peak – og nu kigger både tilbage og frem i livet med  begrundet tvivl på mangt og meget.

Hvordan er det lige med de børn, man fik, og som frisat af jublende, ung optimisme har kappet båndene, så kun et flosset minde om rollen som verdens bedste superfar hænger tilbage, blæsende i vinden.

Hvordan er det lige, man tackler lægens melding om fremskreden slidgigt, når oldboys fodbold er det eneste, der efterhånden giver mening.

Hvordan er det lige med pikken, der kan fejle alt muligt, men som ingen myndigheder ser ud til at interessere sig for – modsat det kvindelige underliv, der rutinemæssigt tilses af en skov af statsfinansierede gynækologer?  Halåå?

Forestillingen Ikke Noget Pis, som er aktuel i Skuespilhuset, består af en sømløs serie mande-monologer med skiftende med- og modspil fra kollektivet.

Det fyger med  hudløse bekendelser om livet som mand omkring de 60, rappe replikker og action så thight eksekveret, at den overlegne fornemmelse af fedt samspil breder sig uhindret til tilskuerrækkerne, hvor en udsolgt sal kvitterer med masser af latter og klapsalver.

Der er fut i sagerne, temposkiftene er konstante, nogle monologer er sjovere og mere vedkommende end andre, afhængigt af hvilke temaer, der lige rammer én selv i solar plexus.

De fem herrer, Lars Mikkelsen, Janus Nabil Bakrawi, Rasmus Botoft, Peter Oliver Hansen og Henrik Prip spillede  ’samme’ forestilling for 15 år siden, hvor de i Kamilla Wargo Breklings tekst og instruktion gik i kødet på datidens udfordringer som mand. Uha, hvor har meget ændret sig!

Årene er gået, udfordringerne er anderledes, dødsangsten og refleksionerne har indsneget sig i Brecklings opdaterede, fragmenterede tekstunivers. 

Skuespilhusets Rat Pack leverer et tændt, energisk og super charmerende komedieshow i stram loreografi, hvorfra Rasmus Botoft med sin komplet gakkede klimakrise/tøjkrise-vanvidsscene, og Lars Mikkelsen i urkomiske fugleimitationer (og komplet nedbrudt af minimælk) står stærkest  i erindringen. 

Et herligt James Bond spoof udstiller mandens evige 007 kompleks – mens en rørende melankolsk afslutning sender publikum ud med en sært sentimental fornemmelse af, at stå tilbage med billetten til et tog, der for længst har forladt perronen.

Jeg var landet. Jeg havde styr på det hele. Vidste hvad jeg kunne, og gjorde som jeg ville. Så blinkede jeg med øjnene, og nu sejler det altsammen uden retning eller mål.

Livet som mand er kompetitivt i hoved og røv.Det er en udfordring for de fleste, når man må sande, at man ikke længere er hverken top of the list, head of the heap eller king of the hill, som det hedder i finalens Sinatra signatur, der lukker ballet.

Ikke noget pis er en underholdende, tragikomisk omgang teater med veloplagte spillere fra øverste hylde, der giver en masse af sig selv, og har en fest med det. Fire stjerner fra Det Sku’ Du Se – ikke noget pis her. Spiller til 4. juni – du kan lige nå det.

PS. Et par fadbamser i Nyhavn efter teatertid anbefales til skylle alle de ubekvemme sandheder ned med.

UDMÆRKET KOREA HVERDAG PÅ JU JU

Ju Ju er en koreansk hverdagsrestaurant på Øster Farimagsgade som måtte prøves. Et modern casual spisested, der diverterer med uhøjtidelig feeling på Øster Farimagsgade.

Mere kendt er måske Ju Ju’s storesøster  Koan – super fine dining koreansk, ledet af Kristian Baumann, kendt fra  NOMA’s  sidekick 108, og som med Koan har fået restaurantanmeldere til at falde i svime. 

På Koan står tasting menuen til 2500,- og smid en tusse ekstra på, så får du Sommeliers Table oven i hatten. 

Lyder fristende, men det det bliver lige en anden dag…

Denne hverdagsaften gælder det lillesøster Ju Ju. Med på holdet har Kristian Baumann sin nye køkkenchef Youngjin Kim (tidl. Mielcke og Hurtigkarl), der på samme måde som Kristian Baumann dermed tager et skridt i den modsatte retning af fine dining. 

På Ju Ju kombinerer de traditionelle smage fra deres koreanske ophav, med moderne og lokale ingredienser.

En 5-retters Favourite er familiy style dele-menu til 395 pr. næse ligner det oplagte valg, hvis man ikke på forhånd er velbevandret i koreansk køkken.

Groftskåret agurkesalat med chili lægger ud sammen med hvid kimchi, velsmagende fermenterede grøntsager, med en lækker, dyb smag af fiskesovs, chili, hvidløg, og ingefær.

Samtidig serveres smukke skiver af en slags sushi-rolls med gavmildt fyld af ørredrogn og sesamcreme til at dyppe i. 

Nu følger en gryde Spring-JJigae, en varmende koreansk hverdags-gryderet, en stew, som er noget nær koreansk nationalret. Enkel og velsmagende med ros fra begge sider af bordet.

Til hovedret valgte vi Bulgogi, tyndslicet ribeye med grøntsager og ris. Serveringen var god, rigelig, og en lille smule ordinær og vi fortrød nu nok, at vi ikke havde valgt kyllingespyddene, der blev serveret ved nabobordet med vinegar fries og var væk på no time.

Kortet byder på nogle pudsige desserter, som vi dog holdt os fra, så regningen inkl. lidt øl og vand endte lige over en tusse.

Måske lidt i overkanten for denne autentisk enkle, men på den anden side super velsmagende omgang etnisk, inspirerende hverdagsmad – alt i alt en rigtig god lokalrestaurant i speltdistriktet hvor man også bare kan smutte ind og tage en enkelt ret til frokost.