RAGNAROK • ULVEDALENE
★★★★☆☆
ANMELDELSE RAGNAROK: TORDNENDE FLOT TEATERSHOW
Ragnarok i Ulvedalene er et tordnende flot teatershow, udfoldet under åben himmel i en gigantisk scenografi med et hav af medvirkende, vilde kostumer tilsat voldsom valhal af special effects, der tager pippet fra publikum.
Det gennemførte XXL format er bjergtagende, men for at blive i Valhalla-lingoen, også et tveægget sværd, der på den ene side forbløffer i sin mastodontiske, tekniske eksekvering, og på den anden side forekommer sært distant uden rigtig nærkontakt til karaktererne og historiens følelsesmæssige lag.
Knivskarpt show, lidt mindre skarpt teater, hvis man tager de kritiske briller på.
Den drevne storyteller Kim Fupz Aakeson har twistet den nordiske mytologi, og skabt en næsten disneyficeret historie ud af sagaerne om guder og kæmper, i en eventyrverden på kanten af det endelige sammenbrud – Ragnaroks altomsluttende mørke.
En fortælling, der trækker på den store klinge i en slags storladent skæbnefællesskab med Ringenes Herre, Star Wars, Wagners Ring og lignende, episke undergangsplots.
Det er ikke helt nemt at hitte rundt i mytologiens karakterer, men Fupz gør sit bedste, for at skære plottet ud i skiver af en tykkelse, så man er nogenlunde med på, hvad der foregår, gennem den underholdende forestilling, som stiger i intensitet, mens mørket falder på, og giver mere og mere magt til showets imponerende effekter af lys, røg og kaskader af vand.
Altid seværdige Fanny Louise Bernth er den ny-døde heltekriger Liv, der ankommer til Asgård, hvor hun forelsker sig i Odins søn Balder, som plages af drømmesyn om verdens undergang. Deres kærlighedshistorie er fortællingens puls, uden dog at være i nærheden af at blive en gribende lovestory. Dertil er der (heldigvis) alt for megen fut i løjerne. Balder dræbes og Liv må til dødsriget i forsøget på at bringe ham hjem. Lykkes missionen eller sejrer mørket over lyset?
Stykket står stærkt i sine karikerede portrætter af guder som Odin, Frigg, Heimdal, Freja og en skideskæg, nærmest Arnold Schwarzenegger’sk udgave af Thor. Alle har tillagt sig en slags streetsmart lingo og muntre karaktertræk.
I Heinrich Christensens tempofyldte iscenesættelse veksler Ragnarok mellem at være overvældende eksekveret, komisk familieteater, og ren ekvilibrisme fra de mange deltagende cirkusartister, som udfører hasarderede præstationer til vands, til vands og ikke mindst i luften.
Buldrende flot er det, magtfuldt akkompagneret af Ragnaroks liveband, der leverer second wave black metal med glimt i øjet og smæk for skillingen, iført prægtige glimmerkostumer med musikeren, sangeren og komponisten Myrkur i front.
XXL formatet åbner for grandios scenografi og spektakulære massekoreografier. Tilløb til nærvær og intimitet står vel ikke helt distancen. Det er lidt som at være til storskala stadionrock, hvor man på én gang føler sig til stede og ikke rigtigt med. Ind i mellem må man faktisk kigge sig godt omkring, for at finde ud af, hvem der har bolden i mylderet af medvirkende.
Ragnarok imponerer stort, i kraft af showets tekniske afvikling.
Som teater er og bliver det upsizede outdoorformat bare en lidt svær størrelse – uanset om det foregår i Dyrehaven eller på den berømte Seebühne I Bregenz, der har brilleret med sine megaopsætninger af f.eks. Carmen (Kasper Holten), Rigoletto (Philipp Stölzl) og Madame Butterfly (Andreas Homoki).
Det Kgl. Teaters bredt favnende sommer-blockbuster har international klasse i eksekveringen og er helt sikkert familieudflugten værd.
Den kulturkræsne teatergænger vil formentlig have det lidt stramt med genren.
HVAD SKAL DU SE PÅ CPH STAGE?
CPH STAGE sætter i gang fra 31. maj. Det Sku’ Du Se skriver fra åbningsforestillingen IN C i Skuespilhuset og følger op med anmeldelse af Hotel Pro Forma’s roste Amduat fra den Grå Hal. Senere følger rapport fra Work Bitch på Edison og Memoriam fra Musikhuset på Vesterbro. Alle forestillinger, som er blandt festivalens udvalgte.
Husk at være tilmeldt Det Sku’ Du Se nyhedsbrevet – klik her.