PARSIFAL • BAYREUTH
★★★★★☆
Foto: Enrico Nawrath
ANMELDELSE PARSIFAL: VILD VISUEL BAYREUTH OPLEVELSE i AUGMENTED OPERA REALITY
Parsifal blev Wagners sidste opera og man mærker med al tydelighed, at vi er i selskab med en mesterkomponist, der behersker sine orkestrale virkemidler til fulde.
Denne Bayreuth 2023 opsætning af den amerikanske stage director Jay Schieb tiltrækker sig særlig opmærksomhed ved sin AR (augmented reality) scenografi, som en del af publikum har mulighed for at stifte bekendtskab med.
Hold da helt op, en storslået, visuel og musikalsk oplevelse, man er udsat for!
AR adskiller sig lidt fra VR (virtual reality) som du nok kender lidt til. VR er omtrent som at tage en tv-skærm på hovedet som en dykkermaske, hvori en forbløffende digital verden kan udfolde sig.
AR fungerer lidt mere fleksibelt som en art tv-brille med transparent glas, der lægger en forstærket (augmented) virkelighed oven i det, du kan se på scenen.
Med andre ord et ekstra, digitalt lag af scenografisk, dramatisk staffage, der kan bruges (og misbruges) til hvad som helst.
AR/Videokunstneren Joshua Higgason har skabt ekstraordinære visuelle effekter, drømmesyn og eskalerende projektioner af karakterernes inde liv, hvor handling og stemninger på scenen ekstemporeres i mildt sagt utrolige 3D animationer.
Brændende buske popper op på tilskuerrækkerne, svaner, spyd og pile flakser direkte mod ens hovede, så man må dukke sig. Ind i mellem må man lette på brillen for at sikre sig, at der rent faktisk IKKE er ild i hele teatret, og døden nært forestående.
Anden akts spektakulære scene med sin Paradise Hotel-spoof af en flashy swimmingpool, omkranset af letpåklædte kvinder i Barbie- pink, der frister forførerisk i brillens closeup, gør det vanskeligt at bortlede tanken fra, hvad AR kan udrette for sexindustrien!
Den musikalske oplevelse er storslået. Solisterne er i topklasse med Andreas Schager som Parsifal og Ekaterina Gubanova som Kudry.
Scenografierne af Mimi Lien er af nærmest bibelsk, monumentalt tilsnit, og matcher den religiøse alvor i forestillingen, der er baseret på fortællingen om ridder Parsifal og hans søgen efter det spyd, der blev brugt til at stikke den korsfæstede Jesus med.
Tredje akt med det berømte påskemellemspil, der ofte opføres selvstændigt i koncertsammenhæng, lider desværre under en provokerende mangel på scenisk dynamik, og fortaber sig trods sublim scenografi og imponerende kostumer i en smuk men nærmest endeløs, højtidelig strøm af strygere og horn.
En manifestation af Wagners kendte, fuldmættede udtryk, der sætter publikum på prøve i den fyldte sal, hvor temperaturen nærmer sig kritiske højder, og det gallaklædte publikum kampsveder i lange kjoler og smokings.
Her begynder AR metalaget trods sin tekniske finesse at bide sig selv lidt halen med ustandselige, flyvende objekter, og mere eller mindre meningsfulde, grafiske påhit – svævende indkøbsposer, brugte batterier, skramlede vaskemiddel-emballager og andet plastspild. (En forurening af den rene tro? Man undres.)
Fortsæt deruda’ med forgyldte håndgranater mellem sværme af fugle, insekter og meteorsten, der viser sig at være menneskekranier, grotesk grinende, hvirvlende gennem tid og rum.
AR teknikken er på en gang underholdende og forstyrrende, da det i Bayreuths ikke-undertekstede regie, ofte er mere end vanskeligt, for ikke at sige næsten umuligt, at fange referencerne.
Her er det, man kan vælge at blive lidt snerpet, og finde effekterne smarte, men overfladiske ved uagtsom og overdreven brug.
De stående ovationer fejler til gengæld ikke noget efter samlet 6-7 timers Wagner for fuld udblæsning inkl. de to obligatoriske pauser á 50 min, hvor publikum indtager festivalområdets udvalg af spisesteder og barer, før trompetfanfarer fra balkonen traditionen tro spiller folk ind i salen igen.
Bratwurst møder champagne i forbilledlig samekistens ved Wagner festspillene Bayreuth, og det er svært ikke at føle sig taknemmelig.
Parsifal i AR iscenesættelse er også at finde på 2024 udgaven af Wagner festspillene i Bayreuth. Programmet er netop offentliggjort og byder bl.a. på en samlet opførelse af Ringen, som jeg allerede glæder mig til at skrive om.
AR er velnok mere et interessant krydderi, end et dramatisk greb, der bliver hverdagskost. På trods af indvendingerne er teknikken en exceptionel oplevelse og rejsen værd.
Det bliver 5 stjerner fra Det Sku’ Du Se.
