CHARLES TANTE • FREDERICIA MUSICAL TEATER

★★★★☆☆

Foto Søren Malmose

ANMELDELSE CHARLES TANTE: LETBENET MUSICAL-FARCE MED SUS I SKØRTERNE

Lars Mølsted imponerer med kæmpe scenisk overskud i en hæsblæsende nyfortolkning af Charles Tante som musical-farce med nyskrevet musik og opdateret dialog. De letbenede lystigheder er præget af generøse mænger slapstick, flot stage design og sprudlende dansenumre, der næsten lykkes med at kamuflere, hvor håbløst gammeldags, denne komedie-juvel fra den danske filmskat i virkeligheden er.

Genren kalder på en uophørlig strøm af løftet spil, som man kender det fra f.eks. Badehotellet og Matadors tidligste episoder.

For at sige det lige ud, taler vi om falde-på halen-komedie og karakterer, der er så grotesk overspillede, at man skal have indgået en fredsaftale med præmissen, for at få den rigtige oplevelse af Fredericia Musical Teaters ellers super festlige produktion af det gennemført fjollede plot.

Mænd i kvindetøj er pr. definition sjovt. Tænk bare på Tootsie, Mrs. Doubtfire eller Tony Curtis/Jack Lemon i Marilyn Monroe klassikeren Some like It Hot, lige som mange  af Monty Phytons sjoveste sketches er dressed up i kvindetøj.

Charles Tante er en folkekær dansk variant over temaet, som med Dirch Passer i titelrollen blev en kæmpesucces i starten af 1960’erne, og et højdepunkt  i Dirch’s karriere som filmkomiker. 

Tanten er i virkeligheden er et engelsk skuespil, der også har været sat op af Stig Lommer på det hedengangne ABC teater. Fredericias musicalfarce-udgave er flot produceret med et talentfuldt cast og charmerende enkeltpræstationer, f.eks. Kim Brandt som butler Olufsen, der scorer højt på publikumslatter, men velnok trækker det løftede spil lige til max.

-Skal jeg sætte dem i vand?, spørges der, da endnu en gæst ankommer med en buket blomster.

Nej tak, jeg står udmærket her!, lyder det, og man kan sgu ikke lade være med at grine. Men det er altså her omkring, vi er på humorskalaen.

Skal man være kræsen, er det sjove måske ikke hele tiden rigtig sjovt, og det gakkede sjældent rigtig gak.

Til gengæld sidder dansenumrene lige i skabet, flot suppleret af den dynamiske blandingsscenografi af video og sætstykker fra før verden gik af lave.

Der er fire stjerner fra Det Sku’ Du Se til en Tante, der nok er ved at falde for aldersgrænsen, men som stadig har sus i skørterne.