SKATTEØEN • FOLKETEATRET

★★★★☆☆

Foto: Gudmund Thai

ANMELDELSE SKATTEØEN:FAMILIE-HIT MED SUCCES-GARANTI

Familiepublikummet er garanteret en succesoplevelse i Folketeatrets genopsætning af Skatteøen, som en flot detaljerig, dynamisk scenografi, et veloplagt cast og et fedt band rocker sikkert i havn.

Der er fuld plade med seje sørøvere, naiv overklasse,  krudt, kugler og fæle gespenster med sus i spøgelsesskørterne, der lykkedes med at fastholde mine pænt livlige børnebørns interesse stort set non-stop i 2×1 time plus pause.

En opgave, ikke mange underholdningstilbud slipper godt fra.

Siw Ulrikke Maibom er imponerende god som unge Jim Hawkins, der hvirvles ind i den klassiske fortælling om jagten på Kaptajn Flints skat.

En action-pakket dannelsesrejse, der lærer Jim, at grænsen mellem det gode og det onde ofte er asymmetrisk, og at man modnes til at træffe sine egne valg.

Som du selvfølgelig allerede ved, er det en rejse fuld af farer, der fører selskabet til Skeletøen, hvor dramaet rulles ud i røg og damp med stykkets flotteste sekvens, da poltergejsterne fra Den flyvende Hollænders skib indtager scenen.

Mathias Flint er en herlig John Silver som skibskok med glubende appetit på guld og ædelsten. Sofie Stougaard giver den fuld gas og er ganske uimodståelig som eneboeren Ben Gun med den herlige ostesang.

Szhirley som unge Jims tapre mor leverer det lækkersørgelige, storladent melankolske signaturhit Fuld Af Nattens Stjerner så indfølt og velsunget, at morfar må knibe en tåre – kæft, hvor er det stadig en god sang, altså!

Bandet eksekverer med masser af saft, kraft og velproduceret rocksound hele vejen gennem forestillingen, og minder os om, hvor god en sangskriver Sebastian kunne være.

Når roserne er således er uddelt, vil jeg medgive, at forestillingen på trods af en mægtig energi og fint koreograferede kampscener velnok forekommer en smule gammeldags i sin lidt udristige og konventionelle fortællestil.

Skatteøen er en klassiker, og som sådan nogle ofte er, fuld af klicheer og tø-hø-humor. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad et take a la Hamilton kunne tilføre den snart 40 år gamle opsætning.

Når dét er sagt, og målgruppen taget i betragtning, skal man heller ikke rode for meget med arvesølvet, og billetsalget lyver ikke.

Fire stjerner fra Det Sku’ Du Se og god fornøjelse til hele familien.