DANCE BALLERINA DANCE • SCANDIC FALKONERSALEN

★★★★☆☆

Foto: Camilla Winther

ANMELDELSE DANCE BALLERINA DANCE: JULEGODTER FOR ØRER OG ØJNE

Chris Minh Doky serverer julegodter for både ører og øjne i det jazzede juleshow Dance Ballerina Dance, der er en elementært underholdende krydsning mellem danseteater og showjazz, som man simpelthen ikke kan blive andet end i godt humør af.

Skønt at sænke paraderne og lade sig flyde med den gode stemning, når et imponerende cast af topdansere fejer over scenen i et sukkersødt juleeventyr, der på én gang er en ret lille historie  – og på kanten af at være lidt for indviklet, uden at det gør noget.

Plottet er en drilsk kærlighedskabale, som en slim-suit-Santa Claus i skikkelse af en imponerende stærk Alban Lendorf, kæmper for at få til at gå op. Lur mig, om ikke det lykkes efter diverse forviklinger, som man nok skal læse synopsen et par gange, for helt at få ram på.

Showet er ordløst, det er dansen og musikken der taler. Og det gør den med store, smukke bogstaver.

Rent ud sagt pragtfuldt er det, at nyde danserne folde sig ud i en blanding af ballet og showdans, der hensætter publikum i den stemning af New-Yorker musical fra svundne tider, som den sympatiske producent og band-leader, Chris Minh Doky hylder i sin rappe, letbenede forestilling, der er fuld af charme, selvtillid og sexede kostumer.

Doky’s band er mildt sagt overbevisende, og leverer et potpourri af  croonerjazzens iørefaldende hits i en smækker-lækker lydkvalitet. Sangerne er båndede sammen med orkester-udvidelser op til symfonisk størrelse, og der samples tilsyneladende ind og ud mellem live og semi-live, så sømløst, at det ikke lykkedes mig at gennemskue, hvordan de i grunden bar sig ad.  

Blandt showets musikalske perler (sætlisten tæller op mod op mod 30 hits) er prægtige udgaver af Cheek to Cheek, Michael Bouble-træfferen It’s Cold Outside og ikke mindst Let The Good Times Roll, der pumpes frem af uforskammet potent basspil og horn-stabs så skarpe, at man kan skære sig på dem. Det er jazz af klasse.

Holly Dorger og Jón Axel Fransson er et glædeligt gensyn med kendte ansigter fra den Kgl. Ballet, og de blomstrer i stærkt selskab med importerede stjerner fra New York, der leverer varen i en varieret koreografi af Gregory Dean, eksekveret i en effektiv natklubs-scenografi af Nadia Nabil med smagfuldt lysdesign af Jonas Bøgh.

Dance Ballerina er bredt favnende kvalitetsunderholdning, lagt i hænderne på folk, der kan deres kram, med en klar anbefaling og fire stjerner fra Det Sku’ Du Se.

Hvis du kunne lide Sinatra-pastichen Come Fly Away, der spillede i flere omgange på Det Kongelige, vil du elske Dance Ballerina, Dance. God jul.