INDENFOR MURENE • KGL. TEATER
★★★★★☆
Foto: Camilla Winther
ANMELDELSE INDENFOR MURENE: HVAD MERE KAN MAN FORLANGE
Overbevisende spil af kendte topnavne, en klassisk fortælling, som er mere aktuel, end man bryder sig om, flot scenografi og en veloplagt iscenesættelse med momentum og fremdrift – hvad mere kan man forlange af en aften i selskab med et af dansk teaters klassiske skuespil?
Steffen Aarfing’s scenografi er både smuk og indlysende konceptuel – et forknyt mausoleum af indestængt minoritets-vrede og nærmest arrogant selvtilstrækkelighed, hvori den bedsteborgerlige, jødiske Levin familie i 1900- tallets København forsøger at håndtere De Nye Tider.
Handlingen er dybest set banal og ikke helt ulig konflikten i Romeo og Julie. Dem mod os. Os mod dem.
Henri Nathansen’s Indenfor Murene har haft nogle af dansk teaters største navne i hovedrollerne som den jødiske gnavpot Levin og hans velmenende hustru Sara. Poul Reumert, Clara Pontoppidan, Jørgen Reenberg, Ghita Nørby for blot at nævne nogle.
Nu kan du opleve Jens Albinus og Bodil Jørgensen i de ikoniske roller, i Morten Kirkskovs sikre, velturnerede iscenesættelse – og hold da op hvor de stråler i front for et dygtigt ensemble, hvor også Lars Brygmann og Stine Stengade påkalder sig opmærksomhed for fine præstationer.
Da Levin-datteren Esther forlover sig uden for det jødiske fællesskab (Udenfor Murene) åbnes brudflader på kryds og tværs.
Historiske konventioner udfordres. Nyt og gammelt kolliderer. Generationskløften toppes af en gammel familiefejde, der sætter ekstra brand i i plottet. Er der en voksen til stede? Ikke rigtigt – og dog.
Helt centralt står selvfølgelig religionsspørgsmålet, der er så grusomt relevant netop nu.
Levin og det meste af hans familie er udstyret med en nærmest kamplysten attitude på troens vegne, der udfordres af datterens kærlighed til en kristen.
Overfor traditionerne står over en mere nøgtern, pragmatisk indstilling, hvor vi betragter hinanden som mennesker, og ikke som repræsentanter for to sider i en stammekrig.
Stykkets hovedsætning kommer mod slutningen, da den gnavne Levin konstaterer, at hvis vi kunne enes om livets goder, ville der være nok til alle.
Det fine ved Nathansens tekst (1912) er, at den lykkes med at give stemme til modstridende synspunkter, der hver for sig kan synes om ikke rimelige, så dog til en vis grad forståelige.
Kan man tøjle kærligheden, standse tiden, fastfryse konventionerne – og bliver det anderledes af, at man ikke kan følge med?
Mod slutningen må selv Levin resignere, og stykket munder ud i en slags tilgivelse og håb for fremtiden, som vi har til gode i den aktuelle Gaza-konflikt.
Indenfor Murene er virkelig dygtigt, klassisk teater, der stiller alle spørgsmålene, så du selv kan reflektere over svarene.
Fem sikre stjerner fra Det Sku’ Du Se.
