GRIMM • REVOLVER

★★★★★☆

Foto: Sara Galbiati

ANMELDELSE GRIMM: EN EKSTRAORDINÆR FORESTILLING, DER BØR SES

Hvad sker der med Grimm’s eventyr, når man fjerner den renskurede fernis og lader fortællingerne udspille sig i deres originale gru? Præmissen er spændende og er omsat til et aldeles originalt stykke scenekunst på Revolver, som til tider næsten ligner installationskunst mere end skuespil. Spektakulært, fascinerende og i flere stræk helt sort.

Picture this: Revolvers rå, medskabende scenerum henligger i mørke, pletvist oplyst af skarpe spots. På et langsomt roterende kryds af knap 8 meter lange hi-tech møllevinger mosler tre skuespillere i lederhosen, hvide bondeskjorter og løjerlige hovedbeklædninger rundt mellem hinanden.

Anton Hjejle, Mathilde Arcel og Freja Klint Sandberg prøver at overdøve hinanden med abrupte, konkluderende statements, tvivlsomme råd og dystre konstateringer a la hvis din karet kører et egern over, vil dine heste få stukket øjnene ud.

I baggrunden sejler et syret loop af 3D animerede lammeskyer forbi på en sort himmel i videoprojektion på fuld scenebredde.

Replikkerne er mærkelige moraler fra Grimms eventyr, der i stil med cut-up teknikken fra 60’ernes beatnik-poesi synes skilt ad og sat forkert sammen. Udtrykket er abrupt, kvikt og fængende. Hvad sker der? Hvor er vi? Hvad er meningen?

Skuespillet (man kan næppe tale om en handling i konventionel forstand),dribler sømløst rundt i en slags rystede snapshots og kondenserede sketches fra udvalgte eventyr som Rapunzel, Hans og Grethe, Pigen Uden Hænder, Askepot og Rottefængeren.

Det erklærede mål er at søge ind til kernen af den grimmhed/grumhed, voldtægt, brutalitet og svigt, som eventyrerne i virkeligheden beskriver.

Og som, uden at vi tænker over det, er en stor del af vores fælles historie, moral og værdisæt.

Skærer Askepot i sig selv, for at passe ned i en sko, eller cutter hun sig selv fordi hun ikke er en del af fællesskabet som den undertippede outsider?

Er Hans og Grethe andet end fatalt omsorgssvigtede børn, hvor forældrene har sat deres eget liv før børnenes?

Hvad med Rapunzel, der reelt voldtages og må kæmpe alene med teenagegraviditet i sit tårn før flugten og sulten?

Som teateroplevelse er GRIMM en højst besynderlig og udfordrende størrelse i instruktør (last minute indhopper) Emil Rostrup og dramatiker Sonja Ferdinand’s modige iscenesættelse.

Absurd, ret skøn og til tider helt sort med en nærmest meditativ, kværnende fremdrift, brudt af herligt komiske sekvenser med masser af teaterfysik i superflot lyssætning og malende sounddesign.  

En ekstraordinær forestilling, der bør ses.

Fem stjerner fra Det Sku’ Du Se.