MESSA DA REKVIEM • ZÜRICH

★★★★★★

ANMELDELSE VERDI’S REKVIEM MED ZURICH BALLET: HØJINTENS DØDEDANS I KOMPLET OVERVÆLDENDE BALLETKONCERT

En overvældende hybrid af dans, koncert og korværk definerer et bragende effektfuldt, scenisk koncept, som blæser publikum fuldkommen bagover i Messa da Rekviem. Christian Spuck’s gesamtkunst-mesterværk kan nu genopleves i Zürich, og jeg lover dig, det er rejsen værd.

Den banebrydende, tyske topkoreograf Christian Spuck (55) har skabt en sensation af en forestilling med sin moderne fortolkning af Verdis dødsmesse i fremragende storskala udgave for et halvt hundrede dansere, dobbeltkor på 110 sangere, 4 solister og stort orkester på Zürich Opera.

En mageløs kombination af musik, dans, abstrakte scenebilleder, lys og rum. Produktionen har rejst verden rundt og kan genopleves i Zürich i april 2024.

Christian Spuck er i dag tiltrådt som chef på Staatsballet Berlin, hvor han lagde ud med en udmærket men lidt tøvende udgave af Madame Bovary. 

Snart venter verdenspremieren på Overture, endnu et værk af Marcus Morau, der skabte den helt formidable Nachtträume på bestilling af Spuck i Zürich.

Vi er oppe på den høje klinge inden for moderne dans, og du kan læse anmeldelse af begge forestillinger her på Det Sku’ Du Se.  

Overture åbner i en lovende doublebill med Angels Atlas af Crystal Pite på Statsoper Unter Den Linden i Berlin omkring starten af  maj.

Med Verdi’s formidable Messa Da Rekviem som indre struktur og lydkulisse for fuld udblæsning, har Christian Spuck iscenesat 16 gribende tableauer, der hver især udtrykker en åndelig impuls med døden som rød tråd. 

Koreografien udtrykker temaer som angst, sorg, vrede fortvivlelse og rædsel.

Kor og dansere blander sig sømløst  i sorte kostumer i et nøgent, metallisk rum med et hårdt industrielt lys, hvor et tyndt lag af gråt støv dækker scenegulvet.Velkomen til helvede…

Menneskeflokken snor deres kroppe i alle mulige forbløffende konfigurationer, drevet af en slags unison dødsdrift som er skiftevis rørende og rædselsvækkende.

Brugsanvisning medfølger ikke, og Christian Spuck siger i et interview, at man må læse de følelser ind i koreografien, som man har lyst til.

Personligt sad jeg tilbage med en rig, virkelig stærk dobbeltfornemmelse af frygten ved dødens komme og glæden ved livet. Et kunstnerisk punch, der sad i kroppen i flere dage.

Verdis musik er sublim, iscenesættelsen er spektakulær som ind i helvede,  og forestillingen vel nærmest en nærdødsoplevelse, som med rette er rost til skyerne i international presse.

Der er ingen vej uden om seks stjerner fra det Sku Du Se.

Er du blevet nysgerrig, så tjek selv traileren på Zürich operaens hjemmeside her.