THE WORLD OF JOHN NEUMEIER • TIVOLI
★★★★☆☆
Foto: Kiran West
ANMELDELSE THE WORLD OF JOHN NEUMEIER: NÆSTEN FOR MEGET AF DET GODE
Stjernekoreografen John Neumeier besøger København med sit afskedsshow, der præsenterer sig som en gavmild kavalkade af greatest ballethits fra en imponerende karriere. En aldeles insisterende Iscenesættelse af Neumeier himself er selvsmagende et godt stykke ud over, hvad vi normalt tåler her i Jantelovs-Danmark.
Højdepunkter fra Neumeiers bagkatalog er bundet sammen i en retrospektiv fortælling med Neumeier selv i rollen som mikrofonbærende fortæller, klædt i et navy agtigt Gene Kelly slipse-sømands-dress, et outfit med et impact, som efter sigende kickstartede den unge Johns fascination af dansens verden, da mor tog ham i biografen til musical/dance klassikere som Anchors Awaigh og On The Town.
Foto: Kiran West
Neumeier dubleres på scenen af et ensklædt alter ego, der danser med i en stribe af numrene mens ’originalen’ bevæger sig rundt som iagttager blandt de dansende. Et udmærket fortællemæssigt greb, der holder sammen på de mange smagsprøver fra mesterens værk.
Den amerikansk/tyske Neumeier(84) er kendt for en imponerende produktion af balletter med stærke, følelsesladede narrativer. Han går dybt ind i karakterudvikling med et tilbagevendende kodex om, at dansens nerve må og skal være fokuseret på expression of emotions.
Foto: Kiran West
Neumeiers stil er rodfæstet i klassisk balletteknik, men oftest ekstemporeret ud i moderne trin og bevægelser, der giver hans værker et unikt, opdateret præg. Det er tydeligt at han hylder et muskelsvulmende kropsideal, og jeg kan garantere dig trimmede herrekroppe for alle pengene. Der er rigtig meget sex & kærlighed på spil og man går ikke af vejen for det pikante.
Hyldestforestillingen præsenterer godbidder fra hele 13 forskellige Neumeier-værker, bl.a. Bernstein Dances, Døden i Venedig, Romeo og Julie, Kameliadamen (pragtfuldt gensyn med Ida Prætorius), Juleoratoriet, Othello, Anna Karenina og Mahlers 3. symfoni.
Hamburg Balett er et imponerende ensemble, der præsterer på topniveau i en desværre noget underspillet turne-scenenografi. Trods dygtige dansere og et tempofyldt flow lider showet i perioder af ikke at være flot nok – og lidt for langt med næsten tre timers spilletid inkl. pause.
Foto: Kiran West
Sammen med Neumeiers noget floskelprægede statements om sit liv med dans, bliver selvportrættet velnok en tand for højtideligt. Da han mod slutningen forlader scenen og går mod de evige dansemarker i et nærmest paradisisk, hvidt lys, der får ham til at fremstå som en kristusfigur, er filmen altså tæt på at knække. Men at bøje den ned er vist ikke en blomst, der gror i Neumeiers have, hvilket den åndssvage kontrovers med Det kgl. Teater vel også vidner om.
Er man passioneret Neumeier-fan, kan man selvfølgelig aldrig få nok, og vil formentlig istemme helgenkåringen. For os andre ville en smule ydmyghed nok have været klædeligt. (Dronning Margrethe fulgte i øvrigt premiereforestillingen fra 1. række med et entourage på 15-20 vip’s).
Der er fire stjerner fra Det Sku Du Se til en retrospektiv gallaforestilling, der på sine måder var næsten for meget af det gode.
