THE UNDOING OF CARMEN • COPENHAGEN OPERA FESTIVAL
★★★★☆☆
Foto: Ida Guldbæk Arentsen
ANMELDELSE THE UNDOING OF CARMEN: DØDSRUTEN EXPLAINED
En virkelig original og effektfuld dissekering af Carmen sætter fokus på partnerdrabets anatomi i en skarpt skåret opera/performance hybrid på Edison med nye takes på Bizets operahits, skumle lydeffekter og fede videografikker.
Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vokalsolisterne Fanny Soyer, Claudia Ribas og Stina Schmidt imponerer med kraft og spilleglæde i en veltænkt og veldrejet sammenvævning af videnskab og opera, iscenesat og konceptualiseret af Anna Sofie Keller Brandsborg.
Det hele udspiller sig gennem 8 kapitler i et råt, sært lyrisk univers af røde roser og hvide borde, der snart associerer til retsmedicinsk kapel, snart til ligkister på højkant, kun brudt af spillerne uniformt klædt i hvide skjorter, sorte sko, hvide strømper a la Sevilla-pastiche. Et visuelt clean cut.
Kriminologen Jane Monckton-Smith har kortlagt partnerdrabets DNA, der tegner en forudsigelig, 8 trins dødsrute mod et fatalt endeligt, der afliver myten om det romantiserede, spontane affektmord.
En nok så interessant, akademisk/teoretisk template, forestillingen lægger ned over Bizet’s Carmen-opera, med et forbløffende præcist match – fra stormkur til kontrol, vold og drab.
Opera er ofte lig med, at nogen skal dø. Ondskab har altid fascineret, og operaens skurke er næsten altid de mest spændende karakterer.
Crime passionel har helt op i 1970’erne nydt et højt niveau af social og juridisk accept i Frankrig.
Det samme i Latinamerika, hvor det siges, at du nogenlunde ustraffet har kunnet slå din hustru ihjel, hvis hun ikke gider have sex med dig.
Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Er det OK at sidde og klappe af partnerdrab som i Carmen, hvor den forsmåede soldat Don José jalousimyrder titelfiguren i en storladen, emotionel finale? Er vi med til at vedligeholde kvindeundertrykkelse eller skal vi lige skrue lidt ned for wokeismen og lade opera være opera?
Det kan du tygge lidt på, mens du forlader den kompakte, underholdende forestilling (50 min), der med sin intelligente, umage blanding af humor og drama i et moderne, energisk flow, er en tråd af det stof, en god operafestival er gjort af.
