SKY IN A SMALL CAGE • COPENHAGEN OPERA FESTIVAL
★★☆☆☆☆
Foto: Ida Guldbæk Arentsen
ANMELDELSE SKY IN A SMALL CAGE: PERSISK HOKUS POKUS MYSTIK MAN IKKE FATTER EN BRIK AF
Den britiske komponist Rolf Hind har et imponerende karriere-CV, og der var høje forventninger til hans nye værk Sky in A Small Cage, som fik verdenspremiere i Radiohusets smukke, gamle koncertsal på Copenhagen Opera festivals sidste dag. Trods interessante, musikalske sekvenser og original afvikling i en slags semi-koncertant opførelse stod store dele af publikum tilbage med uindfriede forventninger – hvis de da ikke var udvandret.
Contemporary opera kan være en svær størrelse – og det er nemt at blive sat af, når spiritualitetens verden udforskes som i denne labyrintiske, genrebrydende produktion.
Skal vi bare være ærlige og sige at forestillingens ambitiøse hokus pokus-filosofiske perser-mystik næppe vil fryde ret mange andre end de allerede frelste.
Kærligheden er stærkere end døden, er det centrale budskab i det stort tænkte værk om den persiske digter og sufi-mystiker Rumi – serveret af internationale solister, bakket op af det danske ensemble Athelas Sinfonietta.
Foto: Ida Guldbæk Arentsen
‘Sky in a Small Cage’ genopliver Rumis poesi fra det 13. århundrede i en slags oratorium med 6 vokalsolister og 17 musikere.
Rolf Hind’s kalejdoskopiske komposition indrammer fortællingen i en original, musikalsk atmosfære inspireret af indiske, javanske, tyrkiske og arabiske lydbilleder med masser af orientalsk ambience og autentisk slagtøj. Et sammenhængende, musikalsk flow åbenbarede sig aldrig for mig trods åbent sind og god vilje.
Rumi hylder sin læremester Shams, som han kalder sin elskede, og som måske, måske ikke blev myrdet af folk, der misbilligede deres tætte forhold. Shams’ forsvinden inspirerede mange af Rumi’s mest berømte digte og mystiske refleksioner.
Kernen i Rumi’s tankegang er guddommelig kærlighed som universets drivkraft og vejen til åndelig oplysning. En smuk idé, som fortsat har klangbund hos mennesker over hele verden.
Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Undervejs i den selvhøjtideligt opstyltede tekst/libretto af Dante Micheaux går fortællingen i retning af dyrefabel, hvor solister klædt i pinde-agtige fuglemasker agerer Anden (grådighed), Hanen (libido), Påfuglen (overlegenhed) og Ravnen (begær) i en løst koreograferet gestaltning af menneskelige egenskaber.
En syngende fortæller iført megafon og svært ornamenteret hovedbeklædning søger at holde lidt sammen på løjerne, der udspiller sig i en antydning af fuglebur mellem roterende, semitransparente døre i en åndfuld uforståelighed, som er svær at engagere sig helhjertet i gennem 100 minutters forestilling.
På en eller anden måde minder det hele mig om John Lennon sangen Sexy Sadie, der angiveligt hudfletter The Beatles’ syrede forbindelse med transcendental meditation guruen Maharishi i de udflippede tressere.
Sexy Sadie -what have you done? You made a fool of everyone….
De er to stjerner Fra Det Sku’ Du Se til Sky in a Small Cage som er avanceret, introvert musikdramatik af den slags, man ikke fatter en brik af, med mindre man på forhånd har taget stort kørekort i den.
