ARVEN • SKUESPILHUSET
★★★★★☆
Foto: Palle Steen Christensen
ANMELDELSE ARVEN: AMERIKANSK AIDS-KRØNIKE ER F***ING GODT TEATER
Der bliver KNEPPET med store bogstaver i Skuespilhusets reprise på maratonforestillingen Arven, der vandt en Reumert for Årets Forestilling sidste år. På trods af den dystre baggrund er stykket noget af det sjoveste, frækkeste og mest livsbekræftende jeg længe har set.
Foto: Palle Steen Christensen
Arven er et portræt af en tid og et miljø, og minder ikke så lidt om en tv-serie, man ikke vil have skal slutte.
På forunderlig vis knytter man bånd til karaktererne og kommer dybt ind under huden på deres personligheder, deres styrker og svagheder. Man kan ikke lade være med at leve sig fuldkommen ind i Thomas Bendixens enkle, designer-æstetiske slimfit iscenesættelse af fortællingens spind af storylines, der spænder fra det komiske til det tragiske.
I midten af det hele står kærligheden med homoseksuelt fortegn, men det hele giver lige så meget mening i en hetero-lovestory kontekst, eller som portræt af næstekærlighedens væsen og vilkår.
Foto: Palle Steen Christensen
Arvens to dele kan opleves på to aftener á tre akter i noget, der minder om serieepisode-længde, med passende breaks – eller som 8,5 timers binge-watching maraton med 5 pauser, som jeg efterfølgende forstår, at jeg ville have elsket. Gør hvad der skal til, for at få billet – men skynd dig!
Kort fortalt følger vi et dusin unge, homoseksuelle mænd og deres liv med kærlighed, kammeratskab, karrierer, fester og udfordringer i AIDS-epidemiens New York.
Forestillingen lader deres skæbner flette sig ind og ud af hinanden, tilsat intelligente metalag, der giver det non stop underholdende stykke krop, dybde og dynamik.
Krop er der ikke for lidt af i Arven, hvor en ung, maskulin, livskraftig og aldeles løssluppen seksualitet er den motor, der driver dramaet frem i formidabelt tempo.
Elementer i handlingen er en roman, der skal omskrives til Broadway, og et hus med en særlig historie, der leder efter sin rette arving.
Plottet springer behændigt frem og tilbage i tid, men er alligevel nogenlunde lineært med rigtig mange overraskelser, som du skal selv gå ind og opleve.
Der bliver kneppet til højre og venstre fra start til slut i en forestilling med et sjældent kraftduldt drive, hvor replikkerne pisker over scenen på den måde, man ofte oplever i amerikanske tv-produktioner.
Foto: Palle Steen Christensen
Portrættet af de unge fyre, der lever i skyggen af Pesten i Manhattans homo-miljø i de tidlige 1980’ere er fuld af selvironi og begavet humor.
Manuskriptet af Matthew Lopez er gennemført opfindsomt i sin konstruktion, rapt, skarpt, tempofyldt og hammergodt oversat i mundrette linjer og cool punchlines af Niels Henning Krag Jensby.
Ensemblet, 12 mand og en kvinde – spiller med kæmpe overskud med Alvin Olid Bursøe i spidsen som det løsgående missil forfatteren Toby Darling, over for Emil Blak Olsen som Arvens moralske kompasnål Eric Glass.
Jonathan Bergholdt Jørgensen er et scoop i dobbeltrollen som Adam og trækkerdrengen Leo – flot spil i en krævende rolle med mange ansigter.
Jens Jørn Spottag er fremragende i meta-rollen som Walter Poole, mens skuespilchef Morten Kirkskov er syleskarp, misundelsesværdigt velklædt og overbevisende i rollen som den dobbeltbundede kyniker og milliardær Henry Wilcox.
Fem stjerner og en kæmpe anbefaling fra Det Sku’ Du Se.
