RHINGULDET | BAYERISCHE STAATSOPER
Foto: Wilfried Hösl
★★★★
ANMELDELSE: RHINGULDET: OPERA-SHOW AF HØJ KARAT
Rhinguldet ved Münchens operafestspil er kærlighed og magt i alle gradbøjninger, konstruktioner og komplikationer.
Stærke sangerpræstationer, indpakket spektakulært og forbløffende, opfindsomt og humoristisk, men sine steder også infantilt insisterende.
Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet, kunne overguden Wotan have sagt, da han overrækker Niebelungens Ring til et par smådumme kæmper som honorar for opførelse af 1 stk. slot i Valhalla.
Men det ér der selvfølgelig. For Ringen er smedet af det stjålne Rhinguld og er blevet forbandet, så enhver der holder den, vil være ilde stedt. Der går ikke mere end et par minutter før de to kæmper har modtaget en kæmpe guldskat inkl. den fatale ring, før den ene har dræbt den anden.
Og hvad ér det så lige, der er, med dét Rhinguld?
Hvis du for dit indre blik ser Rhin-cowboys i lederhosen sigte mudder ved flodens sumpede bredder, så kig efter igen.
Rhinguldet er såmænd solens gyldne stråler, der blinker i Rhinens strømmende vand, og på den måde en metafor for noget, alle vil have, men ingen kan eje.
Og nu véd jeg, at du som den indsigtsfulde, Det Sku’ Du Se-læser, du er, at du allerede har regnet ud, at det handler om kærlighed.
Kærlighed og magt i alle gradbøjninger, konstruktioner og komplikationer
Rhinguldet er pilotafsnittet på Wagners Ring, der består af 4 selvstændige operaer med en samlet spilletid omkring 17 timer fordelt over en såkaldt cyklus på 4 dage
En mavepuster af en kulturoplevelse, man bør udsætte sig for mindst 1 gang i sit liv.
Lige nu ser vi frem til stjerneinstruktøren Stefan Herheims udgave af Ringen, der afvikles med covid-forsinkelse over 3 cyklusser i november 2021 og januar 2022 på Deutche Oper i Berlin. Det Sku’ Du Se vil være på plads og rapportere fra forestillingerne. Glæd dig!
Historien er befolket med et monomentalt opbud af guder, helte, kæmper, voldsomme valkyrier og skændige skurke.
Münchens operafestspil har give repremiere til deres 2012 udgave af Rhinguldet, nu med den svenske, også i Danmark så kendte og værdsatte John Lundgren i den centrale rolle som Wotan, der prøver at holde sammen på det hele, mens magten og kærligheden er under angreb fra alle sider.
Opsætningen er en publikumsvenlig samling af blandede bolsjer, der både betager, behager og beriger den fyldte Staatsoper.
Sine steder er opsætningen både spektakulær og forbløffende, andre steder opfindsom og humoristisk, endnu andre steder infantilt insisterende.
Som f.eks. hele den ikoniske Es dur-ouverture (Én lang Es dur akkord, der bobler, bølger, flukturerer over 136 takter/4 minutter og en fyldt scene af stort set afklædte statister giver den som skvulpende søgræstæppe på Rhinens bund…
Kæmperne, der tramper rundt på mega store maggi-terninger af sammenpressede, undertrykte menneskekroppe er et herligt syn og et af forestillingens visuelle toppunkter.
Det samme gælder undergrundsscenen, hvor den fæle gnom Alberich har slavesat sine med-gnomer i et Dante’sk guldgraver-helvede, der får uanmeldt besøg af Wotan og hans hjælpere, dressed to kill som en blanding af røgdykkere og ørentviste. Ret fedt! Samlet set må man sige, at der i denne ladning Rhinguld er fuld valuta for pengene – et operashow af høj karat.
Stærke sangerpræstationer og et eminent spillende orkester skjuler ikke, at det samlede indtryk forekommer lidt hitte-på-somt, omend elementært underholdende i de blot 2,5 timer det hele varer, hvilket er en bagatel i Wagner-sammenhæng.
Der er godt nok mange ord, der skal synges, og meget plot, der skal lægges i ovnen, til de følgende dele af Ringen, hvor det stjålne Rhingulds forbandelse fortsætter med at hærge, trods Wotans intention om at levere Ringen tilbage til Rhindøtrene og få ro på bagsmækken.
Eventyret må fortsætte i Valkyrien, Siegfried og Götadämmerung. Og efter en skøn operaforestilling på ypperligt, professionelt niveau, kan du fortsætte ud i Münchens gemytlige stemning og behagende, kulinariske tilbud.
Münchens operafestival byder på masser af gode forestillinger af høj klasse, som regel i det meste af juli måned og jeg kan varmt anbefale en kombineret opera- og turistrejse dertil.
BLÆREDE BIMMERE OG MUST-STOPS FOR FOODIES
Når du er i München, bør du prøve restaurant Atalier, som er en ***Michelin, der desværre var covid -lukket under mit besøg. Men nu har du navnet.
Stærkt hypet, men også covid-lukket varEssZimmer ude i BMW Welt-museets vilde arkitektur med mulighed for at nyde hele perlerækken af blærede Bimmere på hjemmebane. Det er altsammen på vej mod genåbning og er klart et besøg værd, også selv om man ikke er bilfreak.
I centrum af München ved Marienplatz finder du delikatesse-etablissementet Dallmeyer’s, der er et must stop for foodies, og som har både en laber fine dining restaurant ved navn Alois, og en chick, Victor agtig Bar & Grill hvor jeg fik en lækker, let operafrokost med skaldyr og Riesling (surprice).
Flotte gambas i rosa chilimayo på pangblå fajance, Gillardeau str. 2, lidt for store for min smag, men serveret på skønt art deco fiskefad med sultne blækspruttearme i sølvplet, der omfavnede herlighederne. Dén stil. Få et vinduesbord eller sid lidt mere skødesløst ved baren som et take på livets ulidelige lethed.
Jeg måtte vente lidt på min seating og dryssede derfor rundt i nabogaderne hvor jeg ramlede ind i noget helt uventet.
Så nu får du lige et staldtip for kendere. Tjek Bar Centrale, som er en 120 procent italiensk hverdags-cafe med vild gang i den på begge sider af disken hvor espresso’er og prosecco’er flyver frem og tilbage og alle taler italiensk og siger ciao og tak for sidst og griner og kindkysser som om de mener det.
Det hele stemmer, inkl. de falmede fotos på væggene af cykelryttere fra 60erne og 70’erne, (åh kan du huske Pantani.) plus tv’et, der kører oppe i hjørnet , som ingen glor på – og radioen, der spiller på en italiensksproget kanal med en masse skøn latinopop og skrattende sniksnak.
Det er skidegodt, som Jørgen Leth ville sige. Maden er ultra traditionel – det sædvanlige udtræk af pastaretter, antipasti og contorni, som jeg misundeligt kunne iagttage blive båret ind til bordene, tallerken efter tallerken, og som bare duftede helt rigtigt. Så næste gang…!
Velbekomme i München.
