KATJA KABANOVA • DET KGL TEATER

★★★★★☆

Foto: Camilla Winther

ANMELDELSE KATJA KABANOVA: KNIVSKARP OG KNUGENDE

Symbolikken er til at tage og føle på, i Damiano Michieletto’s superæstetiske opsætning af operatragedien Katja Kabanova, der går lige i tårekanalen som et knivskarpt, knugende operadrama, hvor kun døden formår at trumfe skylden og skammen.

Paolo Fantins smukt designede og konceptuelt selvforklarende scenografi, består mestendels af matsorte fuglebure og nøgne hvide rum, der langsomt indsnævres. Og hvori Katja finder sig selv mere og mere fortvivlet, indeklemt og indespærret.

Det gælder såvel fysisk i familiens hjem, som i sit rædsomme ægteskab, tyranniseret af sit alkoholiserede skvat af en mand, og operahistoriens mest nederdrægtige svigermor Kabanicha, der minder lidt om Aunt Lydia fra A Handmaids Tale  – så ved du cirka, hvor vi er.

En poetisk start, hvor Katja griber en dalende, rød fuglefjer, skal vise sig,  at blive den skæbnesvangre ledetråd, hvorom resten af historiens psykologi er vævet.

Fra start følges Katja på scenen af en bevinget, rød dødsengel, som en slags dobbeltmetafor for hendes drøm om at leve fri som fuglen – og den dødedans, der bliver hendes triste skæbne.

Tilstede er således de helt rigtige ingredienser til en tårevædet tragedie.

Prikken over i’et står Janacek’s mesterlige partitur for – en score af tydelig, modernistisk,  cinematisk karakter, der på en eller anden måde tapper perfekt ind i tidsånden, og måske er en af forklaringerne på Janacek’s aktuelle popularitet.

Michael Boder dirigerede det Kgl., Kapel, der spillede musikken eminent og havde en betydelige aktie i den store oplevelse.

Den tjekkiske komponist Janacek, der skrev Katja Kabanova i 1920’erne er HOT i denne tid.

Det er nu tredje gang i år, jeg ser hans Katja på et af Europas store operahuse, iscenesat af en af branchens topinstruktører eller  stage directors, som jeg bemærker de er begyndt at titulere sig.

Først var det en modige, spanske instruktør Calixto Bieito, der strippede Katja Kabanova ned til sokkeholderne i en dristig nyopsætning på komponistens hjemmebane i Prag.

Derefter Barrie Kosky’s raffinerede opsætning af Katja Kabanova, der med bjergtagende orkesterspil og en blændende Corinne Winters i titelrollen lagde publikum ned ved festspillene i Salzburg.

Kosky sejrede stort i sin subtilt iscenesatte opsætning, som vel næppe kan kaldes underspillet med sine 2-300 statister på scenen, der stod klædt i almindeligt hverdagstøj med ryggen til publikum under hele forestillingen.

En tankevækkende, rå iscenesættelse af den offentlige menings ansigtsløse magt og en spids kommetar til de sociale mediers hæslige bagside af gemen, populistisk pøbelvælde.

Af undertegnede anmelder kåret som Årets opera ved Salzburg festspillene 2022, der kan betegnes som en slags VM i Opera.

Lige nu kan KK opleves på Gl. Scene i den efterspurgte, italienske instruktør Damiano Michielettos intense udgave. Han stod også bag den anmelderroste Puccini klassiker Il Trittico i operaen for nogle år siden. Næste år kan han opleves med bl.a. Askepot i Dresden, Aida i München og Julius Cæsar i Leipzig.

Solisterne er i top, her i København. Bedst huskes Gisella Stille i titelrollen og Gert Henning- Jensen for stærke, vokale præstationer. Det er kort sagt en fremragende forestilling, du bør unde dig selv at se.

LÆS MERE OM KATJA KABANOVA HER

Kærlighed ødelægger alt. Mangel på kærlighed ødelægger resten. Den dristige, spanske instruktør Calixto Bieito har strippet Janacek’s operadrama om Katja Kabanova ned til sokkeholderne på komponistens hjemmebane i Prag.

Med en iskold og knugende iscenesættelse, udstilles den komplet dysfunktionelle Kabanova-families tragedie i al sin nøgne nederdrægtighed.

Voldsomme, insisterende lydbilleder accentuerer karakterernes vej mod indre opløsning og fald. Storslået.

https://detskuduse.dk/2022/02/04/katja-kabanova-prag-nationalteater/

Kosky leverer Årets Opera. Det er let at falde for det taktiske plot – med Katja Kabanova som offeret i det mikrokosmos af familiefight, der udspiller sig i hjemmet under svigermor Kabanicha’s tyranniske regime.

Kosky kan selvfølgelig ikke dy sig for et gavmildt drys af det humoristisk-seksuelle signatur-krydderi, han altid tilsætter sine opsætninger.

Sjovt er det,  da hun giver den som dominatrix med sort pisk, wienerpølse og lommelærke for at kontrollere familien.

Men det er slet ikke dét, Katja handler om.

Det handler om dig og mig.

https://detskuduse.dk/2022/09/02/katja-kabanova-kosky-leverer-arets-opera/