EN FOLKEFJENDE | NØRREBRO TEATER

 

★★★★★★

Foto: Sara Galbiati

EN FOLKEFJENDE: MÅSKE ÅRETS BEDSTE FORESTILLING

Den sidder lige i skabet på Nørrebro Teater, hvor Søren Pilmark vælter huset i En Folkefjende, der i Viktor Tjernelds actionfyldte iscenesættelse er blevet en top underholdende, top vedkommende blanding af komedie og syrlige drops.
Ganske enkelt et oplagt bud på årets bedste forestilling og en Reumert til Pilmark for en prægtig præstation i titelrollen.

Henrik Ibsen, der måske er mest kendt for tungere  sager som f.eks. Et Dukkehjem, skrev En Folkefjende i raseri over at have fået dårlige anmeldelser for et andet af sine skuespil.

Nu skulle det fladpandede flertal – kødbjerget af pensionsmodne hængerøve – ha’ en ordentlig endefuld. Og jeg skal da lige love for, at demokratiet med dette hudflettende stykke samtidssatire har fået røven på komedie! 

Scenen er hensat til en norsk landsbyflække med et kurbad, der får hele byen til at køre rundt. Intet kurbad, ingen turister. ingen turister, ingen handel etc. Tænk dig Holme-Olstrup uden Bon Bon Land eller Klitmøller uden Vesterhavet!

Derfor har vi balladen, da kurbadets læge bliver mistænksom efter flere sygdomstilfælde blandt kurgæsterne, og sender nogle vandprøver til analyse i Oslo.

Analysen dokumenterer, at vandet er stærkt forurenet, og at kurbadet bør lukkes omgående og ikke genåbnes, før al den forurenede jord på grunden er oprenset, og en helt ny vandføring er anlagt for en astronomisk sum. Når denne upassende sandhed slipper ud, vil det med andre ord lægge hele byen i ruiner.

Steven Spielberg siges at have været inspireret af dette djævelske plot,da han udtænkte JAWS/DØDENS GAB, hvor myndighederne i en amerikansk kystby tøver med at røbe dræberhajens tilstedeværelse, da det vil skræmme badegæsterne på vild flugt og knuse byens økonomi.

Søren Pilmark er næppe nogen sinde set bedre, end i rollen som den idealistiske kurbadslæge Thomas Stockmann, der mener sandheden skal frem for enhver pris.

Imidlertid er det et synspunkt, han snart kommer til at stå ret alene med.

Pilmark, der b.la. er rundet af  den top flabede comedy-kvartet Ørkenens Sønner, har på en eller anden måde, et unikt, uskolet talent, der giver ham et fantastisk drive og stor trovædighed i kampen for at få sandheden på bordet.

Fjenderne er overalt. Borgmesteren, der kan se konturerne af et kommende valgnederlag.

Den lokale erhvervsmatador, der øjner kuldsejlede ejendomsinvesteringer og konkurser på hvert gadehjørne.

Kurlægens hustru af feministisk/aktivistisk aftapning, der ser den hyggelige forstadstilværelse smuldre, hvis kurbadet lukker og lægen mister det prestigefyldte job – og stik mod sin grundlæggende, idealistiske natur tigger ham om tavshed.

Datteren, hvis arv fra Mormor er baseret på aktierne i de fabrikker, der er kilden til forureningen og snart ikke fem flade ører værd.

Journalisten, der først aner en Cavlingpris for afsløringen, men hurtigt støtter et cover-up, da det går op for ham, at hans dyre parcelhus vil blive værdiløst i den spøgelsesby, skandalen vil omgøre den ellers så driftige forstadsflække til.

I midten af det hele står Kurbadslægen og har så evig ret i sine sandheden først-principper, at det minder om sagen med Muhammed-tegningerne, hvor ytringsfriheden på den ene side ikke kan gradbøjes, men på den anden side måske kunne udøves lidt mere fleksibelt.

Sagen er jo, at hvis man lige ser bort fra dét med sandheden, og et par tilfældige badegæster med symptomer, (hvem siger for øvrigt at de ikke havde hudproblemer allerede inden de kom) – så har modstanderne af miljøskandalens offentliggørelse i bund og grund en rimelig sag at slås for. folk kommer jo til skade hele tiden, det skal vi vel ikke alle sammen straffes for?

Det er her, En Folkefjende bliver så pokkers vedkommende for vor tid. Jeg siger Wikileaks, NSA, Edward Snowden, Julian Assange, Al Gore og An Inconvenient Truth –  og så kan du selv fortsætte med alle mulige afslørings- og krænkelsessager, hvor sandheden både har været ilde hørt, ubelejlig og i mange tilfælde også fatal for whistlebloweren selv.

Hvor meget vil DU ofre for sandheden? Søren Pilmark går hele vejen, og det er en hylende skæg rejse fra toppen af lokalsamfundet og helt ned på bunden, hvor vi snart finder kurlægen ensom og hjemløs i sovepose, i silende regn med renvasket samvittighed. Til lykke med det, doktor. 

Komik og tragedie i en superb blanding. Leveret i et forrygende ensemblepil med skæppeskønne præstationer fra hele holdet, ingen nævnt, ingen glemt.

Lidt tøvende i optrækket, måske bare premierenerver – og lidt underspillet på scenografien, der godt kunne have trukket lidt ekstra, men lad nu det ligge.

Snart skal jeg love dig for, at den får fuld gas. Det kaotiske Folkemøde i den nedlagte fabrikshal, der sparker speederen i bund fra starten af 2. akt er gennemført vellykket teater.

Teaterchef Mette Wolf har scoret et klokkeklart teaterhit.

Den dansk/svenske dramatiker Viktor Tjerneld, der også leverede prægtigt, Det Sku’ Du Se-topanmeldt teater med Spejlmanden på Mungo Park – og med Et Juleeventyr på NBT er lykkedes 120 procent med dette stykke, som du bare skal skynde dig ind og se.

Der er seks sjældne stjerner fra Det Sku’ Du Se til En Folkefjende, som er det bedste teater, jeg har set i Danmark endnu i år.

PS. Du kan læse anmeldelserne af de to andre Viktor Tjerneld forestillinger her.

★★★★★★ ANMELDELSE: SPEJLMANDEN – SUCCESSEN FORTSÆTTER

★★★★★ ANMELDELSE: SÅ GODT KAN TEATER VÆRE

SELMA – BYENS NYE SMØRREBRØDS DARLING

På vej til Nørrebro Teater, nærmere bestemt i Rømersgade overfor Torvehallerne og næsten nabo til Arbejdermuseet, finder du Københavns nye anmelder-darling på smørrebrødsfronten.

Ideen er smørrebrød med et moderne twist, suppleret af et spændende udvalg af fremragende fadøl, serveret i uhøjtidelige, insta-venlige omgivelser.

Vi taler om noget, der går op i en højere enhed og har fået et enigt anmelderkorps til at gå bagover.

Menukortet er så spændende, at man ærgrer sig allerede under læsningen, da man af garderobehensyn er nødt til at sortere noget fra.

Jeg valgte en Kulgrillet sild med rosenkål, tomat, timian og timurpeber, der smagte himmelsk med en flot aroma af grill. Den gik i perfekt kombi med min Mikkeller Market Helles, der ikke var så opstyltet i smagen, som jeg synes Mikkellers øl ofte kan være. (Skrev han virkelig det, ja, det gjorde han.)

Min ledsager valgte en citron timian sild med Havgus, lang peber og kefir, der var billedskøn på tallerkenen men måske savnede lidt udtryk i smagen.

Da vi kører et dele-system var der også plads til en servering af Kantareller på godt rugbrød med grønkål, græskar, ristede mandler, perleløg og æble.

Atter en superæstetisk servering, der dog gik lidt op i sømmene, da saucen fik rugbrødet til at smuldre hurtigere, end man kunne nå at spise det.

Men velsmagende og originalt – ingen tvivl herom.

Rødspætte stegt i rugmel med kørvel, forårsløg og pighvarblanquette var dagens vinder, og et stykke mad, jeg gerne kommer tilbage efter. 

Det udløste en opstemt bestilling af mere øl, denne gang en saftig og blomstrende, økologisk hvedeøl fra Braw, der løb lige ned i løgnhalsen.

På tjenerens opfordring rundede vi måltidet af med grøn rejesalat med Jalapeno og cornichon på ristet brioche.

Spicy, innovativt og top velsmagende.

Der er SÅ meget tilbage på det kort, der skal smages. Og nu siger jeg ikke mere, for ellers bliver det da helt umuligt at få bord derhenne.

Velbekomme.