RHINGULDET • OPERAEN
★★★★★☆
Foto: Monika Rittershaus
ANMELDELSE RHINGULDET ZÜRICH: LEAN & MEAN WAGNER I ÜBERCOOL STAGE DESIGN
Rhinguldet sætter scenen for alt det bøvl, CEO of Gods Wotan må trækkes med i resten af Wagner’s Ring.
Aktørerne stilles op som en slags skakbrikker, der i Ringens følgende afsnit vil konfronteres og krydse deres spor i et nærmest ufatteligt rod af storylines og problemstillinger – med et altødelæggende Ragnarok til følge.
Her i første omfang møder vi Wotan (Odin) selv, gnomen Alberich, hustruen Fricka og hendes irriterende søster, der bliver den konfliktudløsende faktor, da hun tages som gidsel i en celeber byggesag, til regningen er betalt.
Tilsæt et par tumpede kæmper plus Wotans PA Loke, der med snedig list og lidt trolddomskraft gør stor gavn som chefens tro hjælper.
I denne nyopsætning af Zürich-operaens højt estimerede chef Andreas Homoki, er det for en gangs skyld Loke, der render med det meste af opmærksomheden.
Fortolkningen er rykket til et superæstetisk nutidsunivers i designerhvide pragt-gemakker på en langsomt roterende drejescene, så man hele tiden træder ind i nyt rum, der ligner dét, man kom fra, og så alligevel ikke.
Et raffineret, scenisk greb, med plads til nye sætstykker og rekvisitter, hver gang, aktørerne bevæger sig fra det ene rum til det andet.
Sengen med de tre Rhindøtre som Marilyn Monroe-kloner med trutmund og forførende, hvide silkenatkjoler.
Bjerget af opgravet jord fra minen, hvor Alberich med smældende pisk holder sine slaver i gang med guldgraveriet.
Det gigantiske, guldindrammede maleri af Valhalla – Wotans nybyggede domicil – hvorpå kæmperne Fafner og Fasolt i jødisk inspireret klædedragt sidder og afventer deres betaling.
Alt guldet, som skal klare gælden og må suppleres med ’Ringen’, der i denne version har taget form af et gyldent æble, alle vil have en bid af.
En superflot og moderne tænkt iscenesættelse, der løfter Wagners klassiske drama ud af sin oldschool kontekst og ind i vor tid.
Nogle har kritiseret opsætningen for at være Wagner Light og lidt for underspillet.
Et synspunkt, der måske kan forsvares, men også imødegås ud fra en lidt mere modernistisk/offensiv anskuelse – klassiske fortolkninger er der vel nok af.
Savner du tunge sværd, kæmpe bryster i jernkorset og lange, lyse Heidi-fletninger, så stream GOT eller Vikings når du kommer hjem – så er dén klaret.
Sangerne er (selvfølgelig) i topklasse her i det smukke Opernhaus Zürich, der trods sin lidenhed er blandt de allerbedste huse i Europa. (Nogle kalder det en boutique opera.)
Stærkt indtryk denne regnvåde aften som er første opførelse efter gallapremieren, gør Loke i en Johnny Depp’sk, dæmonisk barfods-gestaltning af den tyske Stuttgart-tenor Matthias Klink i høj hat og lang, orange velourfrakke. Klink vil også kunne opleves i både Rhinguldet og Siegfried næste år i Zürich.
Wotan er magtfuldt velsunget af den polske bas Tomasz Konieczny med en hel del Wagner-partier i bagagen.
Albericht, sunget af den engelske batriton Christopher Purves topper castet med en førsteklasses præstation, vokalt såvel som dramatisk. Rigtig dumt svin, den lede gnom!
Donner og Froh er herlige som Wotans bøllebankere med cricketbats, stråhatte og stribede sportsjakker. Blandt de kvindelige sangere imponerer den irske mezzo Patricia Bardon som Fricka.
Stage-designet oser af god smag og selvtillid, og bliver en af hovedpersonerne i denne overlegne udgave af Rhinguldet i et operahus, der med sit rige repertoire og høje kvalitetsniveau så ubetinget er en rejse værd. Ringen fortsætter med nedenstående premieredatoer. Vi ses.
Valkyrien 18. September 2022
Siegfried 5. Marts 2023
Götterdämmerung 5. November 2023
RØDT CHOCK PÅ RICO’S
Rico’s er et rødt chok af en Michelin-restaurant lidt i udkanten af Zürich (taxa 15 min.) Besøg den, hvis du får muligheden. Læs her, hvorfor.
Indehaver og chef Rico Zandonella er en ualmindelig sympatisk og festlig herre med mange facetter.
Han præsenterer sig som ’Paradisfugl og drømmer’, æstet og perfektionist, en mand med et vågent sind og egne ideer, motiveret af ønsket om at skabe et spisested, der bygger på chefens egen tilstedeværelse og personlighed.
Rico’s er karakteriseret ved synlig livsglæde og en ret herlig atmosfære, som formes og implementeres af hele hans team.
Jeg fik en snak med ham efter middagen, hvor han hilste på ved bordene. (Man skal bare sige NOMA, uanset hvor man er på restaurant i verden, så er samtalen i gang. Det ved du sikkert allerede, når du læser dette.
Oprindeligt havde Rico et kunsthaus i det hyggelige hus på kanten af den smukke Zürich sø. Men valgte at gå all in på gastronomien og har i dag 2 Michelinstjerner. Det lod sig nemt aflæse, at huset var fyldt med stamgæster.
Rico har et crush på farver i almindelighed og rød i særdeleshed. Restauranten er et rødt chock af læder, billeder malerier, vægge, lofter, lamper og skulpturer i rødt.
Jeg kørte med tasting menuen, der både var ambitiøs og fint afstemt i portionsstørrelserne.
Hver enkelt servering var skarpt skåret, med den hang til perfektionisme i farve, konsistens og sjældent flot fooddesign, som er Rico’s kendetegn.
Menuen er udsøgt, og du kan vælge fra 3 til 8 serveringer. Jeg landede på 5-6 stykker af ren nysgerrighed og fortrød ikke en bid.
Gåseleversandwich med ristet brioche, granny smith æble og tun tataki.
Alpin, schweizisk laks (Lostallo) tilberedt som en art struktur med rødbeder, tabbouleh, praline, agurk og vanilje.
Citronrisotto med rejer fra Patagonien, calamaretti, perletomater og ærter.
Vildtfanget søtunge med forårsgulerødder, fennikel og safran – svømmende i sauce nage af bouillon, smør og vin.
Hvide asparges med Périgord trøffel, kørvel og Emmental.
Kalvefilet på navettes (en art sødlig, lille kage) med løgcreme og falafel, pink peber og enebær.
Yuzu desertcreme (japansk citrus) med jordbær, rabarber og granatæblesorbet
Kan du mere? Så luk festen med mørk chokolade, saltkaramel og popcorn-is!
Velbekomme.
