SPILLEREN • BETTY NANSEN
★★★★☆☆
ANMELDELSE SPILLEREN: TEMPOFYLDT COMEDY I HERLIG, DEKADENT INDPAKNING
Spilleren er tempofyldt, satirisk comedy i herlig, dekadent indpakning. Vores evindelige begær efter rigdom og tilhørende status, bliver holdt ud i strakt arm og hængt til tørre, så vi kan grine ad os selv, mens Line Knutzons rappe replikker suser om ørerne på os.
Knaldsjovt teater er det – med en pointe, der velnok er lidt forudsigelig, og preller af på alle os hårdhudede narcissister i det begejstrede premierepublikum.
Tammi Øst vælter huset som den aldrende millionøse, hvis død afventes med længsel blandt flere af gæsterne, der er indlogeret på et smagfuldt Wellness & Casino hotel i Roulettenburg, som man godt vil have adressen på.
Niels Ellegaard leverer drevent, præcist afmålt komik som general i satinkåbe og økonomisk klemme – med et crush på den langbenede luksusqueer Blanche – så pikant gestaltet af Simon Bennebjerg.
Da millionøsen – Babusjkaen ikke dør som ventet, men tværtimod tropper op i rullestol for at give den gas ved rouletten, går det hele op i hat og briller. Generalens rædsel er reel, da hun sætter hele formuen på zero, ikke bare én men to gange.
Rouletten ser vi aldrig, andet end for vores indre blik – et smart og vellykket minus-scenografisk trick i lækkert lyddesign.
Knivskarpt står den, blot ved lyden af den snurrende tallerken, med kuglen dansende over rillerne, før den lægger sig på plads, og med et klonk gør hele forskellen på rig eller ruin, in eller out, oppe eller nede, liv eller død.
Den fattige tjener Aleksej, der springer ud som stykkets moralske hovedkarakter, er det tætteste vi kommer på ren samvittighed, leveret med værdig indignation af Anders Budde Christensen.
Men det varer selvfølgelig, kun til han selv rammes af rigdom og dens korrumperende følger.
Line Knutzon har begået dette nyskrevne stykke satire-teater meget frit efter Dostojevski’s roman fra 1866, der efter sigende blev forfattet i en hulens fart, da han selv manglede penge – til at betale spillegæld!
Humlen er åbenlyst en slags kapitalismekritik, der hudfletter og udstiller kapitalismens rå sjæl og den menneskelige natur, herunder vores iboende trang til at vinde status og hævde os i det sociale hierarki.
Kun status tæller, mennesket inden i kan du vaske gulv med, når casinogæsterne er gået, og den sidste flaske champagne er drukket.
Ud over et tændt cast i skønne kostumer, nyder man en usædvanlig flot scenografi af Palle Steen Christensen, der bør være oplagt Reumert-kandidat.
Spilleren er sjovt og underholdende kvalitetsteater, der ser ud til at dele anmelderne lidt, alt efter hvor mange intellektuelle kalorier man forventer af denne lette, men veloplagte teatergodbid i Elisa Kragerup’s tempofyldte instruktion.
ZÜRICH SPECIAL: TAG MED TIL ET AF EUROPAS OPERA HOTSPOTS
★★★★☆☆ – VALKYRIEN: RIGOR MORTIS I ZÜRICH
Døden indhenter alle i løbet af de fire mega-operaer, som udgør Wagner’s Ring. Ved gallapremieren på Ringens anden del Valkyrien i Zürich Operaen, er det imidlertid som om, rigor mortis er indtrådt et par afsnit for tidligt.
★★★★★☆ – TRUBADUREN: DJÆVELSK GOD VERDI I ZÜRICH
Et helvedes ondskabsfuldt plot, sat i scene med et hav af medvirkende, et stjernecast af internationale solister og et sublimt velspillende orkester med den ‘danske’ chefdirigent Paolo Carignani i spidsen.
★★★☆☆☆ – NABUCCO SOM BLØD MAND I ZÜRICH
Nabucco er en af Verdi’s første operaer, og den, han slog igennem med som operakomponist i 1840’erne.